samliv efter utrosskab og løgne
Jeg er en gift kvinde, der for lidt over 2 år siden flyttede for mig selv med mine 2 døtre. Den yngste var kun 1 år dengang, og hun er nu 3 år. Min mand mistede interessen for os under min graviditet, hvor jeg i de sidste måneder døjede med dobbeltsidet lungebetændelse, og fra altid at have været en sports- og karrierepige, pludselig var hjælpeløs, syg og pjevset.
Kort tid efter vi fik den yngste datter fornemmede jeg godt hans fravær både psykisk og fysisk. Og få måneder efter fandt jeg ud af at hans sene arbejdsdage og træthed overfor mig og børnene hjemme, skyldtes at han havde en affærer med sin ekskæreste, som bor i vores by og med hvem han har en stor teenagedreng. Det gjorde voldsomt ondt, og den tillid jeg har skulle arbejde med at bygge op omkrign at han havde et afklaret forhold til netop denne kvinde, blev brudt og hele vores samliv og ægteskab virkede nærmest som en stor løgn. Hun havde en kæreste og jeg tror ikke nogen af dem havde i sinde at det skulle udvikle sig til andet end et hemmeligt liv på sidelinjen. Efter at det blev opdaget, gik vi til noget familierådgivning hvor han pålagde mig skylden fordi han ikke havde det godt derhjemme, og derfor søgte derhen hvor han havde det godt (hos hende). Selvom jeg gjorde alt hvad jeg kunne, fortsatte hans mærkelige løgne og dobbelspil. Efter et år var jeg så nedslidt og ked af det, at jeg flyttede fra det hus og hjem, jeg drømte om at mine børn skulle vokse op i. Et dejligt sted, vi selv har bygget og med hese stalde, folde og vanvittig smukt - og have til have med mine svigerforældre (gode til at hjælpe med at passe børn). Jeg måtte væk og håbe på at han savnede mig. Han skyndte sig på dating profiler. Jeg ved det fordi jeg tjekkede hans mail, og oprettede en falsk profil, og han kontaktede mig på den falske profil. meget mærkeligt at ens egen mand, skriver til ensom en kommende elskerinde. Jeg sluttede kontakten ret hurtigt, og nøjedes med at være klar over hvad han er gjort af.
Vi så ikke hinanden i 6 mdr og han så heller ikke børnene. Jeg havde fået et udemærket på job på en 1 årig kontrakt i udlandet. Han skrev aldrig at han savnede mig, men efter det halve år, ønskede han at vi skulle holde jul sammen. Jeg nægtede - lidt for at spille kostbar. I stedet invitede han så en af sine datingveninder med på ferie til Spanien. Fandt jeg ud af da hun skrev "Tak for turen Skat" til ham på Facebook. Jeg var helt knust. Jeg savnede i virkeligheden bare mit hus og min mand helt vildt. Jeg havde hele tiden haft i hovedet at dette år væk, ville give luft og afstand og når ungerne og jeg flyttede tilbage til DK, så ville det være som en familie igen i vores skønne hus.Jeg ringede ham op og konfronterede ham med min viden fra Facebook, og han nægtede længe overhovedet at kende til en kvinde ved det navn. Han nærmest grinede overbårene, og sagde at dette måtte være en fejl. Men jeg søgte lidt mere på hende kvinden, og pået tidspunkt indrømmede han det hele, og så var gensvaret at jeg jo ikke gad at han kom på besøg i julen. Rigtigt nok, men lige frem at invitere en fremmed kvinde til Spanien. Han sagde at han kun havde set hende et par gange og at han havde afsluttet kontakten.
En kom hjem på ferie i Dk med pigerne, vi boede hjemme med ham. Hans store søn var på besøg og moderen, troppede op og hev ham ud af huset på dramatisk vis. Han havde ikke set sine 2 små søskende i 6 måneder.
Jeg sagde til ham, at jeg jo regnede med at flytte hjem igen om 5 måneder, og at for børnenes skyld skal han til at få afstand til sine affærer og mærkelige dobbeltliv. Det havde været hårdt for os alle at gennemleve.
Han kom på besøg 3 uger hos os i udlandet, 6 uger efter vi ahvde været hjemme. Han havde pr telefon lovet at han havde fået afklaret sin affære og bare glæsede sig til at komme på besøg hos os, og til at vi skulle flytte hjem igen.
Der var kærlighed og kys i luften da han kom, og dejlige skat hvor har jeg savnet dig. Efter en uge tjekkede jeg hans telefon, og opdagede at han 2 dage inden han fløj ned til os, havde været i seng med sin veninde fra Spaniensturen. Han nægtede som sædvanligt alt, det var en fejl og meget mærkeligt, måtte det der stod være fra den enetse gang hun havde besøgt ham for 2 måneder siden.
Jeg huskede hende fra Facebook, og skrev til hende. Jeg præsenterede mig kort og bad hende bekræfte om de havde et forhold eller ej. Hun skrev meget pænt tilbage, at vi beggevar blevet snydt og skrev desuden "ingen fortjener det du bliver udsat for". Uden jeg dog havde skrevet noget om mig selv eller vores forhold.
Jeg flyttede ikke hjem i vores hus, jeg købte et andet selv 50 km fra ham.
Men vi er meget sammen alligevel. Jeg har ikke andet familie end ham, og med job og dagligdag er jeg helt afhængig af, at vi kan være sammen om tingene. Han elsker sine børn højt, er en god og tålmodig far.
Og underligt nok, savner jeg ham hver dag og har hjort det i alle årene der er gået.
Vi har planlagt at leve sammen flere gange siden jeg flyttede hjem til DK, men endnu en kvinde har spøgt i kulissen. Denne gang en kvinde, han havde ansat, men som han købte bil til, flyttede for og som skrev ham sms med at hun savnede ham, og mails med intime og kærlige beskrivelse og til sidst sendte hun ham en billede besked med sine bare bryster, som jeg så da vi stod i en butik sammen, da han tjekkede beskeden der bippede ind, jeg stod lamslået ved siden af. Hun er nu ikke længere ansat, og efter hvad jeg ved havde de ikke et seksuelt forhold, men noget der var langt over stregen allivel...
Jeg ved nu, at han også havde lignende mærkelige historier før jeg kendte til hans utroskab, og at han også levede et dobbelt liv med flere kærester på en gang, før han mødte mig. Viden jeg har fået efter at have været i en fase som detektiv i mit eget liv, ca 3 måneder inden jeg rejste til udlandet.
Jeg er forblevet gift med min mand, og når vi mødes er vi altid som gifte folk, og han præsentere mig som sin kone. Blot bor vi ikke sammen.
Som det tydeligt fremgår, kan jeg umuligt stole på ham længere. Han lever sit eget liv og lyver uden tøven. Jeg har opgivet det sindoprivende arbejde med at prøve på at stole på ham.
Men jeg kan se rigtig mange fordele ved at leve sammen i forhold til det praktiske liv omkring hus og børn. Og jeg elsker at falde i søvn, når han ligger ved siden af. Det føles trygt. Og jeg har ingen lyst til at finde mig en anden mand, og slet ikke komplicere mig og mine børns liv yderligere.
Jeg opdrager dog mine piger til at være tro mod sig selv. Og jeg har svært ved at finde frem til hvordan jeg skal kunne leve sammen med min mand, efter alt det som er sket og fortsat betragte mig selv som en kvinde, der er tro mod sig selv og sine værdier.
Jeg er nød til at omtænke mig selv og mine værdier.
Som I kan høre vil jeg gerne flytte sammen igen, få huset og fælleslivet igen, men på nogle helt andre præmisser. Her tænker jeg på mine indre præmisser. Jeg er nød til at være afklaret med at alt kan ske fra hans side. Jeg skal ikke kigge efter og opsøge viden jeg ikke kan gøre noget ved, og som kun skaber uro i mit liv. Jeg skal nøjes med at være glad for familielivet. At jeg kan tage i svømmehallen en mandag aften, imens han er hjemme hos børnene, at ungerne ikke skal savne deres far, og være helt vilde når de ser ham, men være vant til at han kommer hjem og at de ser ham dagligt.
Min grænseløse kærlighed til denne mand, skyldes nok at familielivet er en kæmpe drøm og værdi hos mig. Måske fordi jeg ikke selv har nogen.
Han er en god og kærlig mand og far, og vi har mange ting til fælles som jeg kunne håbe at vi får mulighed for at lave sammen fremover, hvis livet kunne finde på plads igen.
Han sover jævnligt hos os og vi nogle gange hos ham. Og vi er som et gift par når vi ses, tager på ferier sammen og faktisk er vi jo gift. Men han har også sit frie liv og sit eget hjem mange af ugens dage. Jeg tror han er ret glad for ordningen, det er jeg bare ikke.
Men jeg kan godt se at den nuværende konstellation gør, at jeg til hver en tid har mit eget, og uanset hvad han gør river det ikke gulvtæppet væk under mig og pigernes liv.
Mine børn er dog ikke faldet godt til i den nye by og det er jeg heller ikke. Vi føler os fejlplacerede og vil faktisk bare gerne hjem (selvom der er gået 2 år...)
Hvordan kan jeg indrette mig psykisk og følelsesmæssigt på et liv med denne mand uden at tage yderligere skade ideni? Kan det mon overhovedet lade sig gøre?
Kort tid efter vi fik den yngste datter fornemmede jeg godt hans fravær både psykisk og fysisk. Og få måneder efter fandt jeg ud af at hans sene arbejdsdage og træthed overfor mig og børnene hjemme, skyldtes at han havde en affærer med sin ekskæreste, som bor i vores by og med hvem han har en stor teenagedreng. Det gjorde voldsomt ondt, og den tillid jeg har skulle arbejde med at bygge op omkrign at han havde et afklaret forhold til netop denne kvinde, blev brudt og hele vores samliv og ægteskab virkede nærmest som en stor løgn. Hun havde en kæreste og jeg tror ikke nogen af dem havde i sinde at det skulle udvikle sig til andet end et hemmeligt liv på sidelinjen. Efter at det blev opdaget, gik vi til noget familierådgivning hvor han pålagde mig skylden fordi han ikke havde det godt derhjemme, og derfor søgte derhen hvor han havde det godt (hos hende). Selvom jeg gjorde alt hvad jeg kunne, fortsatte hans mærkelige løgne og dobbelspil. Efter et år var jeg så nedslidt og ked af det, at jeg flyttede fra det hus og hjem, jeg drømte om at mine børn skulle vokse op i. Et dejligt sted, vi selv har bygget og med hese stalde, folde og vanvittig smukt - og have til have med mine svigerforældre (gode til at hjælpe med at passe børn). Jeg måtte væk og håbe på at han savnede mig. Han skyndte sig på dating profiler. Jeg ved det fordi jeg tjekkede hans mail, og oprettede en falsk profil, og han kontaktede mig på den falske profil. meget mærkeligt at ens egen mand, skriver til ensom en kommende elskerinde. Jeg sluttede kontakten ret hurtigt, og nøjedes med at være klar over hvad han er gjort af.
Vi så ikke hinanden i 6 mdr og han så heller ikke børnene. Jeg havde fået et udemærket på job på en 1 årig kontrakt i udlandet. Han skrev aldrig at han savnede mig, men efter det halve år, ønskede han at vi skulle holde jul sammen. Jeg nægtede - lidt for at spille kostbar. I stedet invitede han så en af sine datingveninder med på ferie til Spanien. Fandt jeg ud af da hun skrev "Tak for turen Skat" til ham på Facebook. Jeg var helt knust. Jeg savnede i virkeligheden bare mit hus og min mand helt vildt. Jeg havde hele tiden haft i hovedet at dette år væk, ville give luft og afstand og når ungerne og jeg flyttede tilbage til DK, så ville det være som en familie igen i vores skønne hus.Jeg ringede ham op og konfronterede ham med min viden fra Facebook, og han nægtede længe overhovedet at kende til en kvinde ved det navn. Han nærmest grinede overbårene, og sagde at dette måtte være en fejl. Men jeg søgte lidt mere på hende kvinden, og pået tidspunkt indrømmede han det hele, og så var gensvaret at jeg jo ikke gad at han kom på besøg i julen. Rigtigt nok, men lige frem at invitere en fremmed kvinde til Spanien. Han sagde at han kun havde set hende et par gange og at han havde afsluttet kontakten.
En kom hjem på ferie i Dk med pigerne, vi boede hjemme med ham. Hans store søn var på besøg og moderen, troppede op og hev ham ud af huset på dramatisk vis. Han havde ikke set sine 2 små søskende i 6 måneder.
Jeg sagde til ham, at jeg jo regnede med at flytte hjem igen om 5 måneder, og at for børnenes skyld skal han til at få afstand til sine affærer og mærkelige dobbeltliv. Det havde været hårdt for os alle at gennemleve.
Han kom på besøg 3 uger hos os i udlandet, 6 uger efter vi ahvde været hjemme. Han havde pr telefon lovet at han havde fået afklaret sin affære og bare glæsede sig til at komme på besøg hos os, og til at vi skulle flytte hjem igen.
Der var kærlighed og kys i luften da han kom, og dejlige skat hvor har jeg savnet dig. Efter en uge tjekkede jeg hans telefon, og opdagede at han 2 dage inden han fløj ned til os, havde været i seng med sin veninde fra Spaniensturen. Han nægtede som sædvanligt alt, det var en fejl og meget mærkeligt, måtte det der stod være fra den enetse gang hun havde besøgt ham for 2 måneder siden.
Jeg huskede hende fra Facebook, og skrev til hende. Jeg præsenterede mig kort og bad hende bekræfte om de havde et forhold eller ej. Hun skrev meget pænt tilbage, at vi beggevar blevet snydt og skrev desuden "ingen fortjener det du bliver udsat for". Uden jeg dog havde skrevet noget om mig selv eller vores forhold.
Jeg flyttede ikke hjem i vores hus, jeg købte et andet selv 50 km fra ham.
Men vi er meget sammen alligevel. Jeg har ikke andet familie end ham, og med job og dagligdag er jeg helt afhængig af, at vi kan være sammen om tingene. Han elsker sine børn højt, er en god og tålmodig far.
Og underligt nok, savner jeg ham hver dag og har hjort det i alle årene der er gået.
Vi har planlagt at leve sammen flere gange siden jeg flyttede hjem til DK, men endnu en kvinde har spøgt i kulissen. Denne gang en kvinde, han havde ansat, men som han købte bil til, flyttede for og som skrev ham sms med at hun savnede ham, og mails med intime og kærlige beskrivelse og til sidst sendte hun ham en billede besked med sine bare bryster, som jeg så da vi stod i en butik sammen, da han tjekkede beskeden der bippede ind, jeg stod lamslået ved siden af. Hun er nu ikke længere ansat, og efter hvad jeg ved havde de ikke et seksuelt forhold, men noget der var langt over stregen allivel...
Jeg ved nu, at han også havde lignende mærkelige historier før jeg kendte til hans utroskab, og at han også levede et dobbelt liv med flere kærester på en gang, før han mødte mig. Viden jeg har fået efter at have været i en fase som detektiv i mit eget liv, ca 3 måneder inden jeg rejste til udlandet.
Jeg er forblevet gift med min mand, og når vi mødes er vi altid som gifte folk, og han præsentere mig som sin kone. Blot bor vi ikke sammen.
Som det tydeligt fremgår, kan jeg umuligt stole på ham længere. Han lever sit eget liv og lyver uden tøven. Jeg har opgivet det sindoprivende arbejde med at prøve på at stole på ham.
Men jeg kan se rigtig mange fordele ved at leve sammen i forhold til det praktiske liv omkring hus og børn. Og jeg elsker at falde i søvn, når han ligger ved siden af. Det føles trygt. Og jeg har ingen lyst til at finde mig en anden mand, og slet ikke komplicere mig og mine børns liv yderligere.
Jeg opdrager dog mine piger til at være tro mod sig selv. Og jeg har svært ved at finde frem til hvordan jeg skal kunne leve sammen med min mand, efter alt det som er sket og fortsat betragte mig selv som en kvinde, der er tro mod sig selv og sine værdier.
Jeg er nød til at omtænke mig selv og mine værdier.
Som I kan høre vil jeg gerne flytte sammen igen, få huset og fælleslivet igen, men på nogle helt andre præmisser. Her tænker jeg på mine indre præmisser. Jeg er nød til at være afklaret med at alt kan ske fra hans side. Jeg skal ikke kigge efter og opsøge viden jeg ikke kan gøre noget ved, og som kun skaber uro i mit liv. Jeg skal nøjes med at være glad for familielivet. At jeg kan tage i svømmehallen en mandag aften, imens han er hjemme hos børnene, at ungerne ikke skal savne deres far, og være helt vilde når de ser ham, men være vant til at han kommer hjem og at de ser ham dagligt.
Min grænseløse kærlighed til denne mand, skyldes nok at familielivet er en kæmpe drøm og værdi hos mig. Måske fordi jeg ikke selv har nogen.
Han er en god og kærlig mand og far, og vi har mange ting til fælles som jeg kunne håbe at vi får mulighed for at lave sammen fremover, hvis livet kunne finde på plads igen.
Han sover jævnligt hos os og vi nogle gange hos ham. Og vi er som et gift par når vi ses, tager på ferier sammen og faktisk er vi jo gift. Men han har også sit frie liv og sit eget hjem mange af ugens dage. Jeg tror han er ret glad for ordningen, det er jeg bare ikke.
Men jeg kan godt se at den nuværende konstellation gør, at jeg til hver en tid har mit eget, og uanset hvad han gør river det ikke gulvtæppet væk under mig og pigernes liv.
Mine børn er dog ikke faldet godt til i den nye by og det er jeg heller ikke. Vi føler os fejlplacerede og vil faktisk bare gerne hjem (selvom der er gået 2 år...)
Hvordan kan jeg indrette mig psykisk og følelsesmæssigt på et liv med denne mand uden at tage yderligere skade ideni? Kan det mon overhovedet lade sig gøre?