What I never wanted to hear

And then you said it
All the things I’d just thought I imagined
All the things I’d never expected to hear
All the things I had feared
You said you doubted in us
You said you weren’t sure
You tore my world apart in one second:
The life I had imagined for us
The love I was sure you felt for me too
The dreams of a happy ending
But honestly I don’t blame you
I can not feel any hate towards you
Nor any anger
Cause’ you have showed me something I’ve never seen before
You will always have my heart
And I will never forget you
Or get over you
What ever you decide
I will accept it
But you can be sure of one thing:
I will never give up on you
I can’t let you go
I know I won’t find this kind of love again
I will wait for you
No matter how long or if it ever happens,
I will stand here and wait
All you have to do is call my name
And you will find me by your side again
But deep in my heart
I hope that you will find that I am worthy of your love
That you can see me in your future like I see you in mine
What more can I say
When nothing I say can mend your heart
Or make your decision easier?
I guess I’ll just say the same as I always do
And as I always will mean:
I have always loved you
I love you today
And I’ll love you forever and further

det nummer?

Du må forstå at dette ikke er et nummer
Denne persom rummer en lang række forvirrende, tvetydige og generelt frustrerende følelser.
Det er den eneste ene jeg skriver om

for et fuldstændigt vidunderligt skriv...
bliv ved med det...
du rørte mig dybt...tak...
[s][s][s]
A

det har terapeutisk effekt for mig at skrive,
at eventuelle læsere, om det så bare er en enkelt, kan lide dette
er vel endnu en glæde.
selvom det ikke er det mest opløftende der er skrevet.
så det er mig der siger tak

selv vælge hvad du vil svare på, hvad du vil lade gå ind og røre dig...
- ja det er terapeutisk at skrive, godt at du tør og gør og derved laver en proces for dig selv...glæde er for mig mange ting; også at kunne være i kontakt med det som gør ondt, kunne græde og forløse...mødte en gang et menneske som var dybt ulykkeligt - men han kunne ikke græde, ikke komme ind til "sig selv" og tvivlede på alt omkring sig...
han led og havde ikke nogen glæde...
sååååå glæde til dig🙂
A

heh, det komiske er at jeg selv var som du beskriver manden, inden jeg mødte denne person jeg omtaler.
Men jeg, ja ved også hvad jeg foretrækker og det er at skrive frem for ikke at græde og tillade mig selv at føle.
Såååå glæde til os begge ;)