Vil prøve det, tør ikke - det er ikke fair

Hej
jeg er en fyr der har den dejligste kæreste og selvfølgeligt elsker jeg hende.
Mit problem er at min kæreste prøve på at styre vores forhold, dette får hun ikke lov til fordi at jeg giver mig ikke, til gengæld jeg ved ikke helt hvad det er, man det er som om at hun skubber mig væk, for nogle uger siden, var der juleaften som mit gamle firma holdte og som hun stedvæk arbejder i og jeg spurtte hende om det var i orden at jeg tog med for det var mit gamle arbejdsplads og jeg synes at det ville være fair nok, til det svare hun at det var det man ikke på grund af at vi to var kærester man så skule det være fordi at vi har arbejdet det samme sted???
det resulteret at jeg ikke tog med, nå man nok om det!
Både før det og nu fyler jeg at hun er begøndt at skubbe mig væk og hun siger at hun ikke har tid, man vi kan kigge i kalenderen og se hvornår vi kan ses, jeg har det sådan at jeg gerne vil se hende hvert dag, er stedvæk forelsket i hende og nu skal jeg vente en hel uge på at vi ses??? hun studere godt nok man at hun ikke har tid til mig bare en time eller to er ikke til at forstå, vil lige sige at før i tide var vi sammen hvis ikke hvert dag så hvert anden, længere tid gik der ikke
jeg må indrømme at jeg har kigget og flirtet med andre, både på nettet og i byen, så sent som sidste weekend kunne jeg skor, man sagde nej til det, det synes jeg var fair over for hende, jeg er jo ikke ud på at gøre hende ked.
det var bare noget at det....
er det forhold dømt på forhånd??
mvh fyren

Jeg ville automatisk stoppe det der forhold, for jeg ville da ikke kunne finde mig tilrette i at "skulle bestille tid" hos min fyr! Ikke på den måde du beskriver det dér....det virker meget koldt og afmålt, mangler begejstring og entusiasme! Men ellers vil jeg da altid respektere at min fyr har et liv, nogle aftaler og aktiviteter, der ikke angår mig. Nu siger du din kæreste studerer og det ved jeg erfaringsmæssigt er dødsvært at passe sammen med et parforhold. Men det er altså heller ikke umuligt.....
Men, mange kvinder har en tilbøjelighed til at organisere hverdagslivet og har ikke så meget fidus til at overlade noget til tilfældighederne. De ser det ofte som det naturligste i verden at det er mænd dårligere til. Og jeg ved det, fordi jeg har haft to længerevarende forhold (7 år og 13 år), hvor det gik i stykker på grund af at jeg IKKE havde lyst til at organisere deres tid og liv. Jeg har oplevet snart mange gange at, så snart en fyr kommer bare en lille smule indenfor i mit liv, forventes det af mig at jeg "tager over". Og det VIL jeg ikke!
Så du er nok lidt usædvanlig, at du vil selv (er det ikke rigtigt forstået at det er det, der går dig på?)... og det kan jo være at der ligger et forventnings problem der, altså at I bør afstemme overfor hinanden, i hvilket omfang I forventer den anden lever op til de givne roller i et parforhold.

En kvinde er som en karrusel, man kan springe på og ta’ en tur, men man skal ikke regne med at få alle turene selv.