på nulpunket - har fået talt med ham...

Nu er min kæreste kørt på job igen.. Han ringede iaftes og sagde han kom forbi han har været på job. Vi har snakket sammen siden 15 til nu er helt død i hovedet og synes ikke jeg er blevet klogere på ham og måske alligevel når jeg har fået det på afstand ( for ikke at forvirre men det er mig som var på nulpunktet igår)
Krævede et svar som han havde MEGET svært ved at give.
Sagde han skulle slå op med mig hvis han virkelig mente at han ikke ville have mig oig at jeg var her før under og efter han er kommet hjem. Det ville/kunne han ikke. Jeg sagde set skulle han hvis jeg ikke betød noget, han sagde jo jeg gør og for første gang i 3-4 mdr sagde han virkelig ordet jeg elsker dig.
Selvom han sagde også han ikke elskede mig som i starten men gør jeg jo heller ike men vil have hvis vi er sammen at han satdig kan sige ordet oprigtigt hvis han elsker mig som man bør ved en kæreste. Han ville have jeg skulle slå op med ham, udfra opførelsen burde jeg måske men jeg vil ikke ude fra det jeg føler. her til sidst var det som om hans facade faldt lidt sammen han begyndte at sige at han vil ikke såre mig selvom han kan se det gør han rigtig meget og han kan ikke få sig selv til at gå fra mig og at han indrømmede at han ikke kunne få sig selv til at slå op fordi han stadig elsker mig et sted og jeg betyder noget for ham. Han er også bange for jeg ryger ud i despression og ødelægger mig selv. Han ønsker ikke jeg går her og venter på han kommer hjem i kiste osv.
Jeg har alti sagt hvis føleserne helt forsvinder vil jeg hellre man er ærlig gg siger det også selvom jeg eller han bliver ked af det, og jeg mener et seriøs forhold er man også der for hinaden i modgang og medgang.
Men stadig mange ting han lukker af og jeg står heller ikke som en af dem der først får at vide han dør det var jeg lidt ked af men self børnene og mødrene til dem får at vide først men derfeter er det familien... Men jeg blev egentligt også overrasket over han blev så gal over det min veninde havde sagt, for egntligt burde han jo være enig et sted hvis han ville ike have mig men han var gal...
Jeg fortalte ham hvordan jeg havde det og at det ødelægger mig og jeg havde brug for at vide han ville være der når han er her. Men self ikke kan være det dernede og på job men bare det jeg ved han er her. og at jeg følte jeg gjorde og sagde noget forkert hele tiden.
Han sagde det er ikke mig der har sagt eller gjort noget forkert men ham og det ville han gerne skåne mig for men havde svært ved det.
Han nævnte også det jeg har tænkt på med at holde "pause" eller gå fra hinanden til han kom hjem men som jeg sagde til ham så føler jeg jo et sted jeg svigter som kæreste fordi jeg ikke er der for ham.
Jeg håber det betyder et skridt fremad men kan også godt mærke i mig selv at jeg er ved at give op det gør så ondt i mig at jeg er så usikker hele tiden og hele tiden skal have mit håb bristet.
Kan i finde hoved og hale i det? men nu har jeg fået det ud og vil forsøge at hygge mig lidt resten af aften.

I virker i hvertfald ikke som om i er færdige med hinanden.
Har du prøvet at snakke med andre som er kærster med en der er udsendt? Nogen gange hjælper det lidt på at få klaret op hvad der foregår i hovedt på en. Det er fordelen ved at være menneske. Vi føler på samme måde, og det kunne hjælpe at snakke med en der har haft en afsted.
Knuz herfra [l][l][l][l][l][l][l]

Ja har jeg lidt, men jeg håber lidt på mænd/soldater eller pårørede læser dette indlæg og kan give mig en fingerfeg om hvad jeg skal få ud af det her netop fordi han er noget lukket på nogen områder har jeg fundet ud af.
Men det er også min første rigtige ærlige og åbne forhold forståes sådan at jeg føler vi har kunne snakke sammen osv men efter han fik at vide han skulle ud er det ikke gået vildt godt.

den store forelskelse er afløst af den "sure ?" hverdag og det er der måske mindst en i forholdet der ikke rigtig kan forstå (jeg lærer sikkert aldrig at forstå det ) .du kan være sikker på at han elsker dig,men han har måske ikke det fysiske overskud til at vise det.hold fast i ham,lad tiden gå,så vil du se at han er den rette.jeg ved godt hvordan det er at være ung,men jeg kan også lære (og lære fra mig ) af mine fejltagelser.
knus og god vind fra old man (som er lykkelig gift,nu )

Nu er min kæreste kørt på job igen..
Han ringede iaftes og sagde han kom forbi han har været på job. Vi har snakket sammen siden 15 til nu er helt død i hovedet og synes ikke jeg er blevet klogere på ham og måske alligevel når jeg har fået det på afstand ( for ikke at forvirre men det er mig som var på nulpunktet igår)
Krævede et svar som han havde MEGET svært ved at give.
Sagde han skulle slå op med mig hvis han virkelig mente at han ikke ville have mig oig at jeg var her før under og efter han er kommet hjem.
Det ville/kunne han ikke.
Jeg sagde set skulle han hvis jeg ikke betød noget, han sagde jo jeg gør og for første gang i 3-4 mdr sagde han virkelig ordet jeg elsker dig.
Selvom han sagde også han ikke elskede mig som i starten men gør jeg jo heller ike men vil have hvis vi er sammen at han satdig kan sige ordet oprigtigt hvis han elsker mig som man bør ved en kæreste.
Han ville have jeg skulle slå op med ham, udfra opførelsen burde jeg måske men jeg vil ikke ude fra det jeg føler.
her til sidst var det som om hans facade faldt lidt sammen han begyndte at sige at han vil ikke såre mig selvom han kan se det gør han rigtig meget og han kan ikke få sig selv til at gå fra mig og at han indrømmede at han ikke kunne få sig selv til at slå op fordi han stadig elsker mig et sted og jeg betyder noget for ham.
Han er også bange for jeg ryger ud i despression og ødelægger mig selv. Han ønsker ikke jeg går her og venter på han kommer hjem i kiste osv.

Jeg har alti sagt hvis føleserne helt forsvinder vil jeg hellre man er ærlig gg siger det også selvom jeg eller han bliver ked af det, og jeg mener et seriøs forhold er man også der for hinaden i modgang og medgang.

Men stadig mange ting han lukker af og jeg står heller ikke som en af dem der først får at vide han dør det var jeg lidt ked af men self børnene og mødrene til dem får at vide først men derfeter er det familien...
Men jeg blev egentligt også overrasket over han blev så gal over det min veninde havde sagt, for egntligt burde han jo være enig et sted hvis han ville ike have mig men han var gal...
Jeg fortalte ham hvordan jeg havde det og at det ødelægger mig og jeg havde brug for at vide han ville være der når han er her.
Men self ikke kan være det dernede og på job men bare det jeg ved han er her. og at jeg følte jeg gjorde og sagde noget forkert hele tiden.

Han sagde det er ikke mig der har sagt eller gjort noget forkert men ham og det ville han gerne skåne mig for men havde svært ved det.

Han nævnte også det jeg har tænkt på med at holde "pause" eller gå fra hinanden til han kom hjem men som jeg sagde til ham så føler jeg jo et sted jeg svigter som kæreste fordi jeg ikke er der for ham.
Jeg håber det betyder et skridt fremad men kan også godt mærke i mig selv at jeg er ved at give op det gør så ondt i mig at jeg er så usikker hele tiden og hele tiden skal have mit håb bristet.
Kan i finde hoved og hale i det? men nu har jeg fået det ud og vil forsøge at hygge mig lidt resten af aften.

Har ikke brug for hån men prøve at forstå det hele

Du kunne vel udvise så meget respekt for dine læsere, so du også vil have til at forstå og respondere, at du lige læser det igennem inden du sender. 😕
Sig tak for hjælpen i stedet for at spille fornærmet

og nej man gad ikke læse dit indlæg!!!!!!!!
Når man skal læse samme linje tre gange fordi det er SÅ TÆTSKREVET !!!!!!!!
kan se du kan lave punktum.
Så kan du vel også trykke på enter !!!!!!!
Suresen, din kærste bliver forøvrigt kun ved dig ford han er bange for at du bliver deprimeret, det er min konklusion, efter at have læst dit rodet indlæg.

men var et simpelt spørgesmål.
Ved godt det er lidt langt men forsøgte at få det hele med så man bedre kan skabe sig et overblik over hele forløbet.
Og jo måske jeg skulle have lavet flere afsnit men er som sagt forvirret og ked af det

men nogen gange når man har noget på hjerte, kommer det jo til at gå lidt hurtigt🙂 Kender det godt

kan bare ikke rumme mere ligenu da jeg er forvirret og ked af det osv

Netop fordi du ikke tager hensyn til os der læser. Men jeg læste dine indlæg alligevel. Jeg mener det hele er så kaotisk, at det er umuligt at råde dig.Det ene øjeblik elsker han dig og det næste ikke.Det er vist mere din kærlighed det afhænger af.Han er for opslugt af sit soldaterjob,til at kunne give dig den tryghed du søger.Tror jeg.

🙂 Men du vil helt sikkert få bedre respons ved at skrive indlægget med flere mellemrum, så folk lettere kan læse sig igennem det og danne sig et indtryk af situationen🙂
Pøj pøj med lovelife, jeg håber nogen herinde kan hjælpe dig. Jeg er sikker på han stadig vil være i forhold med dig, men det må være noget af et psykisk pres han står overfor nu hvor han skal afsted😕

Jeg tror ikke, det var ment som hån. Jeg må tilstå, jeg opgav at læse dit indlæg. Nu fik jeg da læst det.
Jeg skriver det ikke for at gøre dig ked af det.
Men når du skriver et langt indlæg, bør du tænke lidt på, vi skal kunne læse det.
Jeg ønsker dig alt godt.

Jeg mener, det helt klart fremgår, at manden har ondt af dig og ikke nænner at slå op. Jeg mener efter det du skriver prøver han på det. Jeg syntes, du skal lade være med at plage ham i øjeblikket. Lad ham have lidt fred.
Jeg ved godt det er ikke så nemt, men prøv.

og det var ikke for at irreter nogen fornærme nogen eller noget jeg spørger kun og hvis jeg var ligeglad ville jeg jo ikke skrive herinde.
Men jeg har skrevet indlægget med flere afsnit osv så håber det er nemmre at læse men stadig lidt langt netop for at få dt hele med.
Måske i vil læse det har skrevet det under samme navn men i nyt indlæg

en gang rod, hvis dit liv er sådan så drop ham, er han soldat så drop ham helt, især hvis han skal til langbortistan, de kan ikke både have famile at tage sig af og passe deres legen soldater.God jul

undskyld skrivefejl😉