Samfundet/Kommunen ødelægger mig.
Jeg har været på bistandshjælp i en del år efterhånden, fordi jeg er indrettet lidt anderledes end de fleste.
Mit problem er, at jeg ikke altid kan holde ud til at være sammen med folk, og jeg har meget svært ved at lave noget, jeg bliver tvunget til, fordi jeg ikke orker det rent psykisk. Derimod kan jeg godt lave en masse ting, som de fleste andre ikke kan: Lære mig selv en masse ting ret hurtigt og effektivt: Videnskab, håndværk, sprog m.m. og bruge det i forskellige sammenhænge uden problemer. Men det hjælper mig ikke så meget, for kommunen følger loven, der siger, at man enten skal aktiveres eller behandles, og førtidspension synes at være udelukket.
I flere år har jeg prøvet: Psykologer, læger, piller, terapi, anderledes aktivering, men intet af det har hjulpet mig. Derimod har det forværret min tilstand, så jeg helt har opgivet muligheden for et almindeligt arbejde og uddannelse, selv om hovedet ellers ikke fejler noget (altså bortset fra det nævnte).
I lang tid har jeg gået hjemme nu og er ved at finde en vis ro i mig selv, der gør, at livet virker ok, og jeg har gang i nogle forskellige projekter, som med tiden forhåbentligt kan give mig lidt indtjening. Men så i går kom der et brev fra kommunen vedr. aktivering, og nu er min ro væk, så jeg nok ikke kommer til at sove i nat.
Hvor langt vil de mon gå? Til jeg slet ingenting kan pga deres pres? Hvorfor ikke hellere kalde det, jeg er igang med for en slags aktivering? Så ødelægger de da i hvert fald ikke mere.
Mit problem er, at jeg ikke altid kan holde ud til at være sammen med folk, og jeg har meget svært ved at lave noget, jeg bliver tvunget til, fordi jeg ikke orker det rent psykisk. Derimod kan jeg godt lave en masse ting, som de fleste andre ikke kan: Lære mig selv en masse ting ret hurtigt og effektivt: Videnskab, håndværk, sprog m.m. og bruge det i forskellige sammenhænge uden problemer. Men det hjælper mig ikke så meget, for kommunen følger loven, der siger, at man enten skal aktiveres eller behandles, og førtidspension synes at være udelukket.
I flere år har jeg prøvet: Psykologer, læger, piller, terapi, anderledes aktivering, men intet af det har hjulpet mig. Derimod har det forværret min tilstand, så jeg helt har opgivet muligheden for et almindeligt arbejde og uddannelse, selv om hovedet ellers ikke fejler noget (altså bortset fra det nævnte).
I lang tid har jeg gået hjemme nu og er ved at finde en vis ro i mig selv, der gør, at livet virker ok, og jeg har gang i nogle forskellige projekter, som med tiden forhåbentligt kan give mig lidt indtjening. Men så i går kom der et brev fra kommunen vedr. aktivering, og nu er min ro væk, så jeg nok ikke kommer til at sove i nat.
Hvor langt vil de mon gå? Til jeg slet ingenting kan pga deres pres? Hvorfor ikke hellere kalde det, jeg er igang med for en slags aktivering? Så ødelægger de da i hvert fald ikke mere.