The Black Path

My eyes are darkened by rage,
and my ears are filled with lies..
My heart is tainted by betrayal,
and my skin is cold of love..
My mind is clouded by despair,
and my soul is twisted by an everlasting hatred..
I now walk the black path..
One which shall lead me to a sorrowful place,
Where darkness and malice covers all..
My sight is covered by tears,
and I hear only the sweet sound of her voice..
My love to her remains,
and I shall keep it strong forever..
My thoughts are torn apart by the loss of her,
And I shall never recover..
I now walk the black path..
One which shall lead me to a sorrowful place,
Where emptiness and sorrow covers all..

hvad er der sket❓har du lyst til at tale om det?

Jeg har bare været ude for noget som har ødelagt mig på så mange punkter. Jeg var ude for at min kæreste var sammen med en af mine bedste venner.. i meget lang tid, eller det vil sige en måned, men det var åbenbart en meget intens måned. Jeg har aldrig gjort hende fortræd på nogen punkter, og vores forhold var virkelig dejligt.
Vi har begge efterfølgende kunnet se at vi hver især er det bedste som nogensinde er sket for os hver især. Men vores forhold stod bare ikke til at redde efter det her. Vi havde snakket om at holde en pause, og var blevet enige om at vi skulle tage en pause og være lidt fra hinanden i noget tid, og derefter se om vi kunne finde hinanden.
Der gik ikke mere end en dag før de var sammen, og jeg fattede mistanke allerede efter ret kort tid. Jeg kunne dog ikke bevise noget, og når jeg spurgte dem begge hver især, blev jeg mødt med svar som "hvordan kan du tænke sådan om mig" og "sådan må du ikke tænke, det ville jeg aldrig gøre". Min ven tog mig endda ud og spise da han fandt ud af at jeg var bange for at der var noget imellem ham og min kæreste.. og han skrev til mig at bare skulle ringe, skrive eller komme forbi hvis jeg havde brug for at snakke. Men på daværende tidspunkt var han allerede sammen med hende, og de havde været sammen ret meget.
Nu, efter mange samtaler med dem begge, har jeg afskåret kontakten til min ven, men holder alt for meget af hende til at kunne afskære hende. Så jeg har snakket med hende her på det sidste, og det har været rart.
De er begge utrolig kede af at de sårede mig, og de har begge grædt og tudet overfor mig, og jeg kan se på dem begge, når jeg snakker med dem hver især, at de er ulykkelige over at have gjort det her imod mig. Men jeg står desværre i den situation hvor der bygges mere og mere had op imod min ven.
Deres forklaringer på hvorfor det skete har hjulpet mig en del, også selv om det virkelig har gjort ondt at høre. Min tidligere kærestes forklaringer kan jeg for så vidt muligt godt forstå.. jeg er af en eller anden grund en meget forstående person over for dette. Men min vens forklaringer om hvorfor han gjorde det, er så utilstrækkelige at jeg ikke kan bruge dem til noget. Han ved ikke hvorfor han gjorde det.. han havde bare lyst til sex.. sådan virker hans forklaringer ihvertfald.
Så nu står jeg med følelsen af at jeg egentlig holder af hende endnu, men at jeg på den anden side kan mærke at der bliver bygget mere og mere had op imod ham.. de sidste par dage er jeg begyndt at blive meget hadefuld, og nu ved jeg ikke længere hvor jeg selv befinder mig overfor ham. Jeg hader ham som sagt, men ved ikke om jeg kan styre det had længere.

Åbenbart ikke en rigtig mand siden hun må gå udenbys

historie.
det er meget flot at du åbner dig og fortæller det og det er godt for dig at få det ud af systemet.mit råd er at tale meget om det råbe og skrige gå i byen og danse være aktiv omkring det gå ud i skoven og råb så højt du kan osv det er vigtigt at få det ud på alle mulige måder.
det er en hård historie og man kan risikere at få en depresion eller at blive bitter rigtig rigtig længe hvis ikke det kommer ud.hvis det er et meget stort chok kan du også benytte en psykolog et par gange det kan være rigtig godt for dig selv.du skal nok lade både din kæreste og ven være et stykke tid evt tage ud at rejse og så se om de kommer til dig og vil dig noget evt bede om din tilgivelse det er en meget hård situation og jeg ønsker dig det aller bedste
store knus og de bedste tanker fra mig

for dit svar, det hjælper meget at snakke om det med andre om det. Jeg snakkede med min kæreste, eller ex er det jo, i går, og hun er vildt ulykkelig over at hun sårede mig så meget, og nu er hun vildt bange for at jeg på et tidspunkt vil begynde at hade hende.
Vi er venner nu, efter alt det her, og jeg håber selv det forbliver sådan. Men hun siger at man aldrig kan styre sine følelser på sådan et punkt, og at der ikke er langt fra kærlighed til had.. og det er nok rigtigt nok, men jeg håber bare ikke at det går så vidt, er der allerede med hensyn til ham, og det er ikke sjovt at gå og tænke sådan. Det ødelægger hele dage nogle gange.
Det er vildt frustrende at opleve at en virkelig (tilsyneladende) god barndomsven gør sådan noget. Har jo kendt ham i snart 13 år, så det er samtidigt hårdt at smide så gammel en ven ud.
Det påvirker jo også mange andre ting, bl.a hele vores fælles vennegruppe. Her skal folk jo til at vælge side, og vælge imellem mig eller ham, når der er fester, film-aften eller lign. Det er meget tungt. Der er dog nogle af vores fælles venner som har udstødt ham, og ikke vil have noget med ham at gøre længere. Det ved jeg heller ikke hvordan jeg skal have det med, det gør jo også ondt at han bliver sparket ud af gruppen af så mange.. jeg ved det ikke.. det skifter lidt hvordan jeg har det med det, til tider synes jeg det er helt iorden at han bliver behandlet sådan, andre gange ikke.. Det er svært

Det er en nice tekst.
Jeg skriver også digte eller sange når jeg er nede over noget.
Men når du ER helt nede, er der kun en vej og det er op! XD