Udelukket af mor 18 år efter

For nylig har Jehovas Vidner til deres møde i Rigssalen skulle gennemgå en artikel, der instruerer dem i, hvordan de skal forholde sig til deres, af Jehovas Vidners organisation, udelukkede familiemedlemmer:

"Det den udelukkede i virkeligheden har brug for at forstå, er at du sætter dit forhold til Jehova højere end alt andet - selv familiebåndet. ... Led ikke efter undskyldninger for at have kontakt med udelukkede familiemedlemmer, for eksempel gennem e-mails." (Vagttårnet 2013 Januar s.16., studieudgaven)
http://www.jw.org/da/publikationer/blade/?pubFilter=wp

Joanna, et tidligere Jehova Vidne, beretter:

"I går drak jeg kaffe sammen med et eksvidne, som afskrev sig selv for 18 år siden. På det tidspunkt valgte hendes mor IKKE at tage afstand fra hende. Sidste Fredag fortalte hendes mor hende, at hun nu havde besluttet sig for at begynde at tage afstand fra hende. Dette er hvad Organisationen har skabt, nu da de har optrappet deres kampagne. Min eksvidne ven er i chok over, at dette lige er sket selv om hun har været ude i over 18 år. Hun gik online og medlte sig ind i en eksJV Facebook-gruppe, bestilte 5 eksJV beretninger og fik dermed sendt brænde til hendes bål. Hun siger, at hun aldrig før har betragtet sig som en modstander, men nu er denne facet blevet føjet til hendes liv. Hun vil ganske bestemt vise dem, at hun er en modstander og er stolt af det. Hun er i fyr og flamme!"
(min oversættelse fra engelsk)

Selvom et tidligere medlem af Jehovas Vidner stadig skulle have en kontakt til familiemedlemmer, der stadigt er i Jehovas Vidner, kan den interne indoktrinering vidnerne udsætttes for til Jehovas Vidners møder i Rigssalen bevirke, at kontakten pludseligt bliver bragt til ophør.

Er det værd at forholde sig passiv?

For nylig har Jehovas Vidner til deres møde i Rigssalen skulle gennemgå en artikel, der instruerer dem i, hvordan de skal forholde sig til deres, af Jehovas Vidners organisation, udelukkede familiemedlemmer:

"Det den udelukkede i virkeligheden har brug for at forstå, er at du sætter dit forhold til Jehova højere end alt andet - selv familiebåndet. ... Led ikke efter undskyldninger for at have kontakt med udelukkede familiemedlemmer, for eksempel gennem e-mails." (Vagttårnet 2013 Januar s.16., studieudgaven)
http://www.jw.org/da/publikationer/blade/?pubFilter=wp

Joanna, et tidligere Jehova Vidne, beretter:

"I går drak jeg kaffe sammen med et eksvidne, som afskrev sig selv for 18 år siden. På det tidspunkt valgte hendes mor IKKE at tage afstand fra hende. Sidste Fredag fortalte hendes mor hende, at hun nu havde besluttet sig for at begynde at tage afstand fra hende. Dette er hvad Organisationen har skabt, nu da de har optrappet deres kampagne. Min eksvidne ven er i chok over, at dette lige er sket selv om hun har været ude i over 18 år. Hun gik online og medlte sig ind i en eksJV Facebook-gruppe, bestilte 5 eksJV beretninger og fik dermed sendt brænde til hendes bål. Hun siger, at hun aldrig før har betragtet sig som en modstander, men nu er denne facet blevet føjet til hendes liv. Hun vil ganske bestemt vise dem, at hun er en modstander og er stolt af det. Hun er i fyr og flamme!"
(min oversættelse fra engelsk)

Selvom et tidligere medlem af Jehovas Vidner stadig skulle have en kontakt til familiemedlemmer, der stadigt er i Jehovas Vidner, kan den interne indoktrinering vidnerne udsætttes for til Jehovas Vidners møder i Rigssalen bevirke, at kontakten pludseligt bliver bragt til ophør.

Er det værd at forholde sig passiv?

Forstår ikke helt dit sidste spørgsmål. Passiv i forhold til hvad eller hvem?

[quote="billen76" post=2702199]For nylig har Jehovas Vidner til deres møde i Rigssalen skulle gennemgå en artikel, der instruerer dem i, hvordan de skal forholde sig til deres, af Jehovas Vidners organisation, udelukkede familiemedlemmer:

"Det den udelukkede i virkeligheden har brug for at forstå, er at du sætter dit forhold til Jehova højere end alt andet - selv familiebåndet. ... Led ikke efter undskyldninger for at have kontakt med udelukkede familiemedlemmer, for eksempel gennem e-mails." (Vagttårnet 2013 Januar s.16., studieudgaven)
http://www.jw.org/da/publikationer/blade/?pubFilter=wp

Joanna, et tidligere Jehova Vidne, beretter:

"I går drak jeg kaffe sammen med et eksvidne, som afskrev sig selv for 18 år siden. På det tidspunkt valgte hendes mor IKKE at tage afstand fra hende. Sidste Fredag fortalte hendes mor hende, at hun nu havde besluttet sig for at begynde at tage afstand fra hende. Dette er hvad Organisationen har skabt, nu da de har optrappet deres kampagne. Min eksvidne ven er i chok over, at dette lige er sket selv om hun har været ude i over 18 år. Hun gik online og medlte sig ind i en eksJV Facebook-gruppe, bestilte 5 eksJV beretninger og fik dermed sendt brænde til hendes bål. Hun siger, at hun aldrig før har betragtet sig som en modstander, men nu er denne facet blevet føjet til hendes liv. Hun vil ganske bestemt vise dem, at hun er en modstander og er stolt af det. Hun er i fyr og flamme!"
(min oversættelse fra engelsk)

Selvom et tidligere medlem af Jehovas Vidner stadig skulle have en kontakt til familiemedlemmer, der stadigt er i Jehovas Vidner, kan den interne indoktrinering vidnerne udsætttes for til Jehovas Vidners møder i Rigssalen bevirke, at kontakten pludseligt bliver bragt til ophør.

Er det værd at forholde sig passiv?[/quote]
Forstår ikke helt dit sidste spørgsmål. Passiv i forhold til hvad eller hvem?

Ok jeg tænker så, hvis det er passiv i forhold til, at man er udelukket, hvad kan man så gøre.

Rigtigt mange tidligere vidner holder deres mund, fordi de er bange for at miste den sidste kontakt de har, til familiemedlemmer i JV. Problemet er, at kontakten altid vil være usikker, hvis organisationen pludseligt strammer skruen, for at "motivere" udelukkede medlemmer til at vende tilbage i folden.
Så, er den valgte passivitet dét værd?

mvh
Billen

Rigtigt mange tidligere vidner holder deres mund, fordi de er bange for at miste den sidste kontakt de har, til familiemedlemmer i JV. Problemet er, at kontakten altid vil være usikker, hvis organisationen pludseligt strammer skruen, for at "motivere" udelukkede medlemmer til at vende tilbage i folden.
Så, er den valgte passivitet dét værd?

mvh
Billen

Ja det er jo det. Hvilket er svært at forholde sig til, fordi det er andre menneskers valg. Og det er fuldt ud forståeligt, at nogen vælger at være passive.
Men når det er sagt, så ville det måske gøre en forskel om vi alle reagerede, på en eller anden måde offentligt imod udelukkelsen/udstødelsen. Forskellen kunne såmænd ligge i, at det gav en indre ro hos den enkelte på længere sigt. Man havde nu taget et valg. Og det valg kan gøre, at man kommer videre.
Men det er bare så svært Billen. Man har mistet for det har man. Angsten styrer fuldt ud her.
Du ved, at min mor gerne vil at jeg kommer. Hun ringer ofte til mig og vi har lange samtaler. Hun er meget meget stærk i sin tro. Og så stærk at hun inderligt ønsker, at jeg vender tilbage. Hun respekterer overhovedet ikke, at jeg er kristen på nogen måde. Jeg er fanget af det verdslige, i hende øjne.
Jeg frygter ofte for selv, at hun efter at have læst en af Jv's artikler om emnet, vælger at ignorere mig. Jeg tror det ikke fordi, jeg har gjort meget klart, at det ikke er en måde at få mig tilbage på. Hun var vist lidt rystet da jeg sagde det. Men min søsters svigersøns opførsel gjorde faktisk, at hun forstod mig lidt mere. Han ignorerede mig på det groveste, som det nu er dem fortalt at de skal. Hun sagde direkte, at hans opførsel var forkert. Hmmm hun er virkelig meget troende.
Det gjorde mig virkelig vred. Og midt i al den vrede blev jeg så frustreret at jeg dansede efter hans pibe. 😖
Det sker aldrig mere, ALDRIG.
Så det er bare ikke lige så nemt. Stod vi alle sammen og kunne vi bare finde en indgangsvinkel, så kunne det skabe en positiv spiral, i forhold til din trådstart og mening med den.
Der må vist bare skrives og oplyses hele tiden og så igen. Måske kunne vi gøre meget mere. Hvis viljen var der hos alle.
Men det er svært. Jeg elsker min mor så meget, at det gør forbandet ondt at tænke på, at hun kunne komme dertil, hvor hun valgte mig fra.
Faktisk forstår jeg ikke, at når hun er så stærk i troen som hun virkelig er, at hun ikke for længst har taget valget.
Et eller andet sted må hun vel elske mig højere. Selvom hun er meget stærk i sin tro for det er hun virkelig. Hun rokkes ikke.
Var hun ude af Jv eller ikke med længere (utænkeligt) så ville jeg stå der prompte. Og jeg ville nok også gøre meget meget mere end jeg gør nu. Og her tænker jeg alle mulige veje.
Hilsen
Zophia.