2tilføjet af

1 eller 2

Jeg har i dag været ude og se på de sødeste 2 hun-kattekillinger.
Den oprindelige plan var, at vi skulle have 1 kat i familien - og det er da også beslutningen indtil videre.
Men jeg er alligevel kommet til at tænke på om det ikke vil være en god ide, at tage dem begge 2.
De er søstre fra samme kuld og er meget forskellige, men rigtig glade for hinanden.
De er 3/4 British Shorthair.
Jeg har to børn og det kunne da være hyggeligt om de har en hver. Og så tænker jeg også at kattene har hinandens selskab, når vi andre er på job og i skole.
Den killing vi helt sikkert skal er den kælne, stribede Stella og hvor kunne det bare være så hyggeligt at lægge hjem til den sorte, legesyge Nova også.
Jeg har tidligere haft kat, men kun en af gangen.
Er der nogen, som har erfaringer med at lægge hjem til 2 hunkatte fra samme kuld?
tilføjet af

Ikke fra samme kuld

Men to katte killinger fra internatet på samme tid.
Det kan du roligt gøre, og de vil helt klart få glæde af hinanden især i den første tid i det nye hjem.
Der kan komme en tid hvor de to katte måske ikke gider hinanden, men det er sjældent ved hunkatte og mest forbeholdt hankatte, og det skal ikke afskrække dig det mindste.
tilføjet af

God idé

Hvis I har mulighed for at tage begge killinger, tror jeg det vil være en rigtig god idé. Har ikke selv så meget erfaring med to katte, men har hørt fra flere andre sider, at det fungerer godt. Især når de kender hinanden fra starten.
Efter hvad jeg har hørt, er det ikke mere besværligt med 2 katte - næsten tværtimod.
Har selv en kat, og fortryder i dag at vi ikke fik to fra starten, da han indimellem ser ud til at mangle en legekammerat..
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.