Skattereform er fis i en hornlygte
ihvert fald hvis man spørger befolkningen.
Kun 8 % vil bruge skattelettelser til at arbejde mere.
69 % vil arbejde som hidtil og 4 procent vil holde mere fri.
Det viser en stor gallupundersøgelse.
Dermed synes argumentet med at det vil have den helt store forgyldende dynamiske effekt på dansk økonomi, at klaske til jorden som en selvdød måge.
Ifølge den Konservative Mike Legarth skyldes det dog alene negativt spin, at folk svarer som de gør. Åbenbart mener han, at vide bedre end de adspurgte hvordan de vil reagere på en skattelettelse.
Det må vel siges at være ret godt klaret af ham.
Nu kan man også sige, at skattelettelse er så meget sagt, fordi man vil jo hente pengene ind andre steder i form af nye skatter og ublu afgifter på nødvendige dagligdags fornødenheder.
Bl.a. har der været tale om, at de straffe folk der har langt på arbejde. Ligeledes vil de nedsætte afdraget på boliglån, så unge boligejere straffes mens friværdi-baronerne atter engang klarer frisag.
Alt det her får hele øvelsen til, at lugte en smule af, at det kun er spin der dækker over, at ultraliberalistiske kræfter og velhaverinteresser vil omfordele skatten. Således at de velhavende får lettelser, mens middel og underklassen skal betale det samme eller mere i skatter og afgifter end de har været vant til. Et sted skal penge jo komme fra og når de mest velhavende skal havde de største lettelser, så giver resten jo ligesom sig selv.
Jeg er efterhånden nået frem til det punkt, hvor jeg er begyndt at tvivle på, om det er det rigtige at lave en skattereform. Efter min mening skal man kun lave den hvis der er luft i budgetterne til det. Det her med at man skal hente 'skattelettelserne' ind andre steder er mere eller mindre til grin al den stund man kalder det skattelettelser.
Hvis man absolut vil den vej, så kald det dog istedet skatteomfordelinger - for det er jo ikke en skid andet end det.
Alt andet vil være at holde befolkningen for nar.
Jeg hører absolut til dem som tvivler på de helt store forblommede dynamiske effekter af at give skattelettelser på indkomst og hive det ind andre steder.
Personligt tilslutter jeg mig de 69 % som vil arbejde som hidtil. Jeg tvivler på at jeg ville have lyst til at arbejde mere. Jeg er glad for mit arbejde og lægger en stor indsats i det, men jeg har sandelig også brug for at hvile og koble fra det engang imellem. Det faktum ændrer en skatteomfordeling ikke en tøddel ved.
Professor i økonomi og og tidligere økonomisk vismand Nina Smith sår tvivl om hvor store de dynamiske effekter af, at sænke skatten på arbejde reelt vil være. Ifølge hende findes der ikke nogen empirisk underbygget dokumentation for, at det vil gå som fortalerne for sådan en skattereform påstår.
http://www.information.dk/178653
Men en hel anden ting man også overser, er hele den økonomiske situation Danmark står i for øjeblikket. En situation som er en helt anden end dengang man begyndte at tale om 'behovet' for en skattereform.
Mange virksomheder afskediger folk og dermed bliver konkurrencen om, at beholde jobbene - både internt i virksomheden og virksomhederne imellem - hårdere og det kan i sig selv give dynamiske effekter. Folk er simpelthen villig til at arbejde mere over og finder sig i mindre lønstigninger, fordi alternativet kan være at miste jobbet og man ved at det vil være svært at finde et nyt. Sådan var det jo ikke for bare et år siden.
Der tales om, at vi mangler ekstra hænder i Danmark og en af begrundelserne for skattereformen er, at folk vil arbejde mere og dermed aflaste manglen på arbejdskraft. men som alting ser ud nu, er denne arbejdskraftsmangel vist ved at løse sig selv på kort sigt da ledigheden er opadgående.
Mens det hele buldrede derudaf, løste man i grunden arbejdskraftsmanglen ganske fint ved, at importere arbejdskraft fra Østeuropa og Tyskland ligesom Somalia- og mellemøstindvandrerne også kom mere i arbejde end hidtil.
Set med historiske briller er der grund til at tro, at nogle af østeuropæerne og tyskerne bliver hængene og dermed er en varig arbejdskraftsreserve. Dertil har vi stadig en udfordring i at få flere af Somalia- og mellemøstindvandrerne i job. Der ligger der stadig en uudnyttet arbejdskraftsreserve af en vis størrelse.
Når det næste opsving kommer, kunne man hente arbejdskraft i Syd- og mellemamerika som har i overflod af den.
Syd- og mellemamerikanere vil formodentlig både kulturelt og sprogligt have relativt let ved at integrere sig i modsætning til andvandrere fra mellemøsten og Somalia.
Så jeg tror ikke man skal tro på de værste af skræmmescenarierne angående den demografiske udvikling.
Så alt i alt tvivler jeg mere og mere på det nødvendige i en skattereform og jeg er meget skeptisk overfor, at den skulle resultere i de store positive samfundseffekter.
VH.
Kun 8 % vil bruge skattelettelser til at arbejde mere.
69 % vil arbejde som hidtil og 4 procent vil holde mere fri.
Det viser en stor gallupundersøgelse.
Dermed synes argumentet med at det vil have den helt store forgyldende dynamiske effekt på dansk økonomi, at klaske til jorden som en selvdød måge.
Ifølge den Konservative Mike Legarth skyldes det dog alene negativt spin, at folk svarer som de gør. Åbenbart mener han, at vide bedre end de adspurgte hvordan de vil reagere på en skattelettelse.
Det må vel siges at være ret godt klaret af ham.
Nu kan man også sige, at skattelettelse er så meget sagt, fordi man vil jo hente pengene ind andre steder i form af nye skatter og ublu afgifter på nødvendige dagligdags fornødenheder.
Bl.a. har der været tale om, at de straffe folk der har langt på arbejde. Ligeledes vil de nedsætte afdraget på boliglån, så unge boligejere straffes mens friværdi-baronerne atter engang klarer frisag.
Alt det her får hele øvelsen til, at lugte en smule af, at det kun er spin der dækker over, at ultraliberalistiske kræfter og velhaverinteresser vil omfordele skatten. Således at de velhavende får lettelser, mens middel og underklassen skal betale det samme eller mere i skatter og afgifter end de har været vant til. Et sted skal penge jo komme fra og når de mest velhavende skal havde de største lettelser, så giver resten jo ligesom sig selv.
Jeg er efterhånden nået frem til det punkt, hvor jeg er begyndt at tvivle på, om det er det rigtige at lave en skattereform. Efter min mening skal man kun lave den hvis der er luft i budgetterne til det. Det her med at man skal hente 'skattelettelserne' ind andre steder er mere eller mindre til grin al den stund man kalder det skattelettelser.
Hvis man absolut vil den vej, så kald det dog istedet skatteomfordelinger - for det er jo ikke en skid andet end det.
Alt andet vil være at holde befolkningen for nar.
Jeg hører absolut til dem som tvivler på de helt store forblommede dynamiske effekter af at give skattelettelser på indkomst og hive det ind andre steder.
Personligt tilslutter jeg mig de 69 % som vil arbejde som hidtil. Jeg tvivler på at jeg ville have lyst til at arbejde mere. Jeg er glad for mit arbejde og lægger en stor indsats i det, men jeg har sandelig også brug for at hvile og koble fra det engang imellem. Det faktum ændrer en skatteomfordeling ikke en tøddel ved.
Professor i økonomi og og tidligere økonomisk vismand Nina Smith sår tvivl om hvor store de dynamiske effekter af, at sænke skatten på arbejde reelt vil være. Ifølge hende findes der ikke nogen empirisk underbygget dokumentation for, at det vil gå som fortalerne for sådan en skattereform påstår.
http://www.information.dk/178653
Men en hel anden ting man også overser, er hele den økonomiske situation Danmark står i for øjeblikket. En situation som er en helt anden end dengang man begyndte at tale om 'behovet' for en skattereform.
Mange virksomheder afskediger folk og dermed bliver konkurrencen om, at beholde jobbene - både internt i virksomheden og virksomhederne imellem - hårdere og det kan i sig selv give dynamiske effekter. Folk er simpelthen villig til at arbejde mere over og finder sig i mindre lønstigninger, fordi alternativet kan være at miste jobbet og man ved at det vil være svært at finde et nyt. Sådan var det jo ikke for bare et år siden.
Der tales om, at vi mangler ekstra hænder i Danmark og en af begrundelserne for skattereformen er, at folk vil arbejde mere og dermed aflaste manglen på arbejdskraft. men som alting ser ud nu, er denne arbejdskraftsmangel vist ved at løse sig selv på kort sigt da ledigheden er opadgående.
Mens det hele buldrede derudaf, løste man i grunden arbejdskraftsmanglen ganske fint ved, at importere arbejdskraft fra Østeuropa og Tyskland ligesom Somalia- og mellemøstindvandrerne også kom mere i arbejde end hidtil.
Set med historiske briller er der grund til at tro, at nogle af østeuropæerne og tyskerne bliver hængene og dermed er en varig arbejdskraftsreserve. Dertil har vi stadig en udfordring i at få flere af Somalia- og mellemøstindvandrerne i job. Der ligger der stadig en uudnyttet arbejdskraftsreserve af en vis størrelse.
Når det næste opsving kommer, kunne man hente arbejdskraft i Syd- og mellemamerika som har i overflod af den.
Syd- og mellemamerikanere vil formodentlig både kulturelt og sprogligt have relativt let ved at integrere sig i modsætning til andvandrere fra mellemøsten og Somalia.
Så jeg tror ikke man skal tro på de værste af skræmmescenarierne angående den demografiske udvikling.
Så alt i alt tvivler jeg mere og mere på det nødvendige i en skattereform og jeg er meget skeptisk overfor, at den skulle resultere i de store positive samfundseffekter.
VH.