Uhh jeg er da for Trist

Efter et skænderi og nogle fastlåste kommunikations og samværsproblemer har jeg det bare så trist, ganske vist er det godt at man bliver ked af at noget skidt er sket, men det er trist og en klam følelse at gå rundt med her sådan en lillebittejuleaften; men det bliver bedre, selvom problemerne ikke bliver løst som ved et trylleslag bare fordi man får kommunal familierådgivning, det tager dem åbenbart meget meget lang lang tid at rådgive og vejlede; meget lang tid.
Der er så meget de vist måske mener man selv sjusser sig frem til, men med hårdkogte samværsproblemer og mindst lige så hårdkogte kommunikationsproblemer plus fattigdom og ensomhed så føles det af og til meget trist.
Men et koldt bad hjælper måske ?