Som en lus mellem to negle.

Jeg har en dreng på snart 14 år. Jeg er gift og det er ikke med hans mor. Drengen bor hos mig, sammen med min kones egne to mindre børn (drenge).
I dag fik jeg at vida af min kone, at min søn stjæler penge fra min kones to drenges sparebøsser. For at gøre det lidt værre, så er jeg ikke hjemme for tiden, da jeg bor på et skolehjem i forbindelse med en uddannelse. Jeg kan altså ikke bare gå ind til ham og snakke med ham lige nu og her. :-(
Vi har begge to haft en mistanke om at han ikke var helt stueren hvad det angår. Desværre er det ikke første gang at han bliver taget i at "låne" andres ting.
Jeg har prøvet at skælde ud, snakke fornuftigt med ham og forklare om hans videre tilværelse. Jeg har prøvet at give stuearrest, inddrage mobiltelefon o.l. Men nu er det altså sket igen. Jeg spørger mig selv om det vat straffe ham for det i det hele taget er en god ide, eller om jeg skal gøre noget andet i kærlighedens navn.
Jeg spørger også mig selv, om det nu er mig der har gjort en fejl i fobindelse med min opdragelse af ham, men jeg kan uanset hvad, ikke spole filmen tilbage. Så det er jo mere et spørgsmål om at komme videre og finde en løsning på at få ham til at indstille sit stjæleri og komme på ret kurs igen.
Hvis der skulle være nogen der ligger inde med et godt råd, er jeg en ivrig aftager af dette.....
Jeg har i øvrigt brugt en del tid på at læse diverse indlæg herinde og har også suget til mig af andres råd, men jeg kan sagtens bruge flere.
Mange hilsner
KBH-Jyden

...ud fra dit indlæg at pege på årsager og løsninger i din søns adfærd. Du skriver feks. intet om hans forhold til din nye kone og hendes drenge, om den nye familiesituation, der er blevet ham "påtvunget".
Du nævner ikke hvor nyt forholdet er, men er der knas her, så er det vel åbenlyst også her der skal sættes ekstraordinært ind med din kone som aktiv medspiller.
Et andet spørgsmål der rejser sig, men som dit indlæg ikke belyser, er, om din søn i forbindelse med den nye familiesituation har måttet flytte og stifte ny vennekreds. Kan der være nye normer og standarder i den nye omgangskreds han har svært ved at leve op til, og derfor føler sig tilskyndet til at supplere sine lommepenge. Er det nødvendigt for ham at lave "farlige" og "ulovlige" ting for at vinde respekt blandt kammeraterne?
Endelig rejser sig det mere generelle spørgsmål, om din søns adfærd er en naturlig opmærksomhedsskabende adfærd, fordi han har svært ved at finde eller acceptere sin plads og rolle i den nye familie. Så skal han støttes til at finde svar på sine søgende spørgsmål for at genfinde sikkerheden, selvtilliden og trygheden.
Under alle omstændigheder kunne det være en god ide, hvis du tager på en "drengetur" med din søn, en weekendtur med camping og fiskeri. I tilknytning til mange "put and take"-søer er der campingpladser, hvor I kunne få en god weekend med fangst-garanti. Og tid til at snakke sammen om eventuelle problemer, om hvor vigtig din søn er for at få den nye familie til at fungere, om hvor vigtig det er for dig at I har et åbent, tillids- og respektfuldt liv sammen.
Og så er det vel vigtig at I - hele familien - får talt sammen, og bliver enige, om nogle spilleregler for jeres hverdag, og om konsekvensen når grænser bliver overtrådt og regler brugt. Det ville også give din kone en fair indgang til at optræde i rollen som voksen og opdrager overfor din søn - en rolle hun ifølge dit indlæg har svært ved at påtage sig i dag. Og det er uholdbart, for hende og for din søn.
Held og lykke
Native

Kære Native....
Jeg vil ikke æige sige at forholdet er helt nyt, da vi har boet sammen i over 2½ år. Men jeg kan sige at det jvf. hans alder sikkert betegnes som rimeligt nyt.
Jeg tror ikke at han ikke respekterer hende som den voksne og opdrager, men nok mere tager ret let på det hun siger.
Vi flyttede jo i sin tid fra KBH og hele hans vennegrundlag blev rykket op med rode. Der i kan man godt sige at han skulle starte forfra med at få en ny vennekreds. Han har dog stadig kontakt til et par af hans gamle venner fra KBH, og er også på ferie hos dem i ny og næ. Der er dog også det lyspunkt at, han er begyndt at vælge sine venner/kammerater. Nogle valg billiger jeg ikke og forklarer ham den også gerne hvorfor.
Om han får for lidt i lommepenge kan jeg ikke lige vurdere, men i forhold til den indsats han yder, bliver han overbetalt.
Jeg tror, men har kun spurgt ham enkelte gange, at han har det godt i det sønderjydske. Men et er hvad man siger, noget andet er hvad man tænker.....
Jeg ved ikke om du har nok til en yderligere vurdering, ellers bare kom med spørgsmålene....*SS*
VenligSt og tak for dit svar
KBH-Jyden

Hej KBH-Jyde
Hvis jeg gav dig indtryk af, at hvis du kom med flere oplysninger, så skulle nok give dig løsningen på dine problemer, så lad mig straks slå fast, at det kan jeg ikke leve op til.
I sidder selv med nøglen til løsningen, og de spørgsmål som rejste sig hos mig i lyset af de manglende oplysninger, er vel stadig også brugbare indfaldvinkler for dig, når du og din kone skal vurdere, hvor I kan sætte bedre ind.
Jeg læser dine svar som at din søn, selvom han ved han er "afsløret", fortsætter sine rapserier når lejlighed byder sig. Og det læser jeg så som, at han har behov for opmærksomhed. Behov for at sige: Hallo, jeg er her også, hvad laver vi her, hvad laver jeg her? Til gengæld læser jeg ikke, at I har været så pokkers hjælpsomme i hans søgen efter svarene.
Du skriver i svaret til TUQ, at I har snakket - konen og dig, du og din søn, konen og din søn - men ikke samlet, ikke når freden og roen har kastet sig over jeres hjem, men når konflikterne har kørt på sit højeste gear, fornemmer jeg. Det ved du bedre selv.
Du skriver til mig, at du et par gange de godt to år I har boet i Sønderjylland, har spurgt din søn hvad han mener om sine nye omgivelser. Et par gange!!! Er det nok?
Jeg synes stadig I skal sætte jer ned og aftale et regelsæt for jeres famlieliv. Ikke som straffeekspedition, men en samtale båret af respekt og tillid. En samtale, som skal fordele ansvar og pligter, fastsætte konsekvenser for når reglerne bliver overtrådt. Din søn ved da godt at det er forkert at stjæle fra jer andre. Hvilken konsekvens vil han selv finde rimelig, når og hvis det sker igen. Det har han sikkert en mere realistisk indstilling til end du tror. Og I må finde ud hvordan din kone og din søn kommer til at respektere hinanden og hinandens roller i familien.
Jeg ville også overveje,om det ikke stadig er en god ide, at du og din søn finder en hobby, en samværsform, en tilbagevendende weekend-tur, en sportsaktivitet, et fællesskab, you name it, hvor I to kan koncentrere jer om hinanden, og undertiden også sætte ord på jeres følelser - om hvor meget I betyder for hinanden og om jeres fælles ansvar for, at det nye familieliv kommer til at fungere.
hilsen
Native

som altid er positivt, er at finde en efterskole til ham,,, Det er en svær tid for din dreng, tror jeg,, Efterskoler er en kanon opfindelse, der burde være et tilbud til at unge piger og drenge,, Her lære de at stå på egne ben, og at der er ansvar før en hver handling,,, Prøv at undersøge det,,, I jeres tilfælde tror jeg der ville give underværker....held og lykke...