Tvivlen i hendes øjne, rodet i hendes hoved... (til prinsessen!)

Det er ikke til at holde ud at se. Se hende så forvirret, og uden støtte. Med den største lyst til at omfavne hende, klemme hende ind til mig, og give hende den tryghed og omsorg hun behøver. Det hun længes efter, og den frihed hun har forelsket sig i. Men min frygt for det lille ord på fire bogstaver, med s og p i enderne og to i midten, holdt mig tilbage i dag. Jeg blev nervøs, var lige ved at fælde en tåre, og måtte bide mig selv i læben for at lade være. Det lille ord, som slet ikke kom, men var så frygtet. Jeg tror at i dag misforstod vi hinanden. Du tvivlede, og jeg var nysgerrig, i stedet for at støtte dig. Tankerne fløj rundt i mit hoved, og jeg anede ikke hvad du kunne finde på at sige, og mit værste mareridt stod pludselig foran mig. Det lille sekund hvor i du kunne have sagt det, sagde du i stedet; om jeg var bange for at du skulle komme til at sige du elskede mig.
Een ting vil jeg love dig; Det ville ALDRIG kunne skræmme mig, hvis du elsker mig.
Jeg fortryder intet, og skulle det lille ord en dag komme, så lad det... For alt andet ville være frygteligt. Lad være med at gøre dette, hvis ikke du mener det er det rigtige at gøre. Og det ved kun du, og ikke jeg. Men det har flere gange lagt på min tunge; at sige; Jeg elsker dig...

- så er dine problemer sikkert ovre <smiler>
- Det standser jo hendes forvirring, ikke?

ja så sig det da, det lyder jo som om hun har brug for din tryghed, og det kunne også være du selv ville blive mere tryg hvis der kom en afklaring!!!

Sig jeg elsker dig fordælen skat, vil du være min prinsesse

Hvor lang tid har i kendt hinanden.