svigermor m.m.
puha hvad har jeg dog rodet mig uf i... min kæreste og jeg har haft en del problemer og vi har skændes så meget at jeg har slået op...vi hat været sammen et par år.. hans mor ringede til mig og kaldte mig mange grimme ting. og jeg sagde vidst også en hel del til hende.. og nu hader jeg hende bare sådan. hun skal sgu ikke kalde mig løgner og gøre sig klog på noget hun ikke ved og vores forhold.. hun holder jo klart med hendes søn.... jeg havde besluttet mig for at være lieglad med det had og hvad hans familie nu synes om mig. for jeg havde jo besluttet at stoppe forholdet... vi bor stadig sammen - han leder efter noget andet at bo i...alt imens er han aldig hjemme - han ses med hans venner o.s.v...jeg løber også i byen hele tiden for at få det hle på afstand.. det er som et dårligt maridt man aldrig vågner fra... han elsker mig stadig og jeg ved han gerne ville forsætte men som han siger - så har jeg ødelagt mit syn på hans familie og de har fået et andet træls syn på mig.. og derfor mener han der ikke er nogen vej tilbage til at forsætte..hmmm... jeg er jo også lidt i tvivl om jeg overhovedet gider at forsætte når vi skændes hele tiden, men samtidig elsker jeg ham stadig inders inde og holder af hans selskab..men jeg tror aldrig jeg kn få mig selv til at se hans mor og resten af familien i øjnene igen...jeg tænker desværre for meget på hvad folk tænker og mener om mig - så derfor er dette her en fallit erklæring... hvordan løser jeg dette dilemma...