Tilbageblik på 2010

Ved godt det måske er lidt "tidligt". I mit liv kan meget åbenbart nå at ske endnu.
2010 har ikke været et godt år. mildest talt. Det har væltet ned med ulykker og jeg er stjernetræt nu. Aner ikke hvordan jeg skal samle mig om eksaminerne.

Det startede med at min far fik cancer. Så opsagde min udlejer sin lejlighed, så jeg skulle flytte ud. Min kæreste og jeg ville flytte sammen, men han skred lige i det jeg blev boligløs. Så jeg skulle bo i en forfærdelig, faldefærdig lejlighed på Amager, uden varme, bad eller ret meget andet.
Min kontrakt på arbejdet udløb, så jeg havde ikke nok indkomst til at købe en lejlighed, da jeg er studerende. Og lejelejligheder er pissedyre.
Studiet begyndte og det var svært at hænge i, når jeg havde alt det andet jeg skulle rode med.
I det mindste går det fremad med min far og jeg har fundet en lejelejlighed jeg kan være i. Lige i det jeg tror jeg kan begynde at ånde lettet op, dør min farmor og hun skal begraves et par dage efter min fødselsdag.
Jeg har besluttet ikke at fejre min fødselsdag. Jeg orker det simpelthen ikke.
Jeg er 30, lige blevet single, arbejdsløs (og har ikke meget overskud til at søge jobs, selvom jeg prøver. Har dog lidt indkomst ved siden af, men den er alt andet end stabil.)
Sidste år var min plan, at jeg ville give den rigtig gas den sidste tid på studiet, fordi jeg godt kan lide det jeg læser. Min kæreste og jeg skulle flytte sammen og jeg skulle intensivere min søgning efter job.
Og nu er alt bare faldet fra hinanden. Jeg orker ikke at få trukket mere af mit fundament væk under mig. Jeg er træt.
Hvis der er nogen der står i en lignenden situation eller har nogle skulderklap, så sig endelig til. Mine venner har travlt med deres og med at etablere sig med deres kærester (det gør SÅ ondt), så jeg kan ikke hele tiden komme rendende der.
Er bare ked af det. Og jeg vil have min farmor igen. Jeg savner hende allerede[:*(]
Jeg ved godt at jeg skal være glad for de gode ting der er sket. Og det er jeg også. Men det fjerner ikke smerten ved alt det dårlige. Og jeg tror det er vigtigt at få det bearbejdet og ikke tro, at hvis man bare smiler og er glad, så går det væk.
Jeg synes der er en tendens til en lidt for overfladisk holdning til sorg. Man må helst ikke vise det for meget og helst ikke for længe.
Men jeg kan ikke foregive at være noget jeg ikke er.
Nå, det var en smøre herfra.
Hav en dejlig dag og en rigtig god jul🙂

Føler med dig....DET var da noget af et Tycho Brahe år at komme i gennem, så KAN der vel for pokker ikke ske mere ubehageligt, må man håbe.. 😮😉 Og du har ret sorg skal man ikke tage overfladisk på, det er så nemt for andre at dømme..😖
Men mange siger jo: At så længe helbreddet holder så går det ikke helt galt, du er vel rask, går jeg ud fra🙂..
Held og lykke med næste år.. Pøj pøj!😉
Mvh. TS:

fru Kammerherreinde, så godt det godt så går det godt.

Det er det man kalder livet både i medgang og modgang!

Føler med dig... hårdt år.Sorg er en mærkelig størrelse men, bearbejdning er vigtigt for at komme videre i livet. Min moster døde af leverkræft i 2006, vi var ikke tæt knyttet men, alligevel skulle det bearbejdes underlig følelse ,at hun ikke var der mere.
Ignorer hvad andre siger til dig din proces tager den tid den tager, og hvis andre ikke forstår det er det deres problem ikke dit. Men igen det er vigtigt at bearbejde de mange oplevelser.
2010 har heller ikke været mit år mildest talt. Jeg har haft to depressioner modtaget psykologbehandling i den forbindelse.Min mand var mig utro, elskerinden blev gravid og nu skal jeg separeres (mit valg) stress stress og stress. Der er en række andre detaljer omkring sidstnævnte men, det vil jeg ikke komme ind på her.Står foruden det ligesom dig uden arbejde og med en dårlig økonomi i en alder af 29 år så nej det er ikke sjovt.
Jeg krydser for 2011 bliver et mere lykkebringende år for os begge to 🙂
God jul og godt nytår.
Cel.

måske mailede vi sammen på et tidspunkt? Men forstår godt, at du sprang fra - for mine mails var vist ikke opmuntrende og vi havde nok ikke så meget tilfælles!?
Dette år overgår alt, hvad jeg nogensinde har oplevet - en meget ubehagelig fyring fra mit job og en kæreste, jeg virkelig holdt så meget af, der begik selvmord... ja, hvad skal man sige, jeg spørger mig selv, om jeg nogensinde kommer videre.
Ønsker dig en god jul og medgang i 2011!

Jeg håber heller ikke der kommer mere.
Jeg er, så vidt jeg ved, rask :-)
Lige nu er jeg forkølet, men faktisk er det meget rart at gemme sig lidt på sofaen under dynen med videofilm. Jeg har en legal undskyldning for at melde mig ud for nogle dage.
Tak for dit gode indlæg🙂
Satser på at næste år bliver godt

Gider ikke det her sorghalløj længere. Jeg vil ikke være uheldig længere. SLUTPRUT.
Nogen gange kan jeg blive næsten helt desperat af at skulle bearbejde hele tiden. Hver gang jeg lige er ved at komme op, bliver jeg tæsket i jorden igen. Jeg tror jeg føler mig indespærret i dårlige følelser som jeg ikke kan slippe ud af.
Du må have det på samme måde? Din ulykke er godt nok også til at tage og føle på. Det må være så mareridtsagtigt hårdt for dig. Jeg føler med dig.
Skal vi ikke aftale at 2011 bliver et bedre år?

Jeg bruger faktisk aldrig mailen, det var kun til dig. Men da jeg ikke fik nogen mail tilbage troede jeg at du var sprunget fra. Men jeg går da lige ind og kigger.
Undskylder at jeg ikke fik svaret dig så.
Vi burde næsten oprettet en hotline herinde for os der er så sindssygt uheldige hele tiden😮

I februar fik jeg synsnervebetændelse og har i den forbindelse skullet forholde mig til, at der er 50 procents risiko for, at jeg får sklerose på et tidspunkt. Meget underlig og diffus frygt at skulle tackle. Og jeg får aldrig mit fulde syn tilbage på det ene øje, hvilket dog er til at leve med.
I slutningen af november døde min stedfar, som har været i mit liv, siden jeg var syv, hvor han adopterede mig. Hans sygdomsforløb var meget kort, og jeg har knapt nok erkendt, at han virkelig er død. Min mor er blevet enke i en alder af 65, og selv om hun er sej, gør det så ondt at se hende være blevet så alene så brat.
Jeg går på juleferie i morgen, og når den slutter, vil 4 ansatte på min arbejdsplads skulle møde op til beskeden om fyring fra august. Det kan være mig, om end jeg tror, mine chancer for at blive er gode, men det er en rædselsfuld uvished at gå på juleferie med - og hvis jeg ikke fyres, vil jeg miste 4 gode kolleger.
Jeg er så lige fyldt 40 i forgårs og har også udskudt alle festplaner. Jeg har min dejlige mand og tre store, skønne unger, og dét glemmer jeg ikke at værdsætte - men jeg synes nu heller ikke, 2010 har været det rene sjov...

nu vil jeg gerne se noget MEDGANG. Jeg har sgu glemt hvordan det ser ud.

Hit med det. Det er min tur nu!!!!!!

Kan synsnervebetændelse udvikle det?
Ja, det er da bestemt ikke rart at skulle tænke på den besked.
Men er det ikke noget med, at hvis man opdager det ret tidligt, kan man gøre mere for at hæmme udviklingen af sýgdommen? Det synes jeg min veninde sagde. Hun fik det konstateret for 5 år siden og hun har kun haft et lillebitte attack, som hun ikke rigtig mærker noget til i dag.
Godt du har din mand og børn. Det er det jeg savner mest. Det er at have nogen jeg kunne støtte mig til. Men ham jeg stolede på skred, da jeg stod i lort til halsen. Og det er jo ikke lige så let at finde en ny fyr i min alder.
Så jeg går sgu på dating og finder en der. Ha
Du er med i det nye år 2011, hvor vi enten bliver i vores jobs eller får nye jobs og så skal der altså ske gode ting. Ikke flere knytnæveslag til os. Vi er allerede gule, blå og hævede over det hele.

at du ikke vil maile - jeg er også så chokeret pga. det med kæresten lige nu, så jeg prøver bare føre en nogenlunde stabil tilværelse.
P.S. Et sidste farvel til min elskede Bamse - jeg savner dig så meget - hvorfor?? Var det hele, som du skrev, mest min skyld? Jeg sårede dig, du ville hævne dig, men du er der ikke til at høre, at jeg er dybt såret over det du gjorde og jeg fortryder så mange ting.
Din familie har det svært - og dit lys brændte ud alt for tidligt.
Ha' det godt, der hvor du nu er.
Vi ses [l].

Glemte at skrive at der dog også har været nogle gode oplevelser i år og det er jeg lykkelig for men det er ikke mange.
Jeg har svært ved at beskrive med ord, hvordan jeg har det. Jeg er knust troede min mand og jeg, skulle have børn sammen. Han var min eneste ene min store kærlighed og har været det, alle de år vi har været sammen.
Det sidste år har vi haft mange problemer begge to, og ingen af os har været der nok for hinanden. Det er en kendsgerning, som så har givet udslag på denne måde i vores situation. Jeg har min del af ansvaret for at tingene er gået skævt, og det indrømmer jeg blankt har simpelthen ingen overskud haft til noget og tingene har stået stille. Hvis det havde været en engangsfornøjelse, og der ikke var kommet et barn ud af det ville jeg have slået en streg over det, tilgive og komme videre. (De har været sammen to gange.) Men nu hvor det er helt anderledes, føler jeg ikke at jeg har mere at gøre der.
Og nu hvor der er et barn på vej, skal det ikke gå ud over det, for sådan har jeg det også så er det bedst jeg trækker mig og det har jeg så meddelt min mand. Jeg er flyttet hen til en veninde, hvor jeg så skal bo til jeg finder en bolig. Separationspapirer er bestilt, og så har jeg kontaktet en advokat for at være sikker på at blive skilt. Min mand vil ikke skilles (han mener, vi har en chance sammen) Ja det mener jeg så ikke løbet er kørt.
Der er stadig flere detaljer meget indviklet.
Om 2011 bliver et godt år ved jeg ikke ,men jeg er glad hvis bare det bliver lidt bedre end det har været i år. Mine kampe kommer til at fortsætte et pænt stykke ind i det nye år, det fornemmer jeg allerede nu.
Cel.

fik så også lige stjålet min pung i går, mens jeg var på besøg hos en veninde, fordi hendes glemsomme kæreste ikke fik lukket døren, da han gik ned med affald [:|]!

jeg har også været igennem et år hvor ulykkerne mildest talt er væltet ned. Nogle gange føler man bare ikke heldet er med sig. Spørgsmålet er bare hvad man får ud af al den negative tænkning - svaret er ingenting. Prøv denne sang.
http://www.youtube.com/watch?v=sTJ7AzBIJoI
http://en.wikipedia.org/wiki/Wear_Sunscreen
Fortæller en del om livet. Blandt andet lad være med at bekymre dig om fremtiden - da det svarer til at løse en matematisk ligning ved at tygge tyggegummi.

desværre alt for godt..😕Kan nikke genkendende til meget af det du skriver. Min familie (mor, mormor, onkel) døde i perioden 2006-2009, og jeg blev færdiguddannet i juni. Har jeg mon lyst til at engagere mig i mennesker, og et nyt job for tiden?!.... slet, slet ikke!
Egentlig har jeg bare brug for en time-out, hvor jeg følelsesmæssigt kan komme ovenpå igen! Men verdenen banker på, regningerne skal betales, og jeg er faktisk også blevet lidt træt af at være et klynkehoved;) Men de sidste 4 år har været ubeskriveligt hårde - ØV - og sorg tager tid (har jeg måttet sande)!!
Men altså, nu fik jeg også klynket lidt her;) Ville vel egentlig OGSÅ bare skrive lidt, så du ikke følte at du var helt alene. Nogle (som os;) skal åbenbart bare få hele "krise-pakken" på én gang - sådan er livet desværre - og det beviser bare at man ikke kan planlægge/styre livet i den retning man vil... hele tiden. Det har jeg ihvertfald lært...
Men altså, fat mod, og fokusér på at få det godt igen... det er det vigtigste!
Kram

Det lyder til at have været et slemt år og jeg håber for dig at 2011 bliver bedre.
Kender det kun alt for godt og svært kan det være.
Lad være med at tænke på hvad folk mener om din måde at sørge på.
Fuck om det er for meget eller for lidt, tag hvad du har brug for og sørg for dig selv.
Min farmor døde sidste år og min far er dødeligt syg så du ikke alene.
Bare sørg for at fokusere på de små gode ting og kom op på hesten igen :)