Verbale overgreb fra konen
Hej
Jeg er i store problemer, da jeg måske er ved at blive skilt fra min kone. Efter kun et års ægteskab. Det er flovt ikke at kunne være blevet længere sammen, men sådan er det åbenbart måske...
Min kone er afrikaner, og har ikke kontrol over sit temperament, hvorfor hun ofte flipper ud og råber meget ubehagelige ting. Ting som jeg aldrig ville kunne sige til hende. "Du er bøsse. Du er sindssyg. Jeg vil skilles. Gider ikke dit nonsens mere, nu ringer jeg til dine forældre og fortæller dem om det. Ja, stik af, det er det eneste du duer til!" Jeg taler aldrig til mennesker på den måde.
Alt dette er vanvittigt og ude af perpektiv, eftersom jeg er 42 og hun 23 år. Alligevel taler hun til mig som et umodent menneske. Har forsøgt meget længe at være den tålmodige og overbærende, i kraft af at jeg er ældre. Men der kommer et punkt hvor man ikke kan holde til mere abuse...
Og hvis jeg vil bort, trække vejret, have fred, kan hun finde på at låse mig inde eller fysisk kæmpe med mig indtil jeg giver op, fordi hun ikke vil lade mig gå. Nogen gange har det udviklet sig til slagsmål hvor vi har slået hinanden et par gange. Dog ikke mere end det.
Jeg er jo akademiker og hun helt uden uddannelse. Måske er det denne kulturforskel som jeg undervurderede da vi giftede os. Meget af den tid vi har været gift har hun tilbragt i sengen eller foran tv, hvor hun dyrker facebook, musikvideoer eller fordummende celebrity-sladder-programmer. Mens jeg arbejder og ordner alt vores økonomiske/kommune/officielle praktiske ting i fritiden.
Og når jeg bringer dette emne op bliver hun meget vred og siger at jeg ikke ved hvilke svære ting hun har været igennem, som har ødelagt hendes motivation til at gøre noget ved livet. Jeg lytter altid forstående til dette, og foreslår hende at gå i terapi eller lignende. Det nægter hun dog.
Jeg har også mine fejl. Jeg er ofte sortsynet. Og jeg vil gerne have et ordentligt hjem, rent og ryddeligt - hvilket hun ikke har brug for. Og så bliver jeg irriteret, fordi jeg ender med at rydde op hver gang jeg kommer hjem, og ordne en masse huslige ting, samtidig med at jeg har fuldtidsjob og hun kun arbejder deltid. Cirka hver tredje uge tager hun sig sammen og gør hele huset rent, hvorefter hun ikke løfter en finger i 3 uger.
Endelig er hun lige blevet gravid og det fordobler jo problemerne.
Det er enormt opslidende og jeg tror snart vi må skilles. Har ingen anelse om hvordan det skal kunne reddes og forsones. Tror ikke engang at jeg elsker hende mere.
Gad vide hvad du tænker?
Jeg er i store problemer, da jeg måske er ved at blive skilt fra min kone. Efter kun et års ægteskab. Det er flovt ikke at kunne være blevet længere sammen, men sådan er det åbenbart måske...
Min kone er afrikaner, og har ikke kontrol over sit temperament, hvorfor hun ofte flipper ud og råber meget ubehagelige ting. Ting som jeg aldrig ville kunne sige til hende. "Du er bøsse. Du er sindssyg. Jeg vil skilles. Gider ikke dit nonsens mere, nu ringer jeg til dine forældre og fortæller dem om det. Ja, stik af, det er det eneste du duer til!" Jeg taler aldrig til mennesker på den måde.
Alt dette er vanvittigt og ude af perpektiv, eftersom jeg er 42 og hun 23 år. Alligevel taler hun til mig som et umodent menneske. Har forsøgt meget længe at være den tålmodige og overbærende, i kraft af at jeg er ældre. Men der kommer et punkt hvor man ikke kan holde til mere abuse...
Og hvis jeg vil bort, trække vejret, have fred, kan hun finde på at låse mig inde eller fysisk kæmpe med mig indtil jeg giver op, fordi hun ikke vil lade mig gå. Nogen gange har det udviklet sig til slagsmål hvor vi har slået hinanden et par gange. Dog ikke mere end det.
Jeg er jo akademiker og hun helt uden uddannelse. Måske er det denne kulturforskel som jeg undervurderede da vi giftede os. Meget af den tid vi har været gift har hun tilbragt i sengen eller foran tv, hvor hun dyrker facebook, musikvideoer eller fordummende celebrity-sladder-programmer. Mens jeg arbejder og ordner alt vores økonomiske/kommune/officielle praktiske ting i fritiden.
Og når jeg bringer dette emne op bliver hun meget vred og siger at jeg ikke ved hvilke svære ting hun har været igennem, som har ødelagt hendes motivation til at gøre noget ved livet. Jeg lytter altid forstående til dette, og foreslår hende at gå i terapi eller lignende. Det nægter hun dog.
Jeg har også mine fejl. Jeg er ofte sortsynet. Og jeg vil gerne have et ordentligt hjem, rent og ryddeligt - hvilket hun ikke har brug for. Og så bliver jeg irriteret, fordi jeg ender med at rydde op hver gang jeg kommer hjem, og ordne en masse huslige ting, samtidig med at jeg har fuldtidsjob og hun kun arbejder deltid. Cirka hver tredje uge tager hun sig sammen og gør hele huset rent, hvorefter hun ikke løfter en finger i 3 uger.
Endelig er hun lige blevet gravid og det fordobler jo problemerne.
Det er enormt opslidende og jeg tror snart vi må skilles. Har ingen anelse om hvordan det skal kunne reddes og forsones. Tror ikke engang at jeg elsker hende mere.
Gad vide hvad du tænker?
