Så OMBESTEMMER han sig bare!
Hvad skeeer der?!
Min kæreste o jeg har længe snakket om at få børn. For ca. 3 måneder siden siger han så at han gerne vil begynde til nytår på "the baby-making-project".
Jeg bliver selvfølgelig ellevild og super glad og synes bare det er så dejligt at han sætter et tidspunkt på så vi kan gå og glæde os sammen, MEN:
Her i går aftes hvor vi ligger i sengen og snakker inden sengetid siger han at han ikke vil alligevel, han føler sig "presset" og at "det går for hurtigt", som han siger.
Jeg prøver at forklare ham at der altså er 4 måneder til vi skulle gå i gang, og at det ikke er sikkert at jeg bliver gravid lige med det samme da det er meget normalt der går fra et par måneder til et halvt års tid før man bliver gravid efter man har været på p-piller i lang tid, som jeg har.
Selvfølgelig kunne vi da være heldige at det skete lige med det samme, og det ville da bare være dejligt!
Men han tror det hele kommer på en gang!
Han siger han er bange for at vi ikke har råd?! - og at han synes vi skal have noget mere tid alene sammen inden der kom et barn.
Ja, det med vi ikke har råd, det har vi sgu nok. Et barn er noget man tager sig råd til med mindre man bare har mange penge i forevejen. Der er da mange enlige mødre hvor jeg tænker, tænk at de har råd til et barn, med deres økonmoi, og så skulle jeg da mene at vi i hvert fald har råd.
Det andet med tid til os før barnet. Ja, kan da godt se det, men som sagt, så har vi masser af tid til at nyde hinanden i inden barnet kommer og vi har været sammen i 5 år, sååå.. Men jo, kan da godt se det fra hans vinkel på én måde. Men kan ikke se hvorfor vi skulle vente, vente til hvornår?
Fik så snakket lidt med ham og sagde at jeg synes simpelthen ikke han kunne være bekendt at først sige ja til så stor en ting der skulle glæde os begge rigtig meget for derefter at tage det fra mig på den måde igen!
Han sagde at det var som om jeg bare ville have det barn og sådan er det jo ikke!
Jeg vil have det barn sammen med ham fordi jeg elsker ham og det er ham jeg vil være sammen med resten af mit liv, og ville da heller ikke gå fra ham hvis han sagde han ville vente i 1 år mere, men helt ærligt, kan I ikke godt følge mig lidt her??
Først siger han ja og så nej og så "det må vi se til"....!!!
AAAARRGH! Og det er bare et kæmpe dilemma for ved godt man ikke skal presse den ande ud i det at få et barn, men det er bare så pisse svært når nu JEG havde glædet mig sådan og troede faktisk også han havde det på samme måde - det havde han i hvert fald givet udtryk for at han gjorde og så får man bare sådan et slag i hovedet...!
Håber der er nogen der kan komnme med nogen gode argum,eneter som jeg kan sætte frem for ham i aften når vi skal snakke videre om det her.
Hvad skal jeg sige?
Synes nemlig ikke det er mig der er urimelig her, men det kand a godt være jeg bare skulle slappe af som nogen måske ville sige, men glem det, for det kan jeg sgu ikke lige nu.. Så bær over med mig og hjælp med et godt råd eller to.. 🙂
Så ville jeg blive meget glad.
Min kæreste o jeg har længe snakket om at få børn. For ca. 3 måneder siden siger han så at han gerne vil begynde til nytår på "the baby-making-project".
Jeg bliver selvfølgelig ellevild og super glad og synes bare det er så dejligt at han sætter et tidspunkt på så vi kan gå og glæde os sammen, MEN:
Her i går aftes hvor vi ligger i sengen og snakker inden sengetid siger han at han ikke vil alligevel, han føler sig "presset" og at "det går for hurtigt", som han siger.
Jeg prøver at forklare ham at der altså er 4 måneder til vi skulle gå i gang, og at det ikke er sikkert at jeg bliver gravid lige med det samme da det er meget normalt der går fra et par måneder til et halvt års tid før man bliver gravid efter man har været på p-piller i lang tid, som jeg har.
Selvfølgelig kunne vi da være heldige at det skete lige med det samme, og det ville da bare være dejligt!
Men han tror det hele kommer på en gang!
Han siger han er bange for at vi ikke har råd?! - og at han synes vi skal have noget mere tid alene sammen inden der kom et barn.
Ja, det med vi ikke har råd, det har vi sgu nok. Et barn er noget man tager sig råd til med mindre man bare har mange penge i forevejen. Der er da mange enlige mødre hvor jeg tænker, tænk at de har råd til et barn, med deres økonmoi, og så skulle jeg da mene at vi i hvert fald har råd.
Det andet med tid til os før barnet. Ja, kan da godt se det, men som sagt, så har vi masser af tid til at nyde hinanden i inden barnet kommer og vi har været sammen i 5 år, sååå.. Men jo, kan da godt se det fra hans vinkel på én måde. Men kan ikke se hvorfor vi skulle vente, vente til hvornår?
Fik så snakket lidt med ham og sagde at jeg synes simpelthen ikke han kunne være bekendt at først sige ja til så stor en ting der skulle glæde os begge rigtig meget for derefter at tage det fra mig på den måde igen!
Han sagde at det var som om jeg bare ville have det barn og sådan er det jo ikke!
Jeg vil have det barn sammen med ham fordi jeg elsker ham og det er ham jeg vil være sammen med resten af mit liv, og ville da heller ikke gå fra ham hvis han sagde han ville vente i 1 år mere, men helt ærligt, kan I ikke godt følge mig lidt her??
Først siger han ja og så nej og så "det må vi se til"....!!!
AAAARRGH! Og det er bare et kæmpe dilemma for ved godt man ikke skal presse den ande ud i det at få et barn, men det er bare så pisse svært når nu JEG havde glædet mig sådan og troede faktisk også han havde det på samme måde - det havde han i hvert fald givet udtryk for at han gjorde og så får man bare sådan et slag i hovedet...!
Håber der er nogen der kan komnme med nogen gode argum,eneter som jeg kan sætte frem for ham i aften når vi skal snakke videre om det her.
Hvad skal jeg sige?
Synes nemlig ikke det er mig der er urimelig her, men det kand a godt være jeg bare skulle slappe af som nogen måske ville sige, men glem det, for det kan jeg sgu ikke lige nu.. Så bær over med mig og hjælp med et godt råd eller to.. 🙂
Så ville jeg blive meget glad.