3tilføjet af

Auri Skarbalius til Herfølge

Brøndby IF og Auri Skarbalius er i dag blevet enige om at ophæve samarbejdet pr. 31. december 2005 og således bane vej for at den littauiske back kan skifte til Herfølge Boldklub hvor han udover rollen som spiller og kommer til at indgå i teamet omkring holdet.
Auri kom til Brøndby IF i 1995 og har siden da spillet 194 kampe og scoret to mål - ét i ligaen og ét i Europa Cup'en mod Dinamo Tirana - begge mål scoret 2002. Netop dette år fremstår for Auri som et af de største i karrieren:
- Jeg var med i næsten alle kampene, vi blev Danmarksmestre, og jeg opnåede at blive kåret til Årets Spiller i klubben. Dét sammen med vores kampe i Champions League i 1998, hvor jeg stod over for spillere som Figo og Beckham er noget jeg altid vil huske fra min tid her i Brøndby IF. Jeg vil selvfølgeig også huske de fantastiske fans som altid er der for os spillere, lyder det fra Auri som i sin tid i Brøndby IF opnåede at vinde fem mesterskaber og to pokalsejre.
- Brøndby en ganske særlig klub der ikke blot er fantastisk til at skabe resultater. Man er som spiller konstant omgivet af en aura af vindermentalitet som påvirker en hele tiden og inspirerer til hele tiden at blive bedre. Dét håber jeg at tage med til Herfølge hvor nu får mulighed for at være med til at sætte målene og gå efter dem, afslutter Auri Skarbalius inden turen går til Litauen hvor han skal fejre jul med familien.
Auri Skarbalius blev "Årets Spiller i Brøndby IF 2002"
MVH BoldNyt
tilføjet af

Takker

Dejligt med et godt indlæg.
Fortsæt endelig med det.
Fortsat rigtig god weekend
Kaktussen
tilføjet af

Endelig

et seriøst indlæg, selvom det mere er en oplysning og ikke specielt til at debattere. Men hvem ved, det er jo muligt der er en Hærfugl til stede på sol?
Klar forbedring for Herfølge
Rigtig god jul
*FB*
tilføjet af

Auri spillende assistentræner

Auri skal være spillende assistentræner for den ny træner, Jesper Hansen, som Herfølge netop har hentet i 2.-divisionsklubben Holbæk. Auri var for øvrigt også i Herfølge i nedrykningssæsonen, men måtte vende tilbage til Brøndy efter nedrykningen på Brøndsbys forlangende. Tilsyneladende har han været glad for sin tid i Herfølge.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.