VHV

Jeg ved hvordan du har det, trist og ensomt.
- Du sidder for meget bag computeren på værelset
- Du venter skrækslagent på næste gymnastik time hvor i skal danne grupper.
- Du hader at kigge dig selv i spejlet fordi du ikke kan lide at se det du ser.
- Du har overvejet school shootings// selvmord evt. andet drastisk
- Du føler du er intet værd, uduelig og har intet at være stolt over.
- Bliver mobbet af dine egne venner og alle andre.
og så videre.. og så videre...
Jeg forstår godt hvordan du har det, jeg ved hvordan det er, og jeg ved også ligesom du nok når du læser det her, at alle de forbandede psykologer, familie, lærere osv ikke ved en skid om hvad der skal gøres.
De spiser dig af med en gang snak om at "du skal bare være dig selv" eller "du er god nok skal du sige til dig selv".
Det er jo ganske vist meget smukt, men tror ikke de har fattet at man ikke GIDER være sig selv.
På et tidspunkt kommer man til en erkendelse. Og den erkendelse er at der er ikke nogen der kan finde ud af at hjælpe dig.. andre end DIG SELV!
Nu sidder du sikkert med følelsen af at du ikke har modet eller styrken til at gøre noget, men det har du!
Er det ikke en styrke i sig selv at du har overlevet og ikke begået selvmord indtil nu?
Men hvad gør jeg så? Det er meget enkelt. Jeg har personligt lavet en lille regl til hvordan et menneske kan holde ud at eksistere. Jeg kalder den "PP".
"Pride" og "Purpose"
Pride - du har et kæmpe behov for ikke at føle dig svag som et lille barn. Noget du kan være stolt over. En god måde at slå til mod dette vil være at dyrke noget konditionssport. Du får en nogenlunde krop og et godt helbred. Det har MASSIVE positive effekter, du bliver glad, stolt og.. tja jeg kan næsten ikke sige det anderledes, DO IT! 🙂
Purpose - vi har brug for en grund til at eksistere. Hvad er bedre end at eksistere fordi andre elsker dig? (Vi cutter religion ud her). Og nej mor og far tæller ikke, det er ikke det du har brug for lige nu. Du har brug for kammerater og venner der respekterer dig som du fortjener. Et fællesskab er vigtigt for unge.
Derfor er det rigtig vigtigt at kontakte hvad som helst der interesserer dig. Måske vil du gerne være med i SF ungdom hvis du er politisk interesseret. Eller måske ikke så meget, men bare gør det! Jeg lover dig at det vil betale sig. Eller måske gå til noget hold sport (evt efter at du har fået en kondi feks. ved konditionssport).
Hvis du kunne tænke dig at snakke med nogen har jeg ikke noget imod at før samtaler over min mail🙂 ( redseal90@hotmail.com )
Ellers held og lykke

konkluderer du er fritidsinteresser, hobbies og lignende - så begår man ikke selvmord og andet - men husk lige på at man sagtens kan være ensom og depressiv selv om man har interesser og godt kan fylde sin hverdag ud. Men OK, thumbs up at du stiller din mail til rådighed, så kan man skrive til dig, men du skriver ikke en dyt om hvem du er, om du er mand eller kvinde, alder osv., men regner trygt med at unge vil fortælle deres livshistorie til dig.
Jeg kan godt se det velmenende i dit indlæg, men altsååå... du kunne f.eks. via din forståelse for hvordan ensomme unge har det, skrive om hvordan du SELV kom videre og derved være et godt eksempel.
Personligt vil jeg nu anbefale at google Ventilen, en organisation der findes i de større byer. Og frivilligt arbejde - frivilligjob.dk. Der er mange valgmuligheder. Og glem ikke at selv om ensomhed er tabu og ses som "forkert", så VIL der bare være nogle mere eller mindre selvvalgte enspændertyper og dem skal der naturligvis være plads til, da alle jo ikke er lige socialt anlagt.

Jeg har ikke nogen interesse i at skrive min egen historie da det burde være meget åbenlyst hvilke regler jeg selv har fulgt = dem jeg har skrevet ovenstående.
Hvis folk har lyst til at være ensomme ville de nok ikke spilde deres tid på at læse mit indlæg.
Mit indlæg er lavet for netop at komme uden om personer som dig, (no offence) der giver ubrugelige svar, lige bortset var den med frivilligt arbejde.
Der er da ikke nogen unge mennesker der gider gå i en klub hvor der er andre ensomme voksne mennesker. Man vil gerne være en del af et fællesskab, men ikke på den måde.
Det hjælper da ikke unge mennesker med at få kærester og bliver populære ved at deltage i en klub for ensomme, hvor mange er "unormale" altså ikke dem du kunne finde på at vise frem for folk du kender...
Pointen i mit indlæg er at give unge nogle meget nemme regler der er altafgøerende for at give et skub fremad.
Jeg er selv en ung mand på 19 som selv skubbede mig langt frem fra hvor jeg stod før og derfor har jeg også lagt min mail til rådighed hvis nu der er andre unge der kunne tænke sig evt at bare snakke eller stille spørgsmål.
Hvis du bare er herinde for at trashe på folks indlæg der er til for at støtte andre og hvis du har så meget viden om emnet så lav dit eget indlæg.
Jeg har lavet dette indlæg for at folk kan se på noget andet end det sædvanlige ligegyldige du kan finde alle steder.
No offence, men den form for trashing hører ikke til her.

og at du ikke lige synes om Ventilen. Jeg ville ikke nedgøre dit indlæg, men sådan kan du jo vælge at tolke det.

så glemte jeg lige at sige at jeg selv er i start 30'erne og ikke har nogen venner lige udover en veninde, som også er begyndt blive mere og mere afvisende, og ja, jeg har gjort en del af de ting som du har anbefalet, men for mig var det ikke nok, så beklager hvis jeg lød sur. I virkeligheden er jeg nok bare skuffet over at det aldrig er lykkedes at få flere venner, men jeg må jo bare kæmpe videre.

Er der nogen grund til at din veninde afviser dig, har hun fundet nye veninder eller måske en kæreste?
Har du overvejet om du selv kan være årsagen, til at det aldrig er lykkedes dig at få venner? Prøv at vende det kritiske blik på dig selv og din person, og tænk tanken: vil du være venner med en person som dig selv. Hvis du kommer frem til svaret at det vil du ikke, må du rette op på det som gør at du ikke selv vil, være ven med en person med samme udstråling som du har.
Har du slet ingen du kan tale med, nogen gange er det nok bare der er en som vil lytte.

Er tit en årsag til at mange er ensomme, de tør ganske enkelt ikke at snakke med andre mennesker end den nærmeste familie, og hvordan får disse ensomme mennesker så nye venner? De må blive bedre til at lukke andre ind i deres lille univers, tage mod de udstrakte arme der er.
Min bror lider i høj grad af lavt selvværd, hvilket indebærer at han føler sig grim og dum, ja han ligner nok ikke "prinsen på den hvide hest", men han har et pænt og gennemsnitlig udseende, som ikke stikker til siden i nogen henseende, men hvordan pokker skal man forklare fjoget det, når han ikke vil lytte til det man fortæller ham.
Han er meget ensom hvilket jeg udmærket forstår, hvis han altid er som når jeg følges med ham, så gør han absolut intet for at komme i snak med andre. F.eks. hvis vi møder nogle af mine venner eller veninder, så vender han nærmest ryggen til og slå blikket ned, og han deltager kun i samtalen hvis han bliver direkte spurgt, og så er det næsten kun ja eller nej, aldrig noget med at give sit besyv med. Hvis jeg besøger ham og vi skal en tur hen i kiosken, hilser han aldrig på dem vi møder i opgangen hvor han bor, han slår igen blikket ned og undgår at se på personerne vi møder, de er i følge ham nogle underlige nogen som aldrig hilser, hmmmm...... underligt at de godt vil hilse når jer er med.

hun synes måske ikke om min kæreste - men hun afviser mig heller ikke altid. Jeg kan godt bruges, hvis hun ikke har andre.
Jeg ved godt årsagen ligger hos mig selv, jeg er nok bare ikke spændende nok i mig selv -jeg er en rolig pige, der gerne vil snakke, men det virker bare som om jeg ikke bliver tilgodeset af mine jævnaldrende og af evt. børnefamilier. Jeg prøvede at melde mig til noget frivilligt arbejde, men de steder jeg har prøvet er folk noget yngre og går til fester osv., hvilket jeg naturligt nok grundet min alder ikke gør så meget i længere.
Har også prøvet venindesider på nettet, men har desværre heller ikke haft held der. Men vil da prøve igen.
Men jeg har en sød kæreste, der kan lide mig som jeg er, og han undrer sig også lidt over hvorfor jeg ikke har flere venner.

er også blevet mobbet tidligere med mit udseende, både godmodigt og mere groft (det grove ligger dog en del år tilbage).. det har da ødelagt noget indeni mig, men har prøvet at "reparere" det og komme videre.

Det var lige mit indput i debatten, som jeg oplever den med min bror, og en anden person som jeg kender lidt til.
Håber at du får repareret alle dine indvortes sår, og finder dig nogle veninder som du kan stole på.

ser jeg var lidt for hurtig på aftrækkeren med at svare.

respekt til dig for at skrive her 🙂