Udbredte misforståelser omkring blod
Mit indlæg er foranledigt af ftg's indlæg "Hurtigere helbredelse uden blod" (http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1783574) - ikke så meget for dets indhold, men den ensidighed og realitetsforvirring hvormed Jehovas Vidner argumenter og forholder sig til de faktiske forhold.
Som udgangspunkt vil jeg give ftg medhold i, at patienter der behandles uden blod, hvor dette er muligt, fx ved planlagte operationer, gennemgående oplever en hurtigere helbredelse. Og dette er der ikke noget sensationelt eller epokegørende, som Jehovas Vidner ofte ynder at fremstille det ved. Det er efterhånden en almen kendt viden i den kirurgisk verden. En blodtransfusion er grundlæggende at betragte som en transplantation, der er tale om et "fremmedlegeme" som kroppen reagerer på, hvilket blandet kan iagttages ved en ofte kortvarig tempetaturstigning, som reaktion på transfusionen. Sammen med den belastning af legemet en given behandling har påført en patient skal så tillægges den belastning som en transfusion medfører.
En blodtransfusion er ikke ufarlig - der er risici forbundet med enhver blodtransfusion, ganske som der er risici ved ethvert kirrugisk indgreb. Og dette forhold leder mig over til at kommentere en udbredt fordom og ofte fremført påstand fra Jehovas Vidners side, at læger generelt er ukritiske når det kommer til anvendelse af blodtransfusion, at ofte gives uden at det egentligt er nødvendigt. Selvfølgelig er der forskel på kiruger og hvordan de ser på det, MEN med den viden man i dag har omkring blod (og ikke kun pga mulig smitterisiko) søger man i videst muligt omfang at undgå anvendelse blod ved operative indgreb. - Jeg har personligt oplevet dette i forbindelse med en større nyreoperation for nogle år siden - før blodløs kirrugi for alvor blev introduceret. Af nysgerrighed spørger jeg til i hvilket omfang jeg kan forvente at man vil anvende blodtransfusion under operationen, hvortil kirrugen svarede, at man ikke ville give gøre brug af blodtransfusion, med mindre det blev nødvendigt som følge af et uforudset blodtab.
Et andet kritikpunkt i forhold til Jehovas Vidners påstand omkring blod og blodløs kirurgi er, at de ikke i tilstrækkelig grad i deres argumenter og informationer skelner mellem planlagte indgreb og akutte behandlinger, fx ifm traumer. Ved planlagte operationer vil det i langt de fleste tilfælde være muligt at undgå blodtransfusioner, men også her, uanset hvor godt man forbereder sig, kan der opstå komplikationer som nødvendiggør en transfusion. Og i forbindelse med traumer ifm ulykker kan det være umuligt at undgå blodtransfusioner for at sikre en patients overlevelse.
Et tredje kritikpunkt ifm Jehovas Vidners argumentationer omkring anvendelse af blodløs kirurgi er, at de fremstiller alternativerne som mirakelmidler, at det i mange tilfælde alene handler om en læges indstilling, lægens villighed til at hjælpe uden anvendelse af blod. Nye hjælpemidler og kirurgiske metoder gør og har gjort en stor forskel, men det kan ikke erstatte blodtransfusioner under alle forhold. En mere nuanceret og ærlig fremstilling fra Jehovas Vidner side vil være ønskeligt.
Jeg respekterer det enkelte Jehovas Vidners *ret* til at sige nej til behandling der indebærer brugen af blod eller blodfragtmenter - men jeg vil til enhver tid forholde mig kritisk over for
- det grundlag hvorpå Jehovas Vidner som trossamfund er nået frem til deres kollektive holdning,
- den måde hvorpå Jehovas Vidner som trossamfund påvirker medlemmerne til at personliggøre den kollektive holdning,
- den misinformation som Jehovas Vidner udbreder omkring blod og medicinsk anvendelse af blod.
mvh
Sbrh
Som udgangspunkt vil jeg give ftg medhold i, at patienter der behandles uden blod, hvor dette er muligt, fx ved planlagte operationer, gennemgående oplever en hurtigere helbredelse. Og dette er der ikke noget sensationelt eller epokegørende, som Jehovas Vidner ofte ynder at fremstille det ved. Det er efterhånden en almen kendt viden i den kirurgisk verden. En blodtransfusion er grundlæggende at betragte som en transplantation, der er tale om et "fremmedlegeme" som kroppen reagerer på, hvilket blandet kan iagttages ved en ofte kortvarig tempetaturstigning, som reaktion på transfusionen. Sammen med den belastning af legemet en given behandling har påført en patient skal så tillægges den belastning som en transfusion medfører.
En blodtransfusion er ikke ufarlig - der er risici forbundet med enhver blodtransfusion, ganske som der er risici ved ethvert kirrugisk indgreb. Og dette forhold leder mig over til at kommentere en udbredt fordom og ofte fremført påstand fra Jehovas Vidners side, at læger generelt er ukritiske når det kommer til anvendelse af blodtransfusion, at ofte gives uden at det egentligt er nødvendigt. Selvfølgelig er der forskel på kiruger og hvordan de ser på det, MEN med den viden man i dag har omkring blod (og ikke kun pga mulig smitterisiko) søger man i videst muligt omfang at undgå anvendelse blod ved operative indgreb. - Jeg har personligt oplevet dette i forbindelse med en større nyreoperation for nogle år siden - før blodløs kirrugi for alvor blev introduceret. Af nysgerrighed spørger jeg til i hvilket omfang jeg kan forvente at man vil anvende blodtransfusion under operationen, hvortil kirrugen svarede, at man ikke ville give gøre brug af blodtransfusion, med mindre det blev nødvendigt som følge af et uforudset blodtab.
Et andet kritikpunkt i forhold til Jehovas Vidners påstand omkring blod og blodløs kirurgi er, at de ikke i tilstrækkelig grad i deres argumenter og informationer skelner mellem planlagte indgreb og akutte behandlinger, fx ifm traumer. Ved planlagte operationer vil det i langt de fleste tilfælde være muligt at undgå blodtransfusioner, men også her, uanset hvor godt man forbereder sig, kan der opstå komplikationer som nødvendiggør en transfusion. Og i forbindelse med traumer ifm ulykker kan det være umuligt at undgå blodtransfusioner for at sikre en patients overlevelse.
Et tredje kritikpunkt ifm Jehovas Vidners argumentationer omkring anvendelse af blodløs kirurgi er, at de fremstiller alternativerne som mirakelmidler, at det i mange tilfælde alene handler om en læges indstilling, lægens villighed til at hjælpe uden anvendelse af blod. Nye hjælpemidler og kirurgiske metoder gør og har gjort en stor forskel, men det kan ikke erstatte blodtransfusioner under alle forhold. En mere nuanceret og ærlig fremstilling fra Jehovas Vidner side vil være ønskeligt.
Jeg respekterer det enkelte Jehovas Vidners *ret* til at sige nej til behandling der indebærer brugen af blod eller blodfragtmenter - men jeg vil til enhver tid forholde mig kritisk over for
- det grundlag hvorpå Jehovas Vidner som trossamfund er nået frem til deres kollektive holdning,
- den måde hvorpå Jehovas Vidner som trossamfund påvirker medlemmerne til at personliggøre den kollektive holdning,
- den misinformation som Jehovas Vidner udbreder omkring blod og medicinsk anvendelse af blod.
mvh
Sbrh