Tig dem væk
Lad dem side i kirken, så kommer de nok på andre tanker.
Antallet af irakere, der har søgt tilflugt i Vor Frue Kirke for at undgå tvangshjemsendelse til Irak, har nu rundet 40. I morgen forventes det, at 15 af mændene i kirken vil få følgeskab af deres koner og børn.
Efter en broget dag med et stort rykind af pressefolk og danske sympatisører er roen ved at indfinde sig i kirkeskibets venstre langside. Her har mændene indrettet med madrasser på gulvet i to etager.
Selv om der er højt til loftet, er luften blevet tæt. Irakerne har fået vand og mad fra danskere, som gennem dagen er kommet forbi med spiselige gaver, tøj og tæpper. Derimod er der kun to små toiletter - uden bad.
- Vi klarer os, og stemningen er o.k. Vi føler os trygge i kirken. Det er vigtigst. Men der er også mange, der er nervøse, siger irakernes talsmand Taleb Ansari til ekstrabladet.dk.
Håber på særlov
- Klokken 23 går lyset i kirken, og så er her helt mørkt. Jeg plejer at ligge mindst en time, før jeg kan sove, men i går var jeg så udmattet, at jeg faldt i søvn med det samme. Men andre har sovet dårligt. Der var også én der faldt og slog sit ansigt grimt i mørket i nat, fortæller han.
Ifølge Taleb Ansari er målet med aktionen, at irakerne kan få arbejdstilladelser, så de kan blive i Danmark.
- Hvis jeg ikke må leve her, er jeg parat til at dø her, siger han.
Han og de andre irakere håber at gøre de 70 statsløse palæstinensere, der i 1992 søgte tilflugt i Blågårds Kirke, kunsten efter. De endte med at få asyl, da politikerne vedtog en særlov. Mændene i Vor Frue Kirke kommer fra asylcentrene Sandholm og Avnstrup og er blandt de 283 afviste irakere, som over de kommende måneder skal tvangshjemsendes til Irak som følge af hjemsendelsesaftalen mellem Danmark og Irak.
Intet forhold til Irak
Ramzy Tajran fortæller, at politiet har taget hans arbejdstilladelse, og at han har levet i ti år med meldepligt i Sandholm.
– Hvad skal jeg i Irak? Jeg er født i 1969, og i 1981 flygtede min familie til Iran, og i 1992 kom vi til Danmark. Mit eneste tilbageværende familiemedlem i Irak – min storebror –blev taget som gidsel og dræbt, siger han.
Menighedsrådsformand Ole Ehlers har dagen igennem sagt, at irakerne er uønskede i kirken, ligesom han har bedt dem om at forlade kirken.
– Vi har stor forståelse for irakernes ulykkelige situation, og vi håber, at de har forståelse for kirkens fortsatte virke. Men vi kan ikke løse deres politiske situation, siger sognepræst Jesper Stange.
Smid dem ud af kirken
Dansk Folkepartis næstformand og udlændingeordfører, Peter Skaarup har i dag kaldt justitsminister Brian Mikkelsen i hastesamråd i Folketinget for at få irakerne ud af kirken.
- Dette må for alt i verden ikke gå hen at blive en gentagelse af historien omkring Blågårds Kirke, hvor en stor gruppe afviste statsløse palæstinensere efter en månedlang kirkebesættelse fik opholdstilladelse. De afviste irakiske asylansøgere skal derfor forhindres i at bygge rede i Vor Frue Kirke, siger Peter Skaarup.
Antallet af irakere, der har søgt tilflugt i Vor Frue Kirke for at undgå tvangshjemsendelse til Irak, har nu rundet 40. I morgen forventes det, at 15 af mændene i kirken vil få følgeskab af deres koner og børn.
Efter en broget dag med et stort rykind af pressefolk og danske sympatisører er roen ved at indfinde sig i kirkeskibets venstre langside. Her har mændene indrettet med madrasser på gulvet i to etager.
Selv om der er højt til loftet, er luften blevet tæt. Irakerne har fået vand og mad fra danskere, som gennem dagen er kommet forbi med spiselige gaver, tøj og tæpper. Derimod er der kun to små toiletter - uden bad.
- Vi klarer os, og stemningen er o.k. Vi føler os trygge i kirken. Det er vigtigst. Men der er også mange, der er nervøse, siger irakernes talsmand Taleb Ansari til ekstrabladet.dk.
Håber på særlov
- Klokken 23 går lyset i kirken, og så er her helt mørkt. Jeg plejer at ligge mindst en time, før jeg kan sove, men i går var jeg så udmattet, at jeg faldt i søvn med det samme. Men andre har sovet dårligt. Der var også én der faldt og slog sit ansigt grimt i mørket i nat, fortæller han.
Ifølge Taleb Ansari er målet med aktionen, at irakerne kan få arbejdstilladelser, så de kan blive i Danmark.
- Hvis jeg ikke må leve her, er jeg parat til at dø her, siger han.
Han og de andre irakere håber at gøre de 70 statsløse palæstinensere, der i 1992 søgte tilflugt i Blågårds Kirke, kunsten efter. De endte med at få asyl, da politikerne vedtog en særlov. Mændene i Vor Frue Kirke kommer fra asylcentrene Sandholm og Avnstrup og er blandt de 283 afviste irakere, som over de kommende måneder skal tvangshjemsendes til Irak som følge af hjemsendelsesaftalen mellem Danmark og Irak.
Intet forhold til Irak
Ramzy Tajran fortæller, at politiet har taget hans arbejdstilladelse, og at han har levet i ti år med meldepligt i Sandholm.
– Hvad skal jeg i Irak? Jeg er født i 1969, og i 1981 flygtede min familie til Iran, og i 1992 kom vi til Danmark. Mit eneste tilbageværende familiemedlem i Irak – min storebror –blev taget som gidsel og dræbt, siger han.
Menighedsrådsformand Ole Ehlers har dagen igennem sagt, at irakerne er uønskede i kirken, ligesom han har bedt dem om at forlade kirken.
– Vi har stor forståelse for irakernes ulykkelige situation, og vi håber, at de har forståelse for kirkens fortsatte virke. Men vi kan ikke løse deres politiske situation, siger sognepræst Jesper Stange.
Smid dem ud af kirken
Dansk Folkepartis næstformand og udlændingeordfører, Peter Skaarup har i dag kaldt justitsminister Brian Mikkelsen i hastesamråd i Folketinget for at få irakerne ud af kirken.
- Dette må for alt i verden ikke gå hen at blive en gentagelse af historien omkring Blågårds Kirke, hvor en stor gruppe afviste statsløse palæstinensere efter en månedlang kirkebesættelse fik opholdstilladelse. De afviste irakiske asylansøgere skal derfor forhindres i at bygge rede i Vor Frue Kirke, siger Peter Skaarup.