Tid til at gå ?

Som jeg før har sagt, lever jeg egentlig et godt liv. De ydre rammer er i orden, jeg har et okay job, dyr, familie, svigerfamilie osv.
Nu har jeg bare fået øjnene op for noget andet. Måske er det ikke rigtig at jeg skal finde mig i, at blive fascineret/forelsket i andre. Måske skal jeg have en større lyst til at være sammen med min mand. Være romantisk. Ikke finde mig i, at det er mig, der næsten altid skal tage initiativ til fysisk kontakt.
Det er gået for meget op i praktiske gøremål og jagten på lykken, som jeg troede fandtes i et hus.
Jeg hader ham på ingen måde, troede det var ham jeg skulle være sammen med altid. Jeg glemte bare kærligheden. Nu ved jeg ikke om der er en vej tilbage❓Eller om det "tilbage" nogen sinde har været der.
Jeg har nogengange tænkt : Hvis jeg vinder en million i lotto flytter jeg fra, fordi så bliver nok lykkelig. Jeg er ikke ulykkelig nu, bare forvirret.

Du har den alder, at nu kan du se, hvordan resten tegner sig. Du har arbejdet på det ydre og glemt det indre. Tænk ikke så meget på kærligheden og hvad du skal have af en mand. Tænk på om du også er blevet den voksne kvinde du engang troede bare indfandt sig med alderen. Det er ikke alders betinget, det er udviklingsbetinget.
Træk nogle af dine energier - fokus kan du også kalde det - væk fra dine velfriserede ydre rammer. De kræver dig ikke mere. De er i orden. Se på dig selv. Ikke i et spejl, men med en "fremmeds" øjne. Hvor var det så du ikke fik din sjæl med? Hvor var du forsømmelig og lavede huller? Læs evt noget litteratur om det hollistiske menneske, det kan give dig et fingerpeg i den rigtige retning.
30-års alderen er første væsentlige statusperiode i ethvert liv.

Jeg har faktisk arbejdet, måske ikke nok, men meget med mig selv.