Ung gravid
Jeg har et spørgsmål, om hvorfor nogen mennesker har ondt i røven, over noget som ikke rager dem.
Jeg er 16 år og gravid. Min kæreste, barnets far, er også 16 år. Vi har været kærester siden vi var 12. Til efteråret skal vi have vores første barn, og vi glæder os begge helt vildt. Dog øddelægges glæden nogen gange af andre menneskers kommentarer og bemærkninger. Folk forsømmer ikke den mindste lejlighed til at fortælle os, at vi er for unge, uansvarlige, at vores ungdom er øddelagt, at vi ikke kan få en uddannelse og alt muligt pis. Vi har sågar fået er brev fra en anonym, som skriver, at vedkommende ønsker, at jeg føder et dødt barn, "for man kan ikke håbe at en barn skal vokse op med to perverse små uansverlige blebørn til forældre".
Jeg er lige startet i gymnasiet, og Mikkel (min kæreste) i lære som tømrer. Fuck, hvor er det sygt med sådanne kommentater.
Det var et helt bevidst valg fra os begge, at jeg blev gravid, fordi vi gerne vil have et barn sammen nu. Men hvor kan visse mennesker forsøge at øddelægge glæden. Hvorfor?
Jeg er 16 år og gravid. Min kæreste, barnets far, er også 16 år. Vi har været kærester siden vi var 12. Til efteråret skal vi have vores første barn, og vi glæder os begge helt vildt. Dog øddelægges glæden nogen gange af andre menneskers kommentarer og bemærkninger. Folk forsømmer ikke den mindste lejlighed til at fortælle os, at vi er for unge, uansvarlige, at vores ungdom er øddelagt, at vi ikke kan få en uddannelse og alt muligt pis. Vi har sågar fået er brev fra en anonym, som skriver, at vedkommende ønsker, at jeg føder et dødt barn, "for man kan ikke håbe at en barn skal vokse op med to perverse små uansverlige blebørn til forældre".
Jeg er lige startet i gymnasiet, og Mikkel (min kæreste) i lære som tømrer. Fuck, hvor er det sygt med sådanne kommentater.
Det var et helt bevidst valg fra os begge, at jeg blev gravid, fordi vi gerne vil have et barn sammen nu. Men hvor kan visse mennesker forsøge at øddelægge glæden. Hvorfor?