4tilføjet af

RKI / Ribers

Er der nogen der ved hvordan man kan havne i RKI uden at få det at vide?
Det er sket for mig, har jeg lige fundet ud af idag. Jeg skulle optage et brille-lån, og fik afslag da jeg stod i RKI. Jeg anede det ikke - skylder ikke penge - har altid betalt til tiden.... Hvordan kan det ske? Og hvad gør jeg nu?
tilføjet af

burde ikke kunne ske..

Hej Adelfi,
Det burde ikke kunne ske - du skal have varsling omkring det og naar du bliver registreret burde du ogsaa faa et brev fra RKI selv om at du er blevet indberettet. Men det sker sommetider at forkert person bliver registreret - hvis f.eks en person med samme navn har boet paa din adresse foer og han nu bliver registreret - saa kan man (ved en fejl) registrere dig - men igen - det burde ikke kunne ske. Jeg ville raade dig til at ringe til RKI (kig paa www.experian.dk) og bed om en oversigt og/eller lav indsigelse over registreringen - hvis ikke der er fundament (dom, forlig, betalingspaakrav - saa skal du slettes med det samme - saa kan du undersoege naermere efterfoelgende.
Hilsen
Aysegül
PS:
Beklager at jeg ikke har brugt danske bogstaver - men befinder mig i udlandet og her findes de ikke :-)
tilføjet af

kontakt

rki på mandag for de skal oplyse dig om hvorfor og for hvor meget man står registreret for
tilføjet af

Forveksling...

... burde ikke kunne ske, da jeg har boet på denne adr. i 12 år, og dem der boede her før er døde.
Jeg forsøgte at ringe til RKI men de lukker kl 15 - så kan man gå og spekulere hele week-enden. Det MÅ være en fejl, som sagt har jeg aldrig skyldt uden at betale, ej heller har jeg nogen sinde hørt fra RKI.
tilføjet af

Her er afslutningen

Jeg talte i dag med RKI, som sagde jeg ikke var registreret hos dem og har aldrig været det. Man vil altid få et brev derfra hvis man bliver registreret. Så nu har jeg brugt en week-end på at spekulere uden grund. RKI sagde, at finanseringsselskabet bare kunne have kigget ordentlig efter... Jeg ringede efterfølgende til finanseringsselskabet som bad om at få dokumentation for at jeg ikke stod i RKI. Jeg sagde at RKI havde sagt de bare kunne kigge ordentligt efter! Så blev der stille, og han bad mig vente - ca 5 min. - og wupti, så kunne jeg låne penge. Ikke nogen undskyldning. Forklaringen var han havde søgt på navn (trods han havde mit cpr.nr.) Og der var en som hed næsten det samme som mig som var i RKI.... Sikke en amatørnisse...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.