Vil bare gerne være sammen med mine børn!!!

Hej allesammen.
For at i kan få den rette indsigt i min situation, vil jeg lige give et kort referat af sagens begivenheder.
Jeg er en 34 årig mand, som for 1,5 år siden, den 16 marts 09, blev velsignet med to smukke og fantastiske piger, Asta og Klara. Graviditeten der lå forud, var ekstrem hård for min kæreste, som lå syg i sengen stort set alle 7 1/2 måneder, indtil pigerne kom til verden. Jeg var meget påvirket af situationen og kunne mærke at vores håbløse forelskelse, pludselig blev forvandlet, til en slags følelsesmæssig overlevelse. Min kæreste havde INGEN energi til at tænke på mig, min plads og mine følelser. Selvom det var rigtig rigtig hårdt, sagde jeg at det var en periode og når pigerne kom til verden ville det hele blive godt igen. Jeg prøvede virkelig at tilsidesætte mine egne behov og sætte mig i hendes sted og dermed være der så meget jeg kunne. Pigerne kom til verden og det var ren lykke! Forholdet var dog stadig meget knirkende og 1 1/2 måned på Neonatalafdelingen var tærrende, da jeg skulle passe job OG forretning. I tiden efter pigernes fødsel, blev jeg indhentet af noget økonomisk møg fra min fortid. Jeg tacklede situationen helt forkert, da jeg løg omkring det, i stedet for at fortælle min kæreste sandheden, brugte den undskyldning at jeg selv måtte klare problemerne, i stedet for at trække problemerne ned over min lille nye og i forvejen meget skrøbelige familie. Var overbevist om at det ville give forholdet et dødsstød at fortælle sandheden. Jeg er blevet klogere idag. Min kæreste fandt selvfølgelig ud af problemerne og løgnene og det endte med at jeg blev smidt ud. Min verden braste sammen. Ikke nok med at de mennesker jeg elskede højest i denne verden "forsvandt" ud af mine hænder, så stod jeg nu på gaden, med en økonomisk ruin. Jeg var sønderknust og var på et tidspunkt i tvivl om jeg ville overleve denne situation. Jeg besluttede mig for og indså at jeg måtte tage arbejdshandskerne på. Henvendte mig straks til en psykolog, fik en fin lejlighed i nærheden, med plads til pigerne (faktisk to dage efter, vi var gået fra hinanden) og begyndte at knokle på arbejdet, for at rydde op i økonomien.
Heldigvis har min ekskæreste og jeg været i stand til at snakke nogenlunde sammen efter brudet og vi aftalte uden andres indblanden, at jeg skulle have pigerne fra fredag til mandag morgen hver anden weekend, så omvæltningen for dem ikke blev for stor. Vi har her den sidste måned prøvet at finde en fast dag om ugen, hvor vi kunne være sammen med pigerne, hygge og spise, hvilket jeg føler de har det rigtig godt med.
Situationen er den at jeg nu har rigtig meget lyst til at se pigerne noget mere. Det skal måske lige indskydes at pigerne når jeg har haft dem, får min fulde opmærksomhed, al min kærlighed og har det rigtig fint og dejligt, de falder mig i armene når jeg henter dem, så jeg har naturligvis en fornemmelse af at de har det rigtig godt hos mig. Jeg har snakket med pigernes mor om at vi på sigt skal have pigerne 50-50, hvilket hun har været indforstået med og forstående overfor. Vi har fællesforældremyndighed. Med ovenstående in mente, fremlagde jeg pigernes mor et ønske om at have pigerne hele mandagen i forbindelse med min samkvem, så jeg fremover skulle have dem 4 dage i træk. Jeg troede faktisk at hun ville synes det var en god ide, da hun godt kan se at pigerne nyder at være hos mig, men hun sagde faktisk at det godt kunne lade sig gøre næste gang jeg skulle have dem, men ellers mente hun at det var for stort et skridt at gøre til en fast aftale. Jeg må indrømme at jeg har rigtig svært ved at finde ud af om det er hendes behov eller børnenes, hun tænker på her. Jeg har fuld forståelse for at det er svært at afgive en dag, da pigerne er så fantastiske at være sammen med, men hvad er bedst for pigerne??? Og hvordan/hvornår begynder man at spore sig ind på en 50-50 ordning? Vi aftalte at spørge nogen som havde forstand på emnet og det er det jeg prøver her.
Alt feed back og oplevelser er kærkomment, men er selvfølgelig også interesseret i nogen der har reel viden og forstand på emnet.
Håber i vil gøre jer besvær ved at skrive, da det kunne løse en hel del tanker og følelser.
Mange venlige hilsner
Mads

- hvor gamle er de piger?

Hej Dulkis
Som jeg skriver øverst i indlæget, er de fra 16 Marts 09, altså lidt over 1 1/2 år :-)
Mvh
Mads

Læs evt. hans indlæg, så du ikke skal mangle noget... Bare et godt fif.

der viser at børn stresses forfærdeligt af 50-50 ordninger. Den slags handler altid om forældrenes behov og ikke børnenes tarv.

Ja det er der nogle undersøgelser der viser, andre viser at hver anden weekend er lige så skadeligt, da det giver børnene et urealistisk syn på, hvad det vil sige at have en dagligdag med deres, i det her tilfælde far. Men det var nu heller ikke 50-50 ordningen jeg spurgte til :-)
Fortsat god søndag.
Mads

Jeg skulle lige til at skrive et svar på dit indlæg, som du afslutter med et spørgsmål om 50/50 ordning. Som jeg læser det. Men nu skriver du, at det ikker er 50/50 ordningen du spørger til.
Hvad spørger du til? 🙂

Min kæreste og jeg er blevet enige om at det bedste for pigerne på sigt er at vi skal dele pigerne lige meget/ofte mellem os, altså 50/50.
Det jeg spørger om er hvordan vi mest hensigtsmæssigt, udvider samkvemmen som der nu og hen imod vores ønskede ordning. Jeg har udtrykt ønske om at jeg hver anden uge, gerne ville have pigerne om mandagen i forlænglese af weekenden, så jeg nu havde dem 4 dage i stedet for 3. Tror det kunne være rigtig godt at se deres far lidt mere og også opleve at deres hverdag med far indeholder dagplejemor, indkøb og i det hele taget HVERDAG. Pigernes mor synes ikke umiddelbart at det var en god ide, men kun heller ikke forklare/argumentere imod, så vi aftalte at søge gode råd og lytte til andres erfaringer, så vi kunne tage det med i vores overvejelser :-)
Håber det hjalp på forståelse.
Mads

Kære astaogklara09
Det vil måske være en go ide at aktiver din profil herinde.
hvis du gerne ville være anynym, behøver du jo ikke at sættet et foto på derinde.
ha det godt, håber at i finder en løsning på problemmet med den 50/50 ordning, jeg er skildsmissebarn selv, da jeg kun var Ca. 12-13 år, da blev mine forældre skildt, og jeg selv skiftes selv med at være lige meget hos begge mine forældre, også ca sådan en 50/50 ordning, som barn syntes jeg at det var da en udemærket ordning, selvom man da som barn helst ville bo ho hos dem, begge to på en gang, men i 40% af tilfældene her i danmark går forældrene jo desværre fra hinanden.
Men det er også bedre for mor/far end at skændes hele tiden selvom børnene ikke er til stede, man skal nu ikke holde sammen for børnens skyld, hvis det i virkeligheden bare slt ikke går.
Det var så lige menning, omkring det når jeg nu selv ser det fra et skilsmissebarns side.
Hilsen
JH

Hun har flere gange plæderet for at 5/9 ordningen er den der bedst tilgodeser børnenes behov. Ikke nødvendigvis fars eller mors men børns fordi de skal have lov til at have en base.
Bemærk også at hun foreslå torsdag som hverdag frem for mandag, og argumentere for det også.
Jeg vil så sige - for egen regning at dine piger er for små endnu. Lad verden være lille, til den bliver stor, men det er jo i bund og grund en holdningssag og man kan sikkert finde argumenter, der peger begge veje.
Lola Jensen skriver i et svar i sin brevkasse:
Lola Jensen
juni 10th, 2009 at 10:57
Hej mor til 5årig.
tusind tak for din positive respons som det gør godt at modtage. Efter at have givet sig selv fuldt og helt, så er det godt efterfølgende at få en mail som din.
Mht. samkvem så er min holdning, at den ordning der virker allerbedst, er den de voksne tror på og kan få til at virke, for så får børnene det jo samtidig godt med det, fordi de voksne tror på det de gør. Når det så er sagt, og du så direkte spørger efter min holdning, så kan jeg sige, at det valg der sommetider bliver foretaget er mere på de voksnes præmisser end på barnets, og at barnet betaler en pris for at skulle omstille sig så meget og hele tiden. Den model som jeg synes, at børnene trives bedst i, er der hvor de har en hverdagsbase hos den ene forælder, hvor udgangspunktet ligger i form af legeaftaler, madpakker, morgenrutiner, sengetider, fødselsdagskort, lægebesøg, tandlæge, sportsaktiviteter med meget mere. Ikke så meget på grund af reglerne, for disse kan børn godt sted- og personforankre, men mere i forhold til, at der er et sted, hvor de mange små hverdagsting hører til. Hvis hun f.eks. er blevet “vraget” af to andre piger, så er det bedst for hende, at snakken om disse ting, ligger det samme sted, hvor hun der igennem får opbygget en øvelse til eksempelvis konflikthåndtering. Det slår især igennem, når hun snart bliver til et skolebarn, at det er godt at have en grundbase. Jeg plejer at anbefale, at den løsning der kommer tættest på en uge hos hver forælder, er den hvor hun hentes torsdag eftermiddag af den ene forælder i skole/daginst., som så afleverer hende mandag morgen i skole/daginst. Det kan gå i de mindste klasser, men det er allermest at anbefale, at hun kommer hjem til grundbasen søndag før kl. 17, så hun kan få sig selv mentalt klar til skole næste dag herfra samt at der her kan være en kontakt mellem de to forældre. Dette betyder, at den ene forælder har barnet fra torsdag (fredag er en dag uden så mange beskeder, gøremål, lektier m.m. i skolen, den er “løsere”, og derved kan den ene forælder beholde lidt tilknytning til barnets hverdag med hver anden fredag på skolen). Dette betyder så, at barnet istedet kan få en enkel dag eksempelvis midt i perioden imellem samværet hver anden weekend, så savnet ikke bliver for stort, men det bør ikke være med overnatning osv., for dette bør foregå på grundbasen. Det er også den mulighed, at den forælder, der ikke har barnet i dagligdagen, tilgengæld står for at deltage i eksempelvis svømning en gang om ugen. Det betyder så samkvem fra torsdag til søndag samt samvær til svømning f.eks. hver tirsdag. Det kan blive til mere samvær med barnet, end mange forældre, der bor sammen har med deres børn, har. Det var bare nogle tanker, som sagt – igen – grundlæggende er svaret, at den bedste løsning er den de voksne kan finde sig tilpas i. Det vil være en større skade for barnet, hvis et ellers godt samarbejde gik i smadder pga. ønske fra den ene om ændring af samkvemsaftale. De bedste ønsker for et fortsat godt samarbejde. Mvh Lola
http://lolajensen.dk/?p=1216#comments

Kunne godt tænke mig, hvis du havde nogle links til de undersøgelser, der angiveligt skulle vise at samværsordning hver anden week-end skulle være skadelig eller ligeså skadelig som at børnene skal bo to steder.

Så er jeg med :-)
Hvis I allerede er blevet enig om en 50/50 ordning har jeg ikke så meget at bidrage med. jeg synes nemlig det er en ordning der tilgodeser forældrenes behov og ikke børnenes. Det gør dem stressede at skulle bo i en weekend taske - men nok om det. Det er I jo belvet enige om🙂
Jeg kan godt forstå du gerne vil se og være sammen med dine børn, men jeg kan ikke helt følge dit argument med, at dine børn har brug for at opleve HVERDAG hos deres far.
Dine piger er ikke ret gamle, de har ikke brug for ret meget andet end deres mor og far. De har brug for omsorg og kærlighed - hverdag med indkøb og dagplejemor er praktiske foranstaltninger, som intet har med børns behov at gøre. I det mindste ikke i den alder, dine piger har.
For ikke at rykke for meget rundt på pigerne, kunne I så ikke lave nogle aftale om at du er mere sammen med dem 1 eller 2 eftermiddage om ugen, men uden at de sover hos dig. Du kan jo sagtens hente dem fra dagpleje og have dem et par time om eftermiddagen. Når de så skal spise aftensmad, kan du køre dem hjem til deres mor.
Jeg ved godt, at det nok ikke helt tilfredsstiller dit behov for at være far, men pigerne er jo ikke ret små og har brug for en temmelig fast rytme og et fast sted at bo. Det bliver så lidt mere besøgsagtigt hos dig, men det er så den pris du (eller pigernes mor) der må betale.
Det kræver lidt mere af dig at være far på den måde, men med din interesse og lyst til at være far, er jeg ikke i tvivl om, at du har en stor plads i deres liv. Og det kan du fortsat have uden nødvendigvis at have dem flere dage i træk.