SVIGERMOR PROBLEMER

Jeg er en kvinde på 21 år der har et stort problem med sin svigermor/familie.
Jeg og min kæreste har været sammen i 4 år han er et år ældre end mig.
Helt fra starten af har jeg følt mig uvelkommen. Jeg måtte ikke være i deres hus alene det første halve år fordi hun var bange for jeg ville tage deres ting. det gik så over, fint nok.
Hun er MEGET grænsende til det sygelige - familie orienteret. Hun ringer til min kæreste hver dag for at høre om han har husket at komme på arbejde til tiden, og udspørger ham hver gang han giver mig en gave hvor meget den har kostet eller siger noget med "det var dyrt". så jeg har sagt han ikke skal nævne det, men det gør han når jeg ikke er der. så hans søstre på et tidpunkt havde sagt jeg bare ville have en masse ting ud af ham.
Min kæreste kan ikke overnatte hos mig i mere end to dage af gangen fordi så bliver hun sur over han aldrig er hjemme mere !! og at hun har købt ind til ham, mad som aldrig bliver spist. Hvis jeg hellere vil have vi overnatter hos mig eller jeg bliver hjemme i en uges tid spørger hun min kæreste om jeg er sur på hende. Min kæreste pap søster som er fra hendes eksmand, havde sagt til min svigermor om jeg ikke brød mig om hende fordi vi ikke har talt så meget sammen til familie sammenkomsterne, jeg er genert, og INGEN snakker til mig de snakker kun om "deres" familie så hvad skal jeg sige?. Men altså, så havde min svigermor spurgt min kæreste om jeg ikke kunne lide hende, hvad hun havde gjort mig. Hun bagtaler mig hele tiden også til hendes mand. Hendes læbestift var blevet væk så fik hun sin mand til at gå ind og spørge mig "har du taget min kones ting?" kunne hun i det mindste ikke selv have gjort det.
Hun er smart. Hun køber dyre gaver til mig men kommer med spydigheder der går ligeforbi andre hoveder.
Jeg tror hun gerne vil kunne lide mig. Men kan bare ikke tage tanken om at jeg tager hendes søn væk fra hende.
Hun er tit ked af det så min kæreste skal sidde og snakke med hende om aftenen. tror bare hun vil have hans opmærksomhed.
Min kæreste vil ikke flytte hjemmefra og jeg er ved at blive led og ked af vi ikke kan være nogen steder for os selv.
Mvh.
En trist og forelsket op til begge ører kvinde

Se du at komme væk fra ham i en fart.
25 år, bor hjemme og vil ikke flytte. ?? 😮
Han hænger jo i mor´s skørter, og kan/vil ikke slippe dem.
Hvad vil du dog, med sådan en mor´s dengse dreng. ?

tak spids! Du er stødt ind i et meget krænkende og manipulerende menneske.
Hun kan på afstand fastholde sin familie i bestemte roller: et teater de alle opfører for hende, og på hendes kommando.
Hun har nok sanset, at du (som ikke født familiemedlem) er sund og naturlig - og dermed en trussel for hendes teater/verden - hvor HUN er den konstante MEGA-star(-pain in the ...)
Du spørger egl. ikke om noget ;o)
Men fortæller mere og meget tydeligt og godt, hvordan et liv med et dybt kontrollerende/krænkende menneske ser ud - også for alle 'udefra' der kommer i berøring med den slags familie-tyranner.
Din kæreste har a long way to go (med en dygtig psykolog) for han er hele sit liv blevet trukket ind i den 'mor's afhængiggørelse/magt/kontrol/spil. Og han er så forankret i det, at han ikke er i stand til hverken at se, at det er moderen der ER helt 'tosset' (for det er reelt en personlighedsforstyrrelse eller værre hun har). Og han kan næppe heller selv ved egen kraft arbejde sig fri af det.
DU kan reelt intet gøre ved den familiestruktur(den moders kontrol og magt), ud over at holde dig længst muligt væk fra hende. ...men som du har opdaget: hun laver dobbelt-bind på dig: Hun giver dig gaver med hænderne, samtidig at hun med sine iscenesættelser (det hun antyder, måske direkte siger (ikke til dig!), sætter dig SKAT-MAT = du skal bare ikke rokke ved hendes magt! (ej heller over sønnen).
Hvad så, tænker du måske?
Jeg tror, desværre:
At du skal gøre dig klart, og du skal gøre din kæreste klart, at der er noget så galt med den mors kontrol, at du og han aldrig vil få et normalt liv sammen (end ikke hvis i flytter til anden landsdel) FØR han løsriver sig.
Du kan vælge, at tale med ham om dette, måske med en professionel og god psykolog - altså ikke som parterapi - men som en fagperson der kan hjælpe sønnen til at se hvad det er den moder har skabt for et kontrolleret teater for sig.
Hvis du kan engelsk: vil jeg anbefale dig at pløje dig igennem:
www.drirene.com
et site om krænkende/misbrugende (misbrug af andre mennesker, deres følelser og ressourcer).
...og så må du passe godt på dig selv. - for sådan en moder med en familie der er så hjernevasket (det er faktisk det der er sket igennem årene med hendes magt/kontrol/iscenesættelser/manipulationer), ....nå men sådan en person, har 'lange arme', og hun vil gøre livet surt/svært for dig/jer (lige indtil sønneke har arbejdet sig fri). Lad ikke den moder (m. familie) suge alle dine ressourcer på de dobbetlbind mv. hun kører. Og regn ikke med at sønnen en dag 'vågner af sig selv' og kan vælge dig...
kh, alt det bedste til jer
(og fri os fra kontrollerende, krænkende magtsyge mennesker)

Har du virkelig holdt til det cirkus i 4 år????? Imponerende! Faren er at du bliver en af brikkerne i hendes spil også.
Har der været nogen som helst indikationer af, at han nogensinde "får lov" at flytte hjemmefra? Jeg tror nemlig ikke det er en fremtidsplan, hun kalkulere med andet end i teorien.
Tag mod rådet om at få talt med ham om det her og find så i fællesskab en psykolog der kan hjælpe ham. Og på sigt Jer.
Alt det bedste

måde at besejrer fjenden er med hans egene våbner eller at gøre ham til vennen.
Siden du er generet, vil jeg vælge den anden mulighed, - altså blive venner med hende.
Ring til hende og spørge hende til råds om ditten og detten, bare fuldstændig ligegyldig ting. Invitere hende med på en shoppingtur eller til pigefrokost.
Jeg tror dybest inderst inde så er hun megabange til at miste sin søn. Så hvis du kunne vise hende at hun ikke mister sin søn, men får en ekstra datter, så har du altså god chancer - altså hvis hun ikke er psykopat.
Held og lykke

Det er derimod din kæreste. Svigermonstre kan kun være monstre så længe deres barn tillader det. Din kæreste viser med al tydelighed, at han tillader sin mor at behandle dig meget skidt. Med andre ord er han med på "legen". Hvis han satte sin mor på plads og krævede respekt for din person og jeres forhold, ville hans mor stoppe sit spil og indordne sig. Ellers ville hun jo risikere at miste sin søn.
Jeg synes, det er trist, at din kæreste ikke forsvarer ethvert angreb på jeres forhold, og jeg synes du skal stille ham et ultimatum: Enten kæmper han for et "os/vi" med dig eller også er han ikke egnet til at være i et forhold.
Du skal ikke tillade et andet menneske at behandle dig så dårligt. Det har du ikke fortjent, og du må være mere fokuseret på, hvad DU har brug for i dit liv - og ikke mindst hvad du ikke har brug for.
Mange tanker herfra

Han er den barnlige type, som aldrig kan eller vil forlade vuggen, hvis han ikke nu er voksne nok til at sætte stolen for døren, overfor sin mor, vil du ikke kun få et liv med ham, men et liv med hans mor, det er ikke dig men ham der skal stoppe det, sig det til ham at du forlanger at han sætter en stopper for det, hvis han har ønsker om et liv med dig.

hvis hun som '¨normal' skal bruge samme metoder, vil det slide hende op (fordi trådholderen IKKE næres af at have andre i et sygt spil omkring sig). Så hun kan komme til at bruge mange ressourcer på et sygt spil baglæns... endda uden at det vil virke ret godt (for moderen vil ikke ophøre med sit spil, samt er moderen skruppelløs (har ingen moral som almindelige). ...mao. jeg tror ikke på den model - men hun kan da prøve den f.eks. 3 mdr...

Jeg har haft lignende problemer med min "svigermor" lige fra starten, følte mig ikke velkommen i familien.
Hver gang vi besøgte hende skulle jeg lige have et kapitel om min kærestes gamle veninder, hvor hun bl.a. opfordrede min kæreste til at ringe til en af dem. Jeg fandt det underligt, hvad havde hun gang i. Hvorfor forsøgte hun ikke at lære mig at kende istedet.
En dag blev det simpelthen for meget, hun havde en hel liste af ting jeg skulle gøre for hende, det lignede et forsøg på udnyttelse.
Jeg tog en lang snak med min kæreste og uden omsvøb fortalte ham hvad jeg mente om hans mor.
Forholdene er anderledes nu og han kan godt se det. Det er jo manden der skal sætte grænser for sin mor, det er nok det der skal til.

Det er en erfaringssag.... Jeg personlig har vælgt at kæmpe min kamp, men jeg er ikke generet og jeg er ligeglad hvad andre synes om mig... men mine veninder har svigermødre fra "hell" og de har prøvet veninde-metoden, det resulterer så ind at
-svigermor nr 1 er faktisk en rigtig sød en, bare man kommer ind på hende
-svigermor nr 2 er så træt af at have en ekstra veninde at hun undgår dem til daglig.
Så det har fungeret i begge tilfalde, bare på to forskellige måder.

Det kunne være jeg skulle køre din vej🙂sød måde du siger det på :)
Tak

Han er trods alt kun 21. Han vil vente med at flytte ud til han er færdig på uni om 3 år så han kan købe os en lejlighed. Men kan ikke holde ud vi ikke har nogen steder for os selv - som før sagt..
JEG VILLE ALDRIG SMIDE MIT LIVS KÆRLIGHED UD PGA SÅDAN NOGET, NOGENSINDE !!
Og han har sagt det til sin mor flere gange. men det er somom det bare gør alt værre. Og han - som mand- lægger ikke mærke til hvis hun ved middags bordet fx. siger "så god mad får du jo ikke lavet derhjemme". OG DET GØR JEG! han synes bare det er sødt af hende at købe speciel mad til mig fordi jeg ikke spiser kød. hvilket det vel også er ???!! eller ??
Ved ikke hvad jeg skal gøre det er som en kamp alene. Udmod familien ser det ud som om hun ikke gør noget som helst udover at være "perfekt"
Hilsen kvinde20