Det er jo endeligt ikke biblen, for så følger i bogstaverne, frem for at følge hjertet.
og hvis man vil følge hjertet, hvorfor så følge en gud?
hvis det er for at komme i himmelen, hvorfor så ikke vise hvilken person du er, i stedet for at bruge en masse tid på at bede til en gud?
hvis gud virkeligt er god, og findes, vil han så ikke belønne gode gerninger frem for tilbedelse? lad ting blive set i gerning frem for tomme ord? for hoved formålet er vel at man skal være et godt menneske?
eller handler det slet ikke om god moral, men mere om tilbedelse?
men det kan da godt være at gud har en mentalitet som en fodbold fan, der kun vil have noget at gøre, med dem, der tror på hans eget hold, og ønsker alle dem, der ikke tror på hans hold, ad helvede til?
men er han så noget man har lyst til at tilbede?
en brønbyfan, der er blivet gud for en uge?
sveland det er ikke første gang vi to krydser klinger ang. Gud og nok heller ikke sidste. 🙂 Men uanset så er en dialog med dig altid behagelig. 🙂
Men og ja nu kommer der et men 😃 du skriver, at følger man Biblen følger man bogstavet. (Bogstavet slår som bekendt ihjel iflg. Biblen. Og så skriver du, at følger man hjertet, hvorfor så følge Gud?
Hmmmm, du er da godt nok ikke nem at gøre tilpas. 😉 😃
Så skriver du noget om at be' til Gud og om at komme i himlen og vise den person man er.
Man behøver ikke at vise den person man er overfor Gud. Det ved Han godt allerede. Når man ber' (taler for mig selv), så gør jeg det fordi jeg elsker at "tale" med eller til Gud. Det er lidt ligesom når du savner at tale med din mor og ringer til hende. Jeg betror Jesus alt selvom jeg godt ved, at Han kender mig. Men det er altså lige som at snakke med et elsket familiemedlem. Kærligheden udspringer fra hjertet. 🙂 Du kan nok godt følge mig.
Blive belønnet. Hmmmm, belønner din mor dig for dine gode gerninger? Eller gør hun alt for, at hjælpe dig så godt hun kan.
Jeg ikke bare føler men har også oplevet op til snart et utal af gange, at mine bønner bliver hørt. Gud eller Jesus er som mit kæreste og nærmeste familiemedlem. Han gør virkelig alt for at hjælpe. Han trøster, Han gør mig glad, Han giver mig tryghed osv osv.
Gør din mor ikke også det? Det gør min mor også. Men der er ting hun ikke har indflydelse på. Det har Jesus og Han hjælper.
Jeg føler ikke at Han belønner mine gode gerninger. Men føler at han hjælper der, hvor jeg har brug for det. Og det kan være mange forskellige ting. Også ting, man ikke lige tænker, at Han ville tage sig af. Men det gør Han.
Gud ønsker vi skal være gode mennesker jo. Og det handler ikke om tilbedelse for at få Hans hjælp. Forventer din mor, at du "tilbeder" hende for at få hendes hjælp? Undskyld sveland, har et lidt dårligt ved at spørge på den måde, men gør det for at få forståelsen frem.
Jeg kommer til at tænke på beretningen om den fortabte søn. Gud kigger og spejder og kigger og spejder. Igen og så igen. Han elsker alle sine børn, ligesom vore forældre elsker os. Og læg så meget mere til.
Og så til slut tænker jeg, at hvis man har et barn, der ikke vil hjælpes kan man intet gøre. Vi har en fri vilje og vi vælger selv til eller fra. Jeg har et barn, en voksen søn, der ikke vil hjælpes sveland. Hvad gør jeg? Jeg kan ikke tvinge ham. Jeg kan appelere til ham og jeg vil gøre alt om jeg fik lov.
Og sådan har Gud det også. Han tiltvinger sig ikke tilbedelse ligesom jeg ikke tvinger min søn til at elske mig eller til at gøre som jeg vil have det. Jeg er der for ham, hvis han vil.
I overført betydning, sådan er det også med Gud.
🙂