Straffelejren faarhus - kender du den?

Det er først de senere år, der er udkommet en del bøger om folk "på den anden side" under Danmarks besætelse 1940-45.
Et familiemedlem, som ved at jeg interesserer mig for emnet, gav mig denne her i julegave:
"Straffelejren" af Henrik Skov Kristensen.
Skov Kristensen (f. 1953) er ph.d. og overinspektør ved Nationalmuseet. Han har tidligere udgivet en bog om stikker-pigen Grethe Bartram fra Aarhus.
Straffelejren blev navnet efter maj 1945 på den lejr, de fleste vel kender som Frøslev-lejren. I Frøslev sad jo mange fra modstandsbevægelsen (man plejer at sige, at kom de så ikke videre derfra (til tyske lejre) var livet nok reddet. Frøslev var "mild" sammenlignet med rigtige koncentrationslejre.)
Men fra 1945 til begyndelsen af 50'erne var fangerne nogle helt andre, alle med det til fælles at have en dom for landsforræderi. Det kunne være værnemagere, Gestapohjælpere, politikere fra Frits Clausens DNSAP, tidl. Frikorps Danmark-folk o.m.a.
Det er virkelig interessant at læse om. Mange havde det ikke ligefrem godt, og det er en af de få bøger, der nævner, at der også fandt mishandlinger og grovheder sted den vej.
Der var mange kendte fanger i slutningen af 40'erne - forfatterne Harald Bergstedt og Knud Nordentoft. Jørgen Sehested fra herregården Broholm på Fyn. Et par af brødrene Bryld. Og Frits Clausen var der også en overgang.
Den er meget læseværdig, personlig ville jeg gerne han havde skrevet mere om tidl. frikorps-folk. Dem har jeg interesseret mig for i en årrække og finder det forkert, at man fængslede dem (med mindre de havde lavet ballade, udøvet terror i Danmark). De meldte sig i 1941 med regeringens fulde tilladelse og anerkendelse.

Jeg kender ikke bogen, men den ser interessant ud, tak for tippet.
Det sidste du skriver om frikorps-folkene, fik mig til at tænke på tysklands-arbejderne.
De tog til Tyskland, ikke kun med regeringens velsignelse, men også med både regering OG fagforeningers trussel om at de ville miste deres understøttelse hvis de ikke gjorde det.
Efter krigen stod regering og fagforeninger nærmest på nakken af hinanden for at fordømme de "slemme landsforrædere" som på så lumpen vis havde svigtet deres land...
Jeg havde en onkel som arbejdede i det tyske under krigen, fordi han var tvunget til det, og da han senere emigrerede til Canada, skabte det ovenikøbet problemer med de lokale myndigheder. Senere da han og min moster emigrerede til USA, gentog problemerne sig.
Det var svært, sagde han, at skulle finde sig i at blive anklaget for at være nazist, når man bare havde gjort som man fik besked på....
Der er i de senere år kommet en del bøger om dette emne.