1tilføjet af

Storbyens vanvid

Udenfor høres fuglesang
det sitrer i min krop for hver en klang
Jeg drømmer at jeg er en fugl
Jeg flyver, jeg er fri og jeg er smuk.
Jeg drømmer om at flyve væk
væk fra dette storbys vanvid
Jeg er træt af bilernes brummen
af folkenes stressende fortumlede jag.
Jeg gik en tur i parken
mødte nogle børn på min færden
de var ikke længre´ de børn de burde være
de bar masker af make-up og korte næsten ikke eksisterende nederdele.
I supermarkedet mødte jeg en gammel ven
hun smilede kort, skældte på sin lille datter,
gik, ja nærmest løb hen til kassen
hun sagde hun havde travlt.
På vejen hjem overhørte jeg et skænderi
et ægtepar imellem.
De skændtes, om arbejde, tid og om penge
De endte med at gå i hver sin retning.
Jeg satte i løb,
Jeg måtte væk
hoppede på et tog
forsvandt væk fra det hele.
Jeg passerede højhusene, de grå betonbygninger
jeg passerede alle fabrikkerne, og efterhånden
som mængden af træer og buske blev større og større
faldt jeg i en dyb dyb søvn,
aldrig har jeg sovet så godt.
tilføjet af

Ja, storbyen er primitivt vanvid

der ikke stimulerer hjernen.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.