Anemone Partiet ?
Hvad med at danne et fredskulturelt parti; måske bare på internettet; et parti som kræver fred og livslykke tilbage i udgangspunkterne for praktisk politisk politik❓
Efter ti år med krig på grund af World Trade trænger vi da til lidt systematisk fredskultur❓
Her en 60 årig dansk sang ;
Hvad var det dog der skete? Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smeltes ved at se det,den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord og gav den med sit sølvblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,jeg planted der i fjor.
På Lolland jeg den hented, et kærtegn fra min fødeø. Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;den savner jo sit skovkvarter, sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone forgår min anemone,jeg ser den aldrig mer.
Nu står den der og nikker så sejersæl i Jyllands grus, ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus, som om alverdens modgang her har givet den et større værd,
en lille amazone og dog min anemone som søens bølge skær.
Hvad var det dog der skete? mit vinterfrostne hjertes kvarts det smelter ved at se det
den første dag i marts jeg tænkte "evigt skildtes ad min sjæl og glæden", da jeg sad
i vint'rens grumme done.
Nu gør min anemone mit hjerte atter glad
For denne rene farve den er mig som en vårens dåb, den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb. Så bøjer jeg mig da mod jord og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone. Du lille anemone, hvor er din skaber stor!
Efter ti år med krig på grund af World Trade trænger vi da til lidt systematisk fredskultur❓
Her en 60 årig dansk sang ;
Hvad var det dog der skete? Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smeltes ved at se det,den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord og gav den med sit sølvblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,jeg planted der i fjor.
På Lolland jeg den hented, et kærtegn fra min fødeø. Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;den savner jo sit skovkvarter, sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone forgår min anemone,jeg ser den aldrig mer.
Nu står den der og nikker så sejersæl i Jyllands grus, ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus, som om alverdens modgang her har givet den et større værd,
en lille amazone og dog min anemone som søens bølge skær.
Hvad var det dog der skete? mit vinterfrostne hjertes kvarts det smelter ved at se det
den første dag i marts jeg tænkte "evigt skildtes ad min sjæl og glæden", da jeg sad
i vint'rens grumme done.
Nu gør min anemone mit hjerte atter glad
For denne rene farve den er mig som en vårens dåb, den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb. Så bøjer jeg mig da mod jord og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone. Du lille anemone, hvor er din skaber stor!