Udseende = alt ?

Hej.
Jeg er en ung pige, der er meget nede med humøret, og som så har tænkt en del. Har siddet selv i mit værelse og udenfor i den bitre kulde, og overvejet og tænkt. Ved sq ikke om jeg er ved at få mindreværdskomplekser, men i skal lige høre en ting først:
For ca. 1 måned siden gik jeg på en skole. I min klasse var der et usædvanligt uudholdeligt støjnivue i klassen. Jeg kom hjem ofte med hovedpine. En dag var der megen støj, slåskampe og kasten med papir, at det sagde klik for mig. Jeg skrev et brev I TIMEN til læreren om, hvem jeg syntes larmede. I brevet stod der ord om, hvad de hviskede og kaldte læreren (kælling, so, sæk osv.)Dette stemmer altså vil jeg lige sige. Men da man som så mange andre gange ikke kan blive undgået at blive betragtet, så nogen i klassen så dette brev med navene. De blev mere sure ! Næste dag ragede de i vores klasseslærers taske efter brevet (jeg havde jo afleveret brevet senere hen) og læste hvad der stod. De blev meget gale, så en flok satte sig på biblioteket og snakkede om et eller andet om mig, som fik vreden frem i dem. Da de så gik tilbage til klassen, råbte en af dem til mig:"NU finder jeg mig ikke i mere ! ******* (mig) skal fandme ikke snakke dårligt om os ! Hun larmer også selv, den kælling !" - også begyndte en kang række svinerier. Efter skole blev jeg skubbet i en hæk, blev kaldt mange mange grimme ting, og i bussen sad to fra min klasse bag mig, og sparkede til mit sæde, og snakkede højlydt om, hvor grim jeg var o.lign. - dererfter følger noget mere.
Nå, men så skiftede jeg skole. DER havde/har jeg det meget meget godt socialt og sådan, og føler mig som noget helt specielt. Idag i byen så jeg nogen fra min gamle klasse, og bare ved synet af dem, fik jeg det helt dårligt, og føler mig så umådeligt grim, da det var det jeg mest blev konfronteret med.
- Bortset fra dette, så har jeg også OFTE i mit liv fået at vide, at jeg ikke er køn, også at folk ikke rigtig ville have noget med mig at gøre, fordi jeg ikke interessede mig for tøj, og var grim.
På den gamle skole syntes jeg dog selv, at jeg gik meget op i mig selv, og havde noget pænt tøj.
(lagde dagligt en pæn make-up, duftede altid godt, var renvasket, pænt friseret osv), men har altid været slemt plaget af urenheder i huden.
Nu hvor jeg er nede, og tænker det hele igennem; hvorfor opnår smukke mennesker så meget mere, end mindre kønne mennesker? jeg ser ofte smukke mennesker med en meget fordærvet personlighed, som dog har meget stor succe, iforhold til de mindre kønne mennesker, der har den dejligste personlighed. ER folk/unge virkelig så overfladiske nu til dags? Jeg mener, hvorfor ikke give sig tid til at lære folk at kende, for det de ER, og ikke deres overflade, attitude, biografi osv. Fx. kan man ikke bruge et smukt ansigt til noget, hvis personligheden ikke er i orden?
Selvfølgelig vil alle folk være påvirket at andres udseende, men at man ligefremmest bliver "skrottet" pga. at man ikke er så køn som andre. Kan det virkelig være rigtigt?
Jeg har det selv sådan, at jeg giver mig tid til at lære et mennesker at kende, uanset hvad mit første indtryk er, for dette indtryk kan ofte snyde.
Det er selvfølgelig kun naturligt, at man kan lide at se på smukke mennesker, ligesom man kan lide at se på flotte billeder eller tøj. Det er det der med, hvad der falder ind i éns smag.
Ved at være et smukt billed, har man dog større chance for at blive solgt, end billeder der ikke er så kønne. Sådan er det desværre også i virkeligheden.
Jeg mener, et billed er lidt som et menneske. Ser man en meget smuk person, så har man kun positive forestillinger om den person, fordi at det smukke udseende udsender noget, som gør at vi kan lide at se på det, og tænke positivt om det. Så skal der en del til, før vi ændrer mening, men dét der kan ændre det, er en dårlig personlighed. Man har lettere ved at kunne lide noget, når man kan lide at se på det. Ser man et flot billed, forestille man sig heller ikke ligefremmest, at det vil hænge dårligt i sit soveværelse, vel?
Tværtimod. Man tænker:"Det vil da sikkert falde godt til rette." Hvor imod man kan tænke om et grimt billed:"Det passer sikkert ikke ind i mit soveværelse."
- Håber I kan følge mig i, hvad jeg mener med disse eksempler.
Hvad kan man selv gøre som menneske, at folk vil lægge mere mærke til ens personlighed, end til ens udseende? Alle mennesker har deres dårlige sider, så et vidunderligt menneske kan sagtens have denne éne dårlige side med at være overfladisk, så har man sletter ikke mulighed for at lære denne person at kende. Trist, men sandt.
Har ingen råd for mere, hvordan man må leve med, at man ikke er smuk, men derimod har andre gode kvaliteter... er bare kommet til den konklusion, at de dejligste mennesker er igennem de værste sociale forhold med andre som fx.mobning, trusler og at man vil møde associalitet ved andre. Til dette medfører mindreværdskomplekser, som jeg er bange for at få snart, men prøver dog at sige til mig selv:DU ER SOM DU ER.
- Må leve med dette.
Hv

hej. jeg syndes nu det lyder til at du er et smukt meneske inde i. Du skal ikke lade dig gå på af det. smil og sig til dig selv at det er dem der mister noget ved ikke at lære dig at kende. knus

Kommer indefra.. Og nej, det er ikke bare en kliche. Tror du selv på du er skøn har du en helt speciel udstråling, og det pynter på de fleste.
Jeg er smuk, det ved jeg, og jeg tror på det. Når folk kommer med en latterlig kommentar preller det af. Det har det gjort det sidste års tid, fordi min selvtillid er blevet bygget op pga. skønne venner, og jordens dejligste kæreste.
Jeg er blevet mobbet hele mit liv, jeg udviklede angst pga. Mobning, så jeg ved i høj grad hvad du taler om.
Du skal lære at leve med dit udseende, tror på dig selv.
Jeg har vel bare skrevet det her fordi jeg er et eksempel på tingene kan vende.
Held og Lykke.
/Karina

Det jeg ser der er problemet er at du har fået en af livets lærestreger forstået på den måde at det du gjorde med brevet ikke var så heldigt da det blev opdaget. Det er jo ikke acceptabelt at være en sladderhank i dagens ungdomskultur og sådan var det også den gang jeg var teenager. Jeg tror grunden til at du er nede nu skylles det at du har været udsat for en ordentlig gang mobning og du har ikke været stærk nok til at det bare preller af på dig. Det kan diskuteres om det var ok at behandle dig sådan men var det så også ok at hængte nogen ud? Problemet er også det at du nok ikke havde gennem tænk hvad konsekvenserne ville være af din handling og måske din metode til at bede om mere ro i klassen måske var for drestig. Det jeg tror du skal gøre er at få bearbejdet selve episoden hvor du er blevet mobbet og elske dig for den du er. Du må også tage ved lære ved det at hænge andre ud. Du kunne have valgt en anden løsning end den. Med det du ellers skriver virker du på mig som en ellers fornuftig pige og bumser og uren hud det er der bare nogen der skal have i sin ungdom det vokser man somregl fra med tiden. Jeg syntes godt at jeg kan genkende noget af det der rører sig i dig og tænker bare om det ja sådan var det også at være teenager så det kommer du nok over med årene og om et ½ år er det nok glemt igen da der nok er noget andet der fylder dit sind der "måske en kæreste der elsker dig som du er" Et godt råd til dig er at du har fat i et meget godt emne og måske du skulle skrive en stil om det for det er da et emne der berører mange. mit råd er se at kom vidder og du er da allerede i et nyt miljø hvor du kan skabe det du føler for og ingen kender dig og husk at grunden til at du blev mobbet skyldes at du måske har såret deres følelser og sat dem i et dårligt lys så det har ikke noget med dit udsende at gøre de har bare ikke kunnet ramme dig på anden måde.
Håber at dette kan trække dig lidt op i jule humør for der er jo ikke længe til.

Kære usikre pige - for det er sådan du lyder. Jeg arbejder med skolebørn til hverdag. Jeg har selv et barn og jeg er selv blevet mobbet da jeg var mindre.
Du lyder som et smukt menneske.
Det er muligt at smukke mennesker ved nogle lejligheder får lettere adgang til ting end andre. Men har du tænkt over hvad der virkelig giver skønhed? Efter min mening er det personlighed og balance. Så lad de "svage" mobbe dig. Typisk er det jo dem der selv har en masse problemer med deres selvværd. Så lad dem. Spørg evt. om du kan hjælpe dem. Ikke på nogen grim måde, men forstående og med ærlig interesse i at lytte til deres situation. Den der har overskudet finder hurtigere balance med sig selv. Nogle mennesker finder det aldrig. Se dig i spejlet, smil og accepter hvad du ser. Tænk ikke bare på dit ydre - altså du skal jo fortsat gå i bad og sådan *S* - men tænk på alle de kvaliteter du har. Arbejde med at lære dig selv at kende. Du lyder som en der har en skøn personlighed, den skal bare vokse frem.
Og så glem de andre, hjælp dem hvis du kan, men fokuser på det gode i dit liv. De gode omkring dig.
Held og lykke med dit smukke liv.

jeg ville bare komme med mit syn på de ting, som du beskriver..
Nu er jeg heller ikke den køneste person, som Gud har skabt, men personligt har jeg fundet ud af, at hvis man bare er åben, ærlig og kan snakke med folk, så kommer det til at gå fint nok..
Nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men jeg tror at dem der havde været efter dig, kommer til at ændre sig mere, når de kommer op i den rigtige alder.. Det kan jeg da se med dem, jeg havde nogen problemer med, da jeg gik i folkeskolen.. I dag er der ikke noget, og vi snakker fint sammen..
Men hvis du har "fået nok" af dem, så bare lad være med at tænke over dem, når du møder dem.. Lad dem sejle i deres egen sø.. Når der er gået et stykke tid, så vil de ikke kunne huske dig alligevel..
Hilsen en fyr..

Hej søde...Nu synes du nok, at det jeg skriver lyder som ævl, men seriøst,skønhed kommer indefra!!!! Tro på dig selv.Lær at elske dig selv. Glem de skodhoveder fra din gamle klasse.Det er dem der har et problem. De har det sikkert rigtig dårlig med sig selv, når de har et behov for, at svine dig til. Næste gang du møder dem, lader du være med at kigge ned i jorden.Gå forbi dem med oprejst pande! Knus Stella

Dengang jeg var teenager havde jeg bumser i massevis og jeg prøvede alt muligt. Vand og sæbe hjalp ingenting. Propylalkohol fra apoteket hjalp, men kun på "det generelle indtryk". Det var sådan set godt nok, men en løsning af det grundlæggende problem var det ikke. Så en dag fandt jeg nøglen. Du er hvad du spiser! Mine bumser kom af leverpostej og frikadeller. 1-2 døgn efter vi havde fået frikadeller, så var bumserne der i massevis. 4 skiver med leverpostej og bumserne dukkede op. Det viste sig at gælde for røde pølser også, ja faktisk alle former for hakket okse- og svinekød. Min teori er at producenter af hakket kød kommer al mulig slagteriaffald i det hakkede kød. Det vil sige de også kommer de indvolde med, der indeholder de kemiske stoffer, der regulerer en gris/ko. Når man så som ungt menneske spiser disse stoffer, så kommer ens system i ubalance, idet man er meget modtagelig for påvirkning fra kemiske stoffer i ens unge år. På et tidspunkt var der en række personer i en mindre amerikansk by, der døde under mystiske omstændigheder. Det viste sig, at det lokale slagteri havde hakket hypofysen på en ko med som hakket kød. Personer med nedsat immunforsvar, der spiste en sådan hypofysebøf indeholdende en stor portion hormoner, blev syge og døde.
For at finde ud af hvad og hvor meget man kan tåle at spise for at undgå bumser, kan man spise det samme i nogle dage og derefter prøve sig lidt frem med forskellige doser af mistænkelige madvarer. Et udmærket testgrundlag, som ikke burde give bumser, er en menu udelukkende bestående af masser af vand og kogte kartofler plus en lille bitte smule af andre madvarer. Ikke noget med at stege kartoflerne i en masse fedt. Det er mest (udelukkende?) madvarer indeholdende fedt, der giver bumser.
Jeg synes ikke du lyder som en usikker pige. Jeg synes du lyder som en stærk pige med en god moral og masser af kræfter. En pige, som har fattet det centrale i livet. En der har grundlaget for fremtiden i orden. Med din indstilling har du lagt dig i overhalingsbanen og før eller senere er dine tidligere klassekammerater nogen du ikke tænker på til dagligt, men som ved sjældne lejligheder dukker frem i bakspejlet; og hvis du bliver som mig, så bliver man ved disse lejligheder kort mindet om at der var engang og når man så er kommet hjem og finder en stille stund, så tænker man lidt over det liv man engang havde, ryster på hovedet og tænker: "Det var dog utroligt". De er ikke kommet et skridt videre i livet siden dengang. Man føler en smule medynk for dem, men ikke meget. Livet kalder.

hej.
jeg er ked af det du har gennemgået og håber da ikke at dine mindreværdskomplekser bliver værre.
Men jeg kan alligevel ikke lade være med at blive lidt fornærmet over dit indlæg hvor du faktisk skriver at "smukke" mennesker altid får en chance og har det meget nemmere. Dette er ikke altid tilfældet! Jeg er selv en smuk pige, men det gør da ikke livet nemmere for mig. Jeg er da alligevel selv blevet drillet i ny og næ -ikke pga udseende men af andre ting. Og jeg er blevet udnyttet fordi nogle sys jeg var pæn.. udnyttelse er den værste følelse..
SÅ tro ikke at "smukke" mennesker har det nemmere...De oplever bare andre sider af sagen.
Ingen går igennem et liv uden problemer...
Jeg giver dig fuldstændigt ret i at det smukke findes i personligheden.. men så tænk på at hvs man ikke er nær så "smuk" som andre, så kan du slippe for en masse unødige problemer og sorger..

Hun skriver ikke "altid", men bortset fra det, så er det faktisk rigtigt at der også er ulemper ved at folk synes man er køn. For det første, så forventer folk, at man klarer sig bedre end andre og har styr på alting. Det har man sgu' ikke altid. For det andet, så er der problemet med det modsatte køn. Jeg ligner en million, men passer slet ikke sammen med flotte karrierepiger. For det tredje, så vil jeg meget hellere leve stille og roligt og nyde dagligdagen end jagte statussymboler. Det forventes man nemlig også at gøre. For at komme tilbage til kvinderne, så får man temmelig mange "tilbud" og bliver i en vedvarende strøm udsat for meget søde piger, der forvandles til "bitches of hell", når de venligt bliver afvist. Det er bestemt ikke sjovt. Faktisk er det dybt traumatisk. Stort set alle kvinder vil flirte med en. Især gamle damer, der er 20 år ældre end en selv har mistet deres hæmninger med tiden og kigger på en som nuforelskede skolepiger. Hallo siger jeg bare. Jeg har absolut ikke lyst til at være en del af deres fantasier. Dermed ikke sagt, at jeg ikke synes det er fint at de har sexfantasier, men jeg bryder mig ikke om at være i hovedrollen. Jeg elsker at flirte, men ikke med alle og enhver. Desværre er der ingen vej uden om at flirte med gamle damer, som man omgås jævnligt, ellers bliver de bare besværlige.

Jeg har med interesse læst dit indlæg om smukke mennesker. Du beskriver uddybbende om en tilværelse plaget af mobning osv. Dette fænomen forekommer overalt - også i voksenlivet uanset udseende.
Vi mennesker er ofte tiltrukket af hvad der er smukt. Udseendet spiller en meget stor rolle i vort samfund, da det er det vi bliver bedømt på af andre, når man møder folk for første gang.
At være smuk kan ikke komme indefra ! At have et godt hjerte, en sund fornuft, tålmodighed, at være kærlige og forstående, er derimod egenskaber som kommer indefra - og som må betragtes som væsentlige i enhver sammenhæng. At sige at smukke mennesker er mere lykkelige er måske at tale over sig, men denne gruppe (de smukke mennesker) vil ofte opleve at de kan opnå flere ting i kraft af deres udseende...!

komplet ligeglad med, om nogle år(eller månender) ser du sandsynligvis ikke meget til dem mere.
Gik ud af folkeskolen for 3 år siden, og har ikke set ret mange fra min klasse og parralelklasse siden.
Når du kommer videre, så smil og vær glad så kan du bryde den onde cirkel du er inde i. Noget af det værste du kan gøre er at sende rygter ud. Men en kommetar (spydig) kan jo altid slippe ud.
Håber at det hjælper lidt.

det er faktisk rart at vide at der er andre end mig der mener dette... folk er sgu for overfladiske.. jeg er en pige på 15 år, og jeg er ikke grim, jeg er heller ikke verdens kønneste, men min personlighed ved jeg er smuk, og det er din også... den klasse du skred fra lyder som min nuværende, jeg har også skrevet breve til lærene, men jeg tror ikke eleverne i klassen har læst dem... men jeg ville også være ligeglad, de har fortjent at vide hvor falske, overfladiske, egoistiske og idiotiske de er! jeg har oplevet det samme med at eleverne i min klasse siger en masse lort om min ellers virkelig gode lærer, men jeg fortæller det ikke til hende, for det ville være synd, nu ved jeg bare hvordan de er og de har ikke fortjent min opmærksomhed, så jeg ignorerer dem... efter at have læst dit indlæg har jeg fået helt lyst til at blive din ven, for du må være en person med ren sjæl, og de er sjældne! :D