Religiøs indflydelse på politiske beslutninger

....og indretning af samfundet i en (næsten) sekulært stat.
Vi bryster os ofte af, at være et moderne vestligt land, hvor fornuft og demokrati er drivkraften og i centrum for den måde, vi indretter vores samfund på.
Den lovgivende forsamling er demokratisk valgt, og præster af den ene eller religion har ikke automatisk nogen plads reserveret i folketinget. Ej heller har religioner nogen særstatus blandt dommerstanden, og politiet har heller ikke religiøse representanter i ledelsen. Så langt så godt!
Alligevel oplever jeg en stigende religiøs indflydelse på det danske samfund. Vores politikere bliver kraftigt influeret, til fx at tage særhensyn, men især på den måde, hvorpå offentlige institutioner indretter sig, kan man se den stigende religiøse indflydelse.
Senest agurketidshistorierne om tvunget halalkød i nogle børnehaver og på et sygehus.
Der er nogle, der har interesse i at knytte disse historier specifikt til deres anti-islamiske politik.
Det er på mange måder ærgerligt.
Især fordi at den egentlige problematik med religiøs indflydelse på verdslige forhold, drukner i den skingrer anti-islamretorik.
Jeg synes, at vi i Danmark skulle tage en snak om, i hvilken udstrækning (og om nogen) vi vil tillade religion at spille en rolle i det offentlige rum og lovgivningsarbejde.
Og den debat vil jeg da gerne indlede her.
Jeg mener ikke, at religion bør spille nogen som helst offentlig rolle i Danmark. Og det er lige meget hvilken religion vi taler om.
[f] Første trin bør være at sidestille alle religioner. Forstået på den måde, at INGEN religion/kirke kan opnå nogen som helst støtte, særstatus eller privilegier fra det offentlige.
 Folkekirken som institution skal nedlægges, og alle privilegier fratages. Andre religioner/religiøse retninger der nyder særbehandling og/eller privilegier, fratages disse.
Al religiøs dyrkelse bliver derved 100% til en privat sag, der dyrkes for egen regning.
Det står alle frit for fx at lave en privat børnehave, som har flæskesteg som permanent frokosttilbud. Alle kan indrette sig præcis som de vil. Og man kan jo så fravælge (den private) børnehaven med halalkød.
[f] Andet trin kunne være at forbyde religiøst betinget lovgivning/beslutninger i den offentlige sektor.
Offentlige institutioner er neutrale, og pålægger derfor ikke enkelte borgere regler fra andre menneskers (over)tro.
Hvis en offentlig beslutning ligger meget tæt op ad fx et forbud i en religion, skal institutionen kunne dokumenterer, at beslutningen ikke er religiøst betinget.
Fx er forbud mod ikke-halalkød religiøst betinget, og forbud mod gris det samme. Nogle påstår, at disse er indført af driftshensyn.
Dette er imidlertid ikke korrekt.
Driften bliver besværliggjort på grund af et ønsket om at tage et religiøst hensyn.
Hvis man ikke længere har dette ønske, har man heller ikke noget driftsproblem.
Hvis man virkelig ville tage hensyn til alle religioner ifht. driften af et storkøkken, ville man jo kun kunne serverer økologisk nedfaldsfrugt.
Kom glad! Hvad mener du?
I hvilken udstrækning skal religion have lov til at have indflydelse på den måde vi indretter landet på?

Det er mere tiltrækkende med tråde, ordet "muslim" indgår, og der skal helst være aura af en uretfærdig. Helst noget hvor man kan pege fingrer af "dem".
Enkeltsager en lettere at diskuterer, så jeg gør mig ingen forhåbninger.
Men tak for dit svar 🙂

men vi kan jo se at der åbenbart sidder ledere i det offentlige som ikke har styrke og overblik til at sige fra overfor pression fra religiøse grupper.
Så et forbud mod at lade religiøse hensyn bestemme over mad, indretning, udsmykning m.m. i den offentlige sektor må være på sin plads.
Der findes jo som det ses desværre offentlige ledere som ikke kan administrere deres ansvar som værende ikke religiøst orienterede, men praktisk orienterede.

Over middag passerede jeg forbi en græsplæne foran en boligblok. Først sad der to topløse danske piger, længere henne sad to tyrkiske kvinder med tørklæder og en masse andre gevandter på (puha, det må have været hedt). Skulle jeg have grebet ind?
Det gjorde jeg nu ikke, gik blot videre og glædede mig over livets mangfoldigheder samt den fælles accept, der udspandt sig der.

du så to piger sidde topløse foran en boligblok. Javel, men forestil dig nu at langt over halvdelen af blokkens beboere er muslimer hvilket er ret normalt for boligblokke, så er det bare et spørgsmål om tid før en afdelingsbestyrelse et eller andet sted i en eller anden boligforening beslutter at der ikke må gå's i bikini og bar mave på afdelingens fællesarealer fordi det kan støde religiøse grupper.
Næste gang du kommer forbi vil du stadig se de mangfoldige tørklædeindsvøbte muslimske kvinder, men de topløse pæredanske piger er der ikke mere. Din mangfoldighed er nu blevet til muslimsk enfoldighed.
Du husker nok juletræssagen hvor det ikke vare bare bryster men kristne juletraditioner der irriterede de muslimske beboere så meget at de sløjfede julearrangementet og i stedet brugte en masse penge på en såkaldt "Eid fest" som åbenbart er noget muslimsk festivitas af en eller anden slags.
Muslimer kan have deres religion som de vil, men der behøver ikke skulle tales om den eller tages specielle hensyn til den. Vil de ikke spise svinekød må de lade være. Vil de kun spise muslimsk rituelt slagtet kød, jamen så må de tage madpakke med eller nøjes med at tage af brødet og grøntsagerne. Sådan burde det bare være!

Jeg går ud fra at det drejer sig om Danske politiske beslutninger.
Her er det religiøse / politiske forhold, fastsat i Grundloven.
Længere er den diskussion egentlug ikke.
Vil man åbne for andre religioner end den Danske Folkekirke, så er der kun muligheden, at man helt undlader religiøse relationer.
Det gælder så overalt i den offentlige sektor, hvor religiøse hensyn så ikke må indgå i beslutningsgrundlag.
F.eks. vil det fortsat være misbrug af offentlige midler, hvis man indkøber halalslagtet kød, for at udvise hensyn til en særlig religiøs minoritet.

Du har jo været hele vejen rundt 🙂

Men hvad skulle jeg eksakt have gjort i situationen?

Vi kan jo se, at - Grundlov eller ej - så er den religiøse indflydelse stigende. Og det er ikke kun den lutheranske kristne kirkes indflydelse der er stigende.
Af samme årsag mener jeg jo som dig, at man bør undlade religiøse relationer - af nogen som helst karakter.

Jeg går ud fra at det drejer sig om Danske politiske beslutninger.
Her er det religiøse / politiske forhold, fastsat i Grundloven.
Længere er den diskussion egentlug ikke.
Vil man åbne for andre religioner end den Danske Folkekirke, så er der kun muligheden, at man helt undlader religiøse relationer.
Det gælder så overalt i den offentlige sektor, hvor religiøse hensyn så ikke må indgå i beslutningsgrundlag.
F.eks. vil det fortsat være misbrug af offentlige midler, hvis man indkøber halalslagtet kød, for at udvise hensyn til en særlig religiøs minoritet.