Tankevækkende (JE)-HOVAH = Ruin

😮
1943 hovah ho-VAW ruin: - fortræd.
1943 «en anden form for 1942;
fra 'Hava''(1933) (i betydningen ivrigt begærende og farende på, implicit af faldende), ønske, også ruin: - Ulykke, nederdrægtigheder, fortræd, drillesyge (ting), Uartigheder, slemme, støjende, perverse ting, stof, meget ondskab.
****** ****** ******
Hvor mange mon har tænkt over det, vist ikke dem der opfandt betegnelsen "je-hovah" - og vel heller
ikke dem der bruger betegnelsen - Spørgsmålet er, om disse mennesker overhovedet havde kendskab til Hebraisk.
jalmar

...opfylder profetiene på de onde mennesker rundt os Jalmar. Nevnte deg og dine ligesinnede på mødet i går,og det gik et "jaaah" genom forsamlingen. Og under Oplysninger foran Tjenestemødet fik vi vide at de norske hedningene øgte statstilskudet med 20 prosent til vores menigheder i Norge. Da sa de ikke kun "jaaah",men klapede overordentligt længe. For den million-sumen må dere jo få lov til at skælde os ud. Lidt må dere ha tilbage for indsatsen og jeres skatepenger. Tak Jalmar.

Hej Jalmar,
Jeg tror du har skudt noget gevaldigt forbi denne gang. En adskillelse eller opdeling af Jehovah i fx Je-hovah og arbejde ud herfra er der ikke grundlag for. Jeg er ikke sprogkyndig på nogen måde, men kender dog nok til emnet til at turde sige, at du her ikke har belæg for dine overvejelser.
Jehova(h)-navnet har en lang historie og en ultra kort forklaring er her:
KILDE: http://www.taulovkirke.dk/Bibelmaraton/Introduktioner%20og%20L%C3%A6senoter/2,-d-,%20og%203,-d-,%20Mosebog.aspx
“Hvem er du?” spurgte Moses og Gud svarede “Jeg er den, jeg er”, på hebraisk skrevet som JHVH udtalt som Jahve.
Navnet bliver næsten aldrig brugt i gammeltestamentlig tid, fordi den første lov, De ti Bud, indledes med bud om ikke at gøre sig billeder af Gud og ikke at misbruge Guds navn. Derfor finder I ikke Jahve-navnet ret ofte i Bibelen. I stedet kaldte Israelitterne Gud for: ”Herren” – på hebraisk Adonaj.
Hebraisk er et konsonant-sprog (som alle arabiske sprog) – vokalerne (lydene) er de små prikker og kommaer under bogstaverne. De ældste skriftruller med de tekster, vi nu kender i Bibelen, var kun skrevet i konsonanter. Så vidste /gættede læseren ud af sammenhængen, hvilket ord, konsonanterne dækkede. Det kunne man gøre, fordi skriftsproget egentlig kun var en støtte til den mundtlige fortælling.
På et tidspunkt ville læserne så sætte vokaler på, for at flere skulle kunne læse teksten. Når de så kom forbi (det sjældne) JHVH, så var der alarm – det var farligt at udtale Guds navn, for der var altid risiko for at misbruge din Guds navn. Derfor satte de vokalerne til ”Herren” (Adonaj) på, for at huske at sige Adonaj i stedet for Jahve. Når så en udenforstående læste teksten, stod der konsonanter JHVH – og vokalerne a-o-a (fra Adonaj) – og det bliver jo til JeHoVaH.
Navnet Jehovah er altså en fejl-læsning af det sindrige hebraiske dobbeltnavn Jahve og Adonaj.
---<citat slut>---
mvh
Sbrh

Her føres en mulig teori ang. bogstavet j i det hebraiske alfabet: http://en.allexperts.com/q/Jehovah-s-Witness-1617/2008/1/Rando-couldn-t-answer.htm
Så spørger jeg dig. Findes bogstavet j i det hebraiske alfabet?
http://www.omniglot.com/writing/hebrew.htm
Venlig hilsen

Kosmos

Findes bogstavet j på hebraisk.
Svaret er ja. Der fandtes et bogstav på klassisk hebraisk, der blev kaldt jod, ligesom der gør på dansk. Derimod har ikke været et bogstav på klassisk hebraisk med en udtale svarende til det engelske j. Derfor er det almindeligt, at man i engelske tekster benævner dette hebraiske bogstav yod.

Hej Henriette Strøm

Grunden til jeg spurgte er, at der er mange meninger om alt muligt og så vidt jeg er orienteret, er det du skriver nemlig korrekt. Det var også det jeg selv vidste, men jeg måtte lige spørge for at høre hvad andre erkender. OK så den er på plads.
Der kan jo ikke være så mange meninger, da sproget jo er et gammelt sprog og tales den dag i dag.
---------------------------
Her er et lille uddrag på baggrund af jalmar indlæg:
This information, among many other places, I found at:
http://www.eliyah.com/cgi-bin/strongs.cgi?file=hebrewlexicon&isindex=1943 which is a ”group of Sacred Namers/Yahwists” who only use the form of Yah (Yahweh, Yahuah, or Yahwah) for the Father and Yahushua or Yahshua for the Messiah.
In addition, they don't use the KJV (King James Version) unless it is the restored name on-line version but use "The Scriptures"-ISR or "The Sacred Scriptures" by Assembly of Yahweh or the "Restoration Scriptues" also published by Yahwists.
They go on to state at their website: What about Jehovah? Some Christians, especially Jehovah's witnesses, use this name for the Heavenly Father. However, every scholar and every reference book I have ever checked on "Jehovah" (including Jehovah's witness tracts) has said that this is not the way you pronounce His name!
First of all it is impossible because of the fact that the Hebrew language has no "J" sound!
According to the Encyclopedia Britannica, 1991 under the heading "Yahweh", here is how this name came into being:
"The Masoretes, who from about the 6th to the 10th century worked to reproduce the original text of the Hebrew Bible, replaced the vowels of the name YHWH with the vowel signs of the Hebrew word Adonai or Elohim. Thus the artificial name Jehovah (YeHoWaH) came into being."
So we see here one of many confirmations that the name Jehovah is not really His name at all! But it is a artificial name that was invented by man. Does man have the right to change the name of the one who created him? I think not! But that is exactly what has happened here.
Now let's look a little more deeply into this name Jehovah. Notice that many Hebrew names contain the first part of Yahweh's name which is Yah. This is true in the name Isa-YAH (Hebrew: YeshaYAH), which means "Yah is Salvation". Also in Jeremi-Yah (Hebrew: YermeYAH), Obadiah, Zechariah, and so on.
Taking this knowledge, apply this to the name Je-hovah with Jeh being the first part of His name. First of all it doesn't add up when it comes to the names of these prophets. (Isaiah's name isn't IsaJEH) Second, the Hovah part of Je-hovah means RUIN and MISCHIEF in Hebrew according to Strong's Concordance #1943: #1943 Hovah, another form for 1942; RUIN:-MISCHIEF Is this a good description of our Creator? Surely not! (quoted verbatim from http://eliyah.com/jhovah.htm)end of quote
So, maybe before I should have elaborated that the source wasn't a KJV only advocate or KJV advocate at all.
The source for the meaning of "hovah" was actually the Strong's Hebrew Lexicon Concordance, which I guess is different from the regular Strong's Concordance. What is your understanding of the meaning of hovah and is there any truth to the above statements? Please expound.
Because The word "hovah" - if there is such a name is NOT in the scriptures. These same diseased people probably Claim there is no Je in Jesus because Isaiah's name isn't IsaJe. Notice they took off the Je not Jeh in Jehovah. The Strong's Hebrew Lexicon Concordance must be new because I have never heard of it before. Also looks like that are scriptures twisters. They claim (Isaiah's name isn't IsaJEH). So I don't know who they are reproving. It can't be Jehovah Witnesses for the fact we acknowldge Isaiah NOT IsaJEH. However, I would note there philosophy is flawed and unfounded. You notice they make no mention of the prophet Elijah. Which means My God is Jehovah. So in conclusion is a very easy to call there philosophy wick and untrue.
Only satan and his supporters want to defame the name of the one true Hold God Jehovah. Since hovah is not even in the scriptures I give it no credibity.
Expert: Brother Rando If you'd like to ask another question in the category, please come to http://www.allexperts.com/browse.cgi?catLvl=3&catID=1617
This message is sent by an autoresponder and cannot process replies.
(åbenbart et glad Jehovas Vidner der mener at have fundet noget)
-------------------------------

Her er så det debatforum hvor disse spørgsmål diskuteres nøjagtig som her på Sol debatten: http://www.allexperts.com/browse.cgi?catLvl=3&catID=1617
Venlig hilsen
Kosmos
PS. Man kunne jo godt undre sig om det er på samme måde med vore dyr. Har deres navne eller hvad vi kalder dem betydning for hvad?

Hej jalmar
dette er til dig:http://www.experiencefestival.com/hovah
Kosmos

´
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=2131800
jalmar

´
Betegnelsen JEHOVAH er en Grammatisk umulighed på Hebraisk skriver:
http://www.jewishencyclopedia.com/view.jsp?artid=206&letter=J
Og er en misforstået tolkning af YHWH + de masoretiske vokalpunkter.
Noget andet er, at JHWH m/"J" eksisterer ikke på Hebraisk i stedet er det YHWH m/"Y",
hvilket også er vigtigt at tage i betragtning, når man tænker på YAHU'SHUAH, og hvad deraf udledes:
YAHU = YAH HAN • YAHU' = YAH HAN ER • YAHU'SHUAH = YAH HAN ER FRELSE!
STRONGS 3444 = han er frelse er YSHUW'AH?
Den Første der skrev: "JEHOVAH" var TEOLOGEN PAULUS FAGIUS 1546 -
Jeg har set, at Raymundus Martini († 1303) i nogle udgaver siges at
have skrevet JEHOVA – men jeg holder mig til, at han citeres for "YOHOUA"

Den sædvanlige betydning af HOVEH = "Han er" eller "The Eternal/Den Evige", er tredje person ental af det hebraiske verbum ”HAYAH (1961) = at være eller blive*). I 2.Mosebog 3:14, giver Gud/YAHWEH, Moses en anden variation af hans navn, nemlig, i første person: "Jeg vil være, hvad jeg vil være »'EH'YEH 'ASHER 'EH'YEH«**). Som de fleste oversætter til: »JEG ER DEN JEG ER«, da dette "siges" at dække "spektret"
Jeg er - Jeg var - Jeg har været - Jeg vil altid være. (Og så skal man jo ikke forklejne samhørigheden med Joh.8:58).
*) - Nogle ”Hebraisk eksperter” siger at:
Betydningen af HAYAH, er meget mere end blot at eksistere.
Det indebærer også tanken om ”Eksistensen”, eller det »at lade eksistere”.
**) - http://www.bayithamashiyach.com/Interlinear_Exodus.pdf

Hvis man havde været stiv i Hebraisk, havde man nok valgt stavelsen der er
knyttet til navnet på den Almægtige, det der er relateret til verbet "at være": =
(jeg er, jeg var, jeg vil altid være), nemlig det hebraiske verbum "Hoveh".
Her ses det Hebraiske alfabet:
http://www.biblicalhebrew.com/images/alphabet-pics.gif
Det egentlige problem ligger i at vi har at gøre med:
»TO ORD: "HOVEH = JEG ER" og "HOVAH - RUIN FORTRÆD", begge stavet - »HWH = HEY•VAV•HEY«
HOVEH og HOVAH staves altså nøjagtig ens, og det er kun sætningens øvrige sammensætning af ord der angiver meningen.

En kort gennemgang af GUDSNAVNENE gennem tiden og op´til det grammatisk umulige "JEHOVAH" (NB! Se ovenstående link ”Jewish Encyclopedia”)!
• PETRUS ALPHONSI 1106 = IEVE ☺ RAYMUNDUS MARTINI 1303 = YOHOUA ☺ NICHOLAS of CUSA 1428 + PETRUS GALATINUS 1515 = IEHOUA ☺ TEOLOGEN PAULUS FAGIUS 1546 = JEHOVAH.
Kikker man på sandsynligheden, samt ud fra det hebraiske sprogs HYLDESTRÅB TIL GUD =
HALLELUYAH (rettere mere rigtigt HILELYAH) = PRISET [være] YAH - Hvorfor [det ”siges”] man så småt er begyndt at blive enige om, at det nærmeste vi p.t. kommer GUDSNAVNET = "YHWH" er YAHWEH/JAHVE..
Med ovenstående i tankerne, samt nedenstående, virker det som om JW'Organisationens forhold til brugen af Gudsnavnet ”jehovah” er noget irrationelt – Man skal ære GUDSNAVNET, hvorfor det er vigtigt at tilføje Guds personlige navn til Bibelens Ny Testamente i stedet for HERREN, (selvom der overhovedet ikke er belæg for samme), og alligevel skriver de:
---(citat)---»GUDS NAVN VIL BESTÅ FOR EVIGTÍ« (
"Det er således tydeligt, at man ikke længere ved, hvordan Guds navn oprindeligt blev udtalt.
Det har heller ikke den store betydning.
Hvis det havde, ville Gud selv have sørget for, at den rette udtale var blevet bevaret til os. Det, der betyder noget, er at vi bruger Guds navn, som det almindeligvis udtales på vores eget sprog." http://tinyurl.com/jehova-ja-nej – URL til DIALOGCENTRET!
Og så har jeg endda ikke nævnt at ”jehova” i NT, vist kun skulle bruges når det var citat fra GT – Hvilket jo heller ikke passer med virkeligheden - eks. Åb.22:6 m/”jehova” + 1 Pet 3:14-15 u/”jehova”
Mange hilsner
jalmar

´
... Jeg ved godt, at især JV'erne kæmper med næb og klør for
at deres "jehovah" kan føres i lige linje som JW'gudens sande navn!
Hvilket det forøvrigt også kan, og endda noget længere, da det med sine 464 år, dog er
væsentlig ældre end JW's 134 år. - Men så bliver det jo i virkeligheden endnu mere spøjst, da
JW'gudens nuværende udgave, kun har eksisteret i den nuværende form siden 1940 næh • 1980 M'Tjoh.
Men på Bibelsk tid var det disse 22 konsonanter, man havde at vælge imellem, og det var så ud fra
ords placering og/eller sætningens øvrige indhold, der angav om der f.eks. var tale om GUD eller RUIN.
http://www.biblicalhebrew.com/images/alphabet-pics.gif
http://da.wikipedia.org/wiki/Hebraisk_alfabet
jalmar

´
... der stiller jeg det forhåbentlig op så det er til at forstå.
jalmar

Hej Jalmar,
For mig personligt er navnet "Jehova" uinteressant, herunder også dets oprindelse og betydning, og derfor var mit indlæg ikke tænkt som en optakt til debat. 😉
Det som jeg reagerede og reagerer på er den kobling du laver mellem navnet "Jehova" (uden reference til en bestemt form) og "1943 hovah ho-VAW ruin: - fortræd. ... ..."
Efterfølgende skriver du som følgende kommentar: "Hvor mange mon har tænkt over det, vist ikke dem der opfandt betegnelsen "je-hovah" - og vel heller ikke dem der bruger betegnelsen ..."
Som jeg skrev i mit første svar så mener jeg du i dette konkrete tilfælde gør vold på sproget og søger en eller anden association der ikke er grundlag for.
Min påstand er, at du får tillagt navnet "Jehova" noget der ikke er grundlag for, at det vil svare til at du vil søge en betydning af navnet "Søren" ved en opdeling af navnet i fx "Sø-ren". Uagtet af at navnet "Søren" stammer fra det latinske "Severin" (med betydningen alvorlig eller streng) kunne man så begynde en tankeleg om, hvorvidt navnet "Sø-ren" har noget med vand eller hygiejne at gøre.
At der i forbindelse med navnet "Jehova" på hebraisk er en vis lighed i stavelserne indebærer ikke automatisk et sammenfald i betydningen. Lighed og identitet er to forskellige størrelser, og det er/var min påstand, at du i dit indlæg fik etableret eller søgte at etablere en kobling mellem lighed og identitet.
mvh
Sbrh

Hej igen Jalmar,
Synes lige dette - ikke uinteressante - link skal med:
http://www.biblen.info/Guds-navn.htm
hvilket for mig blot yderligere understøtter, at hele disktutionen generelt om bibelens gud hedder Jehova eller ikke, er endt ude i et overdrev.

I denne sammenhæng er Jehovas Vidner officielle holdning til navnet Jehova er ganske fornuftig - selvom den har svært ved at trænge igennem, også blandt almindelige medlemmer af Jehovas Vidner:

Kilde: Indsigt i Skriften (1997), side 1064,1066.f:
Den rette udtale af navnet. „Jehova“ er den mest almindelige måde at udtale Guds navn på, skønt „Jahve“ er den form der foretrækkes af de fleste hebraiskkyndige. I de ældste hebraiske håndskrifter er navnet skrevet med fire konsonanter, almindeligvis kaldet tetragrammet (af græsk te´tra-, „fire“, og gram´ma, „bogstav“). Disse fire bogstaver (skrevet fra højre til venstre) er ???? og kan translittereres JHWH.
Man kender altså navnets hebraiske konsonanter. Spørgsmålet er imidlertid hvilke vokaler der skal forbindes med dem, for der blev ikke anvendt vokaltegn i hebraisk før i anden halvdel af det 1. årtusind e.v.t. (......) De vokaltegn der forekommer i de hebraiske håndskrifter fra den tid, løser dog ikke dette problem, idet man århundreder tidligere på grund af religiøs overtro var holdt op med at udtale navnet.
... ....
Eftersom udtalen ikke i øjeblikket kan fastslås med sikkerhed, synes der ikke at være nogen rimelig grund til at forlade den gængse form „Jehova“ til fordel for en anden form der bliver foreslået. Gjorde man det, måtte man, for at være konsekvent, også ændre stavemåden og udtalen af en lang række andre navne i Bibelen: Jeremias måtte ændres til Jirmejah´, Esajas til Jesja'ja´hu, og Jesus til enten Jehosju´a' (som på hebraisk) eller Iesous´ (som på græsk). Formålet med ord er at formidle tanker; „Jehova“ er på dansk og andre sprog det navn der kendetegner den sande Gud, og det formidler i dag denne tanke mere tilfredsstillende end nogen af de foreslåede erstatningsformer.
[Citat slut]
mvh
Sbrh

Klassisk hebraisk har hverken j eller y. Disse bogstaver hører hjemme i det latinske alfabet, men når man anvender det latinske alfabet til hebraiske ord, transskriberer man til de latinske bogstaver, som udtalemæssigt svarer bedst. Her er det afgørende, hvilket sprog man selv taler.
På dansk er y en vokal og kan derfor ikke erstatte en hebraisk konsonant. På engelsk er y en konsonant, og svarer bedre til udtalen af hebraisk jod/yod end engelsk j.
Det første bogstav i engelsk ”year”, dansk ”jord” og tysk ”Jahr” gengiver udtalen i den hebraiske konsonant jod/yod.
Sådan er det, og det har ikke noget at gøre med at kæmpe med næb og klør for, at Gud hedder det ene eller det andet.
Det handler om at sætte sig ind i tingene.

´
... Det var egentlig også min første tanke da jeg så det første gang for et årstid siden
i det første link, men nu har jeg set det nævnt flere gange, ganske vist ofte en passant.
Den første gang jeg så det var i:
http://www.revelations.org.za/NotesS-Name.htm
og den sidste jeg så det i:
http://zurishaddai.co.uk/hisname.html
Debat eller ej - Så var det jo ikke noget jeg med min begrænsede Hebraiske viden selv kunne finde ud af. Men vi kan ikke komme uden om, at "YAH", iflg. adskillige sites er det forkortede Gudsnavn som ses både i Halelujah/Halleluyah eller rettere PÅ Hebraisk: »"HILEL'YAH" = "Pris YAH"« - og i Frelsernavnet YAHU'SHUAH som opdelt betyder: »YAH = ?« / »YAHU = YAH HAN« / »YAHU' = YAH HAN ER«, hvilket kunne indikere, at en mulig opdeling af Gudsnavnet også kan have sin betydning:
»"YA" + HOWEH i YAHOWEH/YAHWEH = YAH ER/VAR/VIL ALTID VÆRE/eksistens«.
»"JE" + HOVAH i JEHOVAH - kunne man måske sige, at det selv angiver at det er forkert«
Jeg kunne ikke rigtig se fornuften i at »' = yod« skulle indikere "ER" -
Her er svaret måske - Altså hvis man er god til engalsk og kan Hebraisk ☺
http://www.hebrew4christians.net/Grammar/Unit_One/Aleph-Bet/Yod/yod.html
JV'erne kan jo ikke komme uden om, at "jehovah" ér "GUDSNAVNET" der SKAL æres, hvorfor det er indsat
[uden belæg] i Det Ny Testamente, selvom det ikke ikke er navnet, men det betyder heller ikke noget 😮
jalmar

´
... Men også en temmelig fiffig forklaring, som jeg bemærkede, JW bruger nemlig forstavelsen "JE" som løftestang til deres "bibelske navne", hvilket med al ønskelig JV'tydelighed er trængt ind hos diverse JV'debattører.
Jeremias måtte ændres til Jirmejah´, Esajas til Jesja'ja´hu, og Jesus til enten Jehosju´a' (som på hebraisk)

Jeg stoler mere på denne Translatørs Hebraiske navne,
som jeg mener ssætter "JEHOVAH" versus YAHOWEH/YAHWEH i relief.
Yahushua (Joshua) • ShmuEl (1 Samuel & 2 Samuel) • Sepher Melachim (1 Kings & 2 Kings) • YeshaYahu (Isaiah) • YirmeYahu (Jeremiah) • Y'chezkEl (Ezekiel) • Hoshaah (Hosea) • YoEl (Joel) • Amos • Micah • ObadYah (Obadiah) • Yonah (Jonah) • Nachum (Nahum) • Chabaqquq (Habakkuk) • TsphanYah (Zephaniah) • Chaggai (Haggai) • ZecharYah (Zechariah) • Malachi • EZRA • Hadassah (Esther) • DaniEl • N'chemYah (Nehemiah) • Eyob (Job) m.fl. http://www.bayithamashiyach.com/Scriptures.html
Jeg beder dig være opmærksom især på første navn i ovenstående: Yahushua (Joshua) - Men det at anvende "YAH/YAHU" som en del af de Jødiske navne, er ikke enestående for JESUS - det ses også i ISAIAH/ESAJAS - Samme har vi i Jeremias - Obedias - Zakarias m.fl. -
Forøvrigt også i Politikeren NETANYAHU - Jeg har set et link, hvor man gik ud fra at YAH oprindeligt bare betyder JA - for så BLEV YAHU'SHUAH oversættes til "JA HAN ER FRELSER" - YAHOWEH/YAHWEH = "JA JEG ER DEN JEG ER" - og så videre, desværre gemte jeg den ikke, da jeg på det tidspunkt fandt den for uinteressant/noget vrøvl, men jeg er ikke så sikker mere p.t. -
---[citat)---
Navnet Jesus kommer af det græske ord Ίησους (Iēsous) der igen kommer af det hebraiske navn Josva - יהוש (Yehoshua). http://da.wikipedia.org/wiki/Jesus#Etymologi_og_grammatik
Mange hilsner
jalmar

´
... så vidt jeg kan se af mit indlæg sætter jeg ikke »' = yod" eller Y ind i et dansk ord.
- Re.: "YOD".
http://www.hebrew4christians.net/Grammar/Unit_One/Aleph-Bet/Yod/yod.html
- Brugen af "Y" i GUDSNAVNET i TaNaKh:
http://www.hebrew4christians.net/Names_of_G-d/names_of_g-d.html
- NAVNE afsløret i BRIT CHADASHA
http://www.hebrew4christians.net/Names_of_G-d/names_of_g-d.html
Jeg gætter på, at du godt selv kan finde ud af resten uden undertegnedes hjælp.
Og jo. - jeg ved godt der findes andre udgaver af de Jøde-kristnes Bibelindhold, men
det eneste der interesserer mig er hvor og hvordan de Hebraiske udgaver angiver sine navne.
Med venlig hilsen
jalmar

at jeg har misforstået dine indlæg. Jeg fik det indtryk, at du mente, at YHWH var mere rigtigt end JHVH. Det mener jeg ikke.
Det kan godt være, at vi er enige, og så er det fint.

🙂
... Jeg skriver YHWH af flere årsager, fordi det efter min mening er forkert at "fordanske" YHWH, og de fleste der har med de Kristne Tekster at gøre bruger YHWH, og fordi translitterationerne oftest er gengivet på engelsk som var det første vestlige sprog som de Græske og vist nok også de Hebraiske Skrifter blev oversat/tolket til - Hvorfor jeg finder det lidt dumt at skifte mellem at skrive JHVH på Dansk og YHWH på engelsk - Og fordi jeg tror/synes at beviserne på at YAHWEH (en sammentrækning af YAHOWEH) nok er noget af det tætteste vi p.t. kan kommer på en translitteration af det hebraiske Tetragrammaton. http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Tetragrammaton_scripts.png
http://www.eliyah.com/lxx.html
Man finder jo "YAH" ret tidligt i de kristne skrifter, da det ses i råbet "Hallelujah" =
"Pris YAH", rettere translittereret Hebraisk, Hilel'yah, som ses bl.a. i Psalm 106:1 og i Åb. 19:1.
Med venlig hilsen
jalmar

Jeg er ikke enig i, at JHVH er en fordanskning af noget engelsk. Jeg vil snarere tro, at YHWH er et oprør mod en tidlig tysk transskribering.
Jeg siger ikke, at det ene er bedre end det andet. Netop derfor synes jeg, det virker noget smalsporet, når folk med udgangspunkt i det engelske sprog siger, at Jehova er en fejl, fordi j ikke findes på hebraisk. Det er et vrøvleargument.

Abaddon = ødelæggeren
Jehova = Jahve gjort til en ruin (je som præfix er en forkortelse for Jahve)
De forstår sig på det i JV...

´
... betegnelsen "jehovah", stavet sådanne af Teologen Paulus Fagius i AD1546
"Jehova" er en misfortolkning af YHWH + de masoretiske vokaldots,
http://www.jewishencyclopedia.com/view.jsp?artid=206&letter=J
og man er faktisk først her i de senere år, ved hjælp af fundne i UR primo 1900'tallet, samt ved hjælp af det man langsomt men sikkert er ved at få ud af Dødehavsrullernes tekster Medio 1900'tallet, ved at være så velbevandret i Hebraisk, at men måske er ved at forstå hvad der rigtig står i de Hebraiske skriffter. http://www.hebrew-bibletranslation.com/
"YHWH" står masser af steder i Jewish Encyclopedia, men JVHV står ingen steder -
Har du et Hebraisk skrift/site eller Hebraisk præget skrift/site hvor man benytter "JHVH"? -
Forøvrigt mon ikke du re.: YHWH/JHVH mente Translittereret =
Oversættelse bogstav for bogstav til en anden sprogstammes alfabet!
♦ Joh. 1:1 ♦
En archê ên ho logos, kai ho logos ên pros ton theon, kai theos ên ho logos.
Transskriberet er mig bekendt noget med at oversætte direkte fra f.eks græsk til engelsk.
♦ Joh. 1:1 ♦
In the beginning was the Word, and the Word was with God, and the Word was God.
Men indrømmet jeg er ikke sikker.
jeg ved at YHWH er translittereret fra יהוה
Og jeg gætter på at grunden til man benytter "Y er YOD":
http://da.wikipedia.org/wiki/Hebraisk_alfabet
"Ιουώ" er det "første" translittererede Gudsnavn vi har, det stammer fra et vigtigt Gnostisk skrift: "Pistis Sophia" fra det 2nd. årh. hvor der stadig findes enkelte ark fra:
Og som JW skriver sammentrukket m/mine ord: »
VOR FADER I HIMLEN HELLIG VÆRE DIT NAVN "JEHOVAH" SOM SKAL STÅ TIL EVIG TID« -
»Og derfor er det er VIGTIGT at JEHOVAH fremgår af Ny Testamente« (selv uden belæg) -
»At "jehovah" så ikke er Gudsnavnet synes vi da ikke betyder noget« ??? 😮
jalmar

Det forekommer mig, at I taler forbi hinanden. At ho-vaw kan betyde en ruin afhænger da ikke af om j eller y er en vokal.
Men forøvrigt er hvert enkelt bogstav på hebraisk selv et ord, hvilket kan give JHVH en lidt sjov betydning: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1791263#1791263

...heter Baal. Kænder du din fader Baal godt again?😃😃😃😃😃😃😃

Hvorfor tror du Baal er min far? Tror du det bliver sandt fordi du siger det?
Det er noget underligt noget med jer jv'ere - I tror vrøvl bliver sandt når I gentager det tilstrækkeligt ofte. Prøv dog med lidt kontakt med virkeligheden, i stedet!
Det er jer selv der siger Abaddon er jeres ejer - det er jo ikke noget jeg finder på. Men når jeg konfronterer jer med det, begynder du at fabulere om, at Baal er min ejer (Baal er prototypen på en afgud). Det tyder ikke på du selv er så stolt af at kalde Abaddon din Herre.

Jo, det er rigtigt, at vi taler forbi hinanden. Jeg reflekterede oprindeligt på Kosmos’ spørgsmål
(http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=2131592) , om hvorvidt bogstavet ”j” findes i det hebraiske alfabet. Trådstarten om ruin har jeg ikke reflekteret på og agter heller ikke at gøre det.
Mit svar på Kosmos’ spørgsmål var i første omgang ja, idet der er et bogstav på hebraisk, der kaldes jod, og som udtales ligesom j på dansk eller tysk. Men bogstavet udtales ikke ligesom j på engelsk, hvorfor man, hvis man tænker på engelsk, kan mene, at j ikke findes på hebraisk, og bogstavet jod derfor bør kaldes yod og være svarende til engelsk y som i year. Dette ræsonnement gælder dog ikke på dansk eller tysk, hvor y har en anden udtale og er en vokal og derfor ikke kan erstatte en hebraisk konsonant.
Ved nærmere eftertanke er svaret på Kosmos’ spørgsmål vel egentlig nej, for hebraisk bruger ikke det latinske alfabet og har derfor ikke et latinsk bogstav. Hebraisk har derimod et andet bogstav, som kan erstattes med j eller y alt efter hvilket bogstavskonverteringssystem, man anvender. At sige at det er forkert at bruge j for ”jod”/”yod” er anglocentrisk og har i øvrigt vidtrækkende konsekvenser, idet j historisk set er så absolut det almindeligste valg som erstatning af dette bogstav, hvilkes ses i navne som Jojakim, Josva og Jerusalem.
Ikke desto mindre er argumentet, at hebraisk ikke har en j-lyd, et af de argumenter, man bruger bl.a. hos bibel.info, når man skal argumentere for, hvad Gud hedder eller ikke hedder.
http://www.biblen.info/Guds-navn.htm
Men så enkelt er det altså ikke.

Du lyder somom du ved hvad du taler om. Nu er det jo ikke så væsentligt, men jeg hælder mere og mere til, at gudsnavnet ikke oprindeligt var Jahve men Jahuwah. Er det en debat du har fulgt?

Jeg har kun fulgt lidt med i den debat, og det er flere år siden.
Jeg tror, at det er meget vanskeligt at komme til bunds i Guds oprindelige navn. Hebraisk er jo et konsonantsprog, og det er muligt at man har sat forskellige vokaler ind i forhold til dialekter og over tid. Ligesom man gør på arabisk.
Har et godt link til emnet?

Når jeg stiller spørgsmålet om bogstavet j findes i det Hebraiske alfabet, er det selvfølgelig ud fra den forudsætning at vi taler om et fælles sammenligningsgrundlag.
Det er det latinske alfabet. ?
---------------------------------------------------------------------------------
Det Hebraiske alfabet er som følger:
http://www.jewfaq.org/alephbet.htm

-------------------------------------------------------
Det betyder, at dersom vi overhovedet skal tale om alfabet og bogstaver må vi jo henholde os til ”oversættelsen” ellers må vi for sagens skyld blot se at lære Hebraisk. Ikke?
--------------------------------
Så, hvor er vi henne? Vi er ved JHVH eller YHVH. Kan du måske sige mig hvordan du udtaler Cæsar? På dansk? Eller Christian? Eller Kristian eller Kæsar, måske?
------------------------------
Det jeg mener er, at når nogen vil begynde at sondre mellem JHVH eller YHVH og dertil føje nogle vokaler for at skabe et navn med latinske bogstaver må vi, kan vi kun henholde os til vor udgave.
Personlig er jeg da ligeglad med om ordet staves Yhovah eller Jehova eller hvad man nu skal finde på; Yesus eller Yeshua eller Jesus eller Jesua. Det er sådan set ikke det diskussionen handler om.
Diskussionen handler om hvad Guds navn er? Det er der ingen der ved. Ellers handler diskussionen om det Hebraiske alfabet og hvordan vi udtaler det på Dansk eller Engelsk eller Svensk.
------------------
Du skriver: ”Men så enkelt er det altså ikke”.
Nej, det har du ret i. Så måske kunne vi enes om, at Guds navn er JHVH, men hvordan det udtales ved vi ikke hverken på Dansk, Engelsk eller Hebraisk.
Så derfor er der nogen der bruger betegnelsen; Jehova, Jahveh, Jehu, ……………..o.s.v.
Venlig hilsen
Kosmos

Hej Kosmos
Vi er fuldstændig enige.

´
... Men nu var det ikke Gudsnavnet H.S. reagerede på men om der var ´»"J"/J-lyd« i det hebraiske alfabet, og dermed om hvad man kunne kalde GT's Skribenter og stednavne, og navne Som f.eks. Jehovah, Og JESUS kaldes "JEHOSHUA", som nogen mener.
Jerusalem staves jo heller ikke sådan, men: "Yerushalayim"
http://en.wikipedia.org/wiki/Yerushalayim
Jeg hælder til, at hverken Study Light eller Jewish Encyclopedia vil
kendes ved navnet "Jehovah" som værende Gudsnavn, hvorimod YAHWEH står der!
http://www.studylight.org/enc/isb/view.cgi?word=GOD%2C+NAMES+OF&action=Lookup&search.x=17&search.y=10
http://www.jewishencyclopedia.com/view.jsp?artid=206&letter=J
Jehovah findes ikke i "Study Light" - Og erklæret for en misforsståelse i "Jewish Encyclopedia"
JHVH findes ikke i nogen af dem YHWH findes i "Jewish Encyclopedia" - Der er tilsyneladen (så vidt jeg har kunnet se) en overvægt af YHWH - om det kun er fordi de fleste sites man læser er engelske er da højst tænkeligt, men jeg synes at YOD peger på "Y".
Men alt andet lige, så virker YHWH mere plausibel, grundet "YOD" - Yahweh - Yahu'shuwah osv..
Mange hlsner
jalmar

Pointen er, at det er lidt ligegyldigt om man siger Jahve eller Jehova. Ja, sådan set er det jo også et navn at sige Herren (med stort), så der er ikke den store forskel.
Men du har naturligvis ret i, at JHVH ikke hed Jehova - det er bare lidt ligegyldigt, hvad han præcist hed.
Det inkonsekvente ved JV er naturligvis deres insisteren på, at Jehova i højere grad er et navn end Herren er. Jeg kunne forstå det, hvis DA skrev herren, men det er jo ikke sådan de oversætter kvadratskriftet.
Og så er det naturligvis noget uheldigt, at JV ikke har opdaget, at fokus i NT skrifter fra JV til Jesus - men det er vel at forvente, at nogle ville synes ideen om Gud der blev menneske bare er et nummer for radikal!

Jeg husker ikke lige nogle af de gode links, men hvis jeg støder på nogle vil jeg da lige nævne det...

´
... for hvis du fører dit: »det er bare lidt ligegyldigt, hvad han præcist hed.« ud i livet, står du med næste problem, så er det jo også ligegyldigt om sønnen hedder Jesus, Joshua, Jehoshua eller Jahushua eller Yahu'shua.
Nej again, for du kan ikke have en Gud Jehova med en søn der hedder Yahu'shuah - For så passer: ♦ John 17:6 + 26 ♦ Ikke - Derfor er du så hele tiden nødt til at tilpasse Sønnens navn til faderens + "ordet for frelse" - Er vi så ikke ude i noget temmelig forvirrende, i stedet for at være konsekvent at sige f.eks.:
»YOD • HE • WAW • HE = Y•H•W•H = YAH•HOWEH = YAHWEH og sønnen YAHU'SHUWAH = YASHUA«.
Så har du en rød tråd lige fra Tetragrammaton til sønnen.
Så er der heller ikke noget problem med Halleluja/Halleluyah, fra HIlLEL•YAH - Det kan ikke og har aldrig heddet "hallelujeh", jvnf. eks. ♦ Psalm 106:1 ♦ Åb.19:1 ♦ m.fl.
jalmar

at der jo har været en oversættelse "imellem", nemlig fra hebraisk til græsk. Så uanset hvad Jesus hed, ved vi alligevel det betyder JHVHøs frelse.

Hej Henriette Strøm,
Jeg bliver nød til at spørge dig om følgende? Mener du, at når vi nu gør så meget ud af navnet, at vi taler om Gud som værende 3 forskellige personer der betegnes JHVH (altså af nogen Jehova og Jahve o.s.v.)?
Vil du gerne svare mig under dette link? Om Gud er en væsen eller om Gud er 3 forskellige personer der tilsammen = Gud, lige som en fagforening der hedder 3 F og er 3 forskellige og dog én?
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=2135152
Venlig hilsen
Kosmos