Vintertanker 2

Skyggernes Lys.

Lyset vi tænder
det stråler så klart,
og rummer det håb som vi bærer.
Det fylder vort hjerte
til bristepunkt,
og livets arne vi nærer.
I skæret af lyset
en skygge du ser,
den strækker sig langt ind i stuen.
Den fødes af vrede
dit sinds mørke krog,
lad den ej leve for længe.
Det blusser igen
dit livs eget lys,
det onde har ej fået fæste.
Nu rækker du ud,
vi fanger din hånd,
Du fyldes af glæde påny.
Kajsa

...kaster en skygge. Men når jeg i aften tænder mine to, og ser deres klare kraft, vil jeg tænke på dig - med glæde.

Så kan jeg igen føle at, det er til lidt nytte, de ting
som jeg skriver. Tak for de smukke ord! :-)
Kajsa

Om at lade det gode fylde mere end det onde.
Om synder overfor dyder. Det er svært at være menneske - håbet er at man bliver grebet, når man har været allermest "ond", ikke?
At elske hinanden mest, når vi fortjener det mindst.
Du er en softy dame, Kajsa!
Godt!

....for softy nogen gange. Vi såkaldte bløde dyr ender altid med
at få nogen på tuden. Mere fordi vi ikke altid ved hvordan vi
skal udtrykke os. Vi angriber i selvforsvar og for som fortjent,
men til gengæld hopper vi tilbage i kampen lige så hurtig igen.
Lige som en bette blød bold. Tak for dine ord Solitaire, de
betyder mere end du kan forestille dig. :-)
Kajsa