Adfærd

Min søn har en mærkelig adfærd....
Jeg har min søn på 10 hveranden weekend og vi er sammen fra torsdag eftermiddag til søndag eftermiddag. Jeg har en kæreste som har 2 børn en søn på 10 og en datter på 13. Min søn og jeg tager hjem til hende og hendes børn om lørdagen til søndag, ellers er jeg sammen med ham hjemme hos mig.
Min søn laver nogle underlige ting syntes jeg, han siger ikke så meget til mig, det er som regl bare korte sætninger, han lever meget i sin egen verden DVS. han kan sidde og se ind i væggen og sige intet, han har flere gange fået den ide at rende rundt om spisebordet i en time og ikke sige noget, han går bare rundt og rundt, kravler rundt på gulvet og under alle bordene og når jeg spørger ham hvorfor han gør det siger han " ved ikke" når min kæreste beder ham om at stoppe så begynder han igen 5 min efter og sådan bliver han ved. Han trækker sig ofte og bare sidder og kikker,en dag fandt jeg ham på badeværelset hvor han sad og kikkede ind i væggen, han virker slet ikke glad, og når jeg spørger ham om der er noget galt siger han bare "nej" føler ikke jeg kan nå ind til ham.
Han har gravet et hul i hans madras som han sover på hos min kæreste, spurgte ham hvorfor han havde gjordt det sagde han igen "ved ikke" han piller i ting og ødelægger dem, som om han ikke ved hvad han ellers skal.Han har meget hos mig som han kan lege med og det samme hos min kæreste.
Jeg laver mange ting med min søn, men er nu også begyndt og føle at jeg ikke kan underholde ham hele tiden. Vi er lidt i tvivl om han syntes det er øv at være hos min kæreste de dage hveranden weekend, har spurgt ham men han svare at det er "okay" han er en rolig dreng på nogen punkter men virker rastløs. Når han sommetider griner så ser det utrolig falsk ud, som om han bare vil gøre os glade.
Hans mor siger det går godt i skolen nu, det har ikke altid været så godt da han ikke har kunne sidde stille med det går bedre nu.
Har prøvet at tale med hans mor men hun siger at sådan er han bare,så tænker jeg selvfølgelig om det måske er rigtig?
Min kæreste syntes det er synd for ham, men er også ved at køre træt i at det hele går op i hvad han har lyst til og hvordan han opføre sig.
Er bekymret for min søn.
Har brug for lidt hjælp her og måske svar på hvad jeg kan gøre.

At få ham undersøgt - Han kan være damp barn eller ligende. Det kan også være et udtryk for at han ikke har det godt. Et er sikkert, noget er der galt..

Problemet er at hans mor siger der ikke er noget med ham og jeg ved ikke hvad jeg kan gøre når hun har forældremyndigheden?

du gør hvis han blev syg? sidde og se på, nej vel, så jeg synes du skal søge hjælp, når drengens mor ikke kan se det, må du jo reagere, og du gør det jo kun af kærlighed til drengen.

- vil jeg da også mene, det ikke er en helt almindelig adfærd. Jeg tror også jeg ville få tanken, at ham måske ikke havde det godt. Det siger han jo så at han har og det kan du nok godt regne med fra en 10-årig, så er der vel egentlig bare tilbage at få ham undersøgt.
- Det virker en anelse som tvangshandlinger, men det skal jeg undlade at gøre mig klog på.

det har du helt ret i og tak

Selvom du "kun" er weekendfar, er det godt at du reagerer, og er opmærksom på, hvordan din søn har det.
Drengen har det helt klart ikke helt godt, og kan muligvis slet ikke selv sætte ord på, hvad han føler og hvorfor.
Tag evt. en snak med hans klasselærer - eller lægen.

Kunne løsningen ikke være at tage en uformel snak med sundhedsplejersken, som er tilknyttet din søns skole.
Redegør for problemstillingen, din bekymring, og at du mangler afklaring om hvorvidt problemet kun eksisterer ved hans ophold hos dig.
Jeg tror på at netop hun vil være god til at afklare dette uden at dramatisere problemet.

Hej Fatter!
Det lyder alvorligt. Det lyder måske hårdt. Men du er nødt til at skrive/ringe til den kommune din ekskone bor i og udtale din bekymring for din søn.
Den sagsbehandler der er knyttet til din søn/ekskone SKAL reagere og din søn kan få noget professionel hjælp. Måske også din ekskone.
Og så var det måske en idé at holde en weekend eller flere alene sammen med din søn. Det er ham der er i klemme og har brug for din udelte kærlighed!
Min eksmand hjalp mig inddirekte ved at henvende sig med bekymringer om hans datter. At der ikke rigtigt var hold i det, og det vist var ment som cikane og at han ringede i en brandert, gjorde ikke noget. Min sagsbehandler vcar over mig med det samme. Resultatet blev at kommunen anviste mig en psykolog og min datter fik hjælp ved børnepsykologen på skolen. Forinden havde jeg selv bedt om hjælp, men fik ingen, da der endnu ikke var nogen der havde udtrykt en bekymring for barnet.
Den dag idag, vil min datter ikke have noget med sin far at gøre - hun er 10 - grundet hans alkoholmisbrug under samvær og når han så havde hende og ikke var fuld, så havde han en ny kæreste!
Jeg kan se idag, at det er jalousi og svigt der ligger til grund for hendes vrede imod ham. Måske reagerer din søn på den måde, grundet en jalousi, som han ikke kan udtrykke?
Ved det ikke, blot min erfaring
Håber det går jer vel
Løvemor

Min kæreste har selv nævnt det du siger med at min søn kan være jaloux på hende,men jeg har nok ikke set det sådan. Hun er sød ved ham og har virkelig prøvet at være der for ham,men desværre har hun heller ikke kunne komme tæt på min søn, ej heller efter der er gået 2 år. HUn siger at hun ikke ser han er glad for at komme på weekend, han nok har brug for lidt ro.
Grunden til jeg har åbnet mine øjne er nok min kæreste, der har fået mig til at se at der er noget galt med min søn.
Tror jeg vil tænke godt over alle de gode svar/ råd jeg har fået og så få noget handling på