Psykiateren eller psykologen

Jeg står i en svær situation. Jeg var hos en psykiater for nogle uger siden, da min sagsbehandler ville have en arbejdsmarkedsafklaring, da jeg hele mit liv har skiftet arbejdsplads ofte pga. sociale problematikker. Psykiateren mente, at det hovedsalig var fordi, at jeg fra starten ikke havde valgt en uddannelse/arbejde, som jeg brændte nok for og til dels fordi jeg led af nogle angst-enkeltforbier pga. traumatiske oplevelser, som jeg har haft flere gange i mit liv.
Psykiateren anbefalede mig terapi kombineret med medicin, da jeg også led en smule af depression.
Jeg har kontaktet en psykolog, han mener, at det ville være bedst for mig, at finde mig selv og arbejde halvdags med et job kommunen evt. fandt til mig, da jeg også lider af usikkerhed og min stresstærskel er nedsat.
En masse rod, så tænker, at en ting er, hvad jeg brænder for i mit liv og der er masser af ting, så jeg er ikke tung i det, men en anden ting er, hvad magter jeg og jeg er bange for, om jeg mon kan klare, at tage en uddannelse, når jeg sideløbende er selv med 2 børn, hvoraf den ene har nogle handicaps. Jeg orker ikke at være på kontanthjælp, hvor jeg har en elendig økonomi. Jeg føler jeg miser noget af mig selv og kan ikke klare, at kommune skal herske over mit liv.
Jeg føler mig i ingenmandsland.... er der nogen, som kan hjælpe mig ud af denne fælde....!

behandlersystemet er ikke 5 potter pis værd, en psykoterapeut kan få en uddandelse på 3 uger, og hun betaler ikke moms, alligevel skal du bruge mindst 700 kr. pr. behandling.
hvis du vil ud af bistandssystemet, så lej en flise hos kommunen, hvis dit udseende er rimelig pæn, kan du nemt tjene 7000 kr på en aften.
jeg har 10 faste kunder, som jeg besøger, de kommer aldrig hjem til mig, da jeg har 3 børn.
udover den kontante afregning får jeg også mange gaver, rejser og dyre middage.
Otto Leisner har tilbudt mig en lejlighed, mod at jeg har sex med en anden mand, og Otto vil så blot kigge på, han nærmer sig de 90 år, så viagra hjælper ikke mere, dette har jeg dog afslået, da jeg sætter min frihed meget højt.

Hejsa
Det at din sagsbehandler vil havde dig til psykiatere, kan kun blive positivt, fordi psykiateren kan meget bedrer se, hvordan du har det psykisk. Og om du er parat til, at komme på arbejdes markedet igen, og når du har en lille depression er du bestemt ikke klar endnu.
Jeg kan forstå på det du har skrevet, at psykiateren var meget dygtig til deres arbejde, for med det samme fandt I ud af sammen, hvad der kunne hjælpe dig.
Men jeg forstår så ikke hvorfor du kontaktede en psykolog?? Var det din terapi form eller hvad? For du blev da bare mere forvirret, af at komme til psykolog.
Jeg syntes du skal kontakte din psykiater igen. Og så bede om, at komme på psykiatrisk dag hospital. Hvor du kan få kognitiv terapi. http://www.hosp.dk/SHHAfdeling-m.nsf/ResponseDokumenter/2DDFC406ED2DEA2AC1256B88004B4AFA
Jeg har selv været igennem hele møllen. Held og lykke med dit liv.

Ja det var da et glimrende råd. Prostitution til en psykisk svag person.. TÆNK DIG DOG OM inden du kommer med så latterlige råd. Læs evt bogen "Hustler" (Der findes ingen lykkelige ludere) og ja bare prøv at bilde mig ind at det er du ihvertfald -Hele dit læserbrev emmer af at du har brug for hjælp

Ja det var psykiateren der foreslog, at det kunne gavne mig med terapi og han ville gerne hjælpe mig, men der er ca 5 måneders ventetid, så indtil jeg kommer i behandling hod psykiateren, så har jeg kontaktet en psykolog, som psykiateren foreslog.
Jeg er nysgerrige på at høre om, hvordan du klarede dig igennem hele møllen i behandlersystemet, for jeg synes det er svært at erkende, at min psyke ikke er stabil, det har jeg virkeligt, det meget dårligt med.
Jeg har fået en tid hos lægen, i håb om, at lykkepiller virker og så kombineret med terapi hos psykiateren, således at jeg kan blive stærk nok til at gennemføre min ønske uddanelse.....?
Lykkes det ikke, så har jeg da igen forsøgt, at få mit liv til at køre, men må så nok indse, at jeg lige så godt kan søge flexjob, som jeg iøvrigt har tlt med min sagsbehandler om og dette vil hun ikke umidelbart afvise. Men hun vil også først se, om behandlingen virker..
Så jeg gir den en skalle....

Alle psykologer inc psykiatere har forskellige opfattelser af en, så jeg burde ikke havde kontaktet psykologen, for nu føler jeg mig endnu mere dårlig, og sidst jeg var hos psykologen, græd jeg på vej hjem i bilen, selvom jeg sjældent græder.
Selvom psykologen delvis havde ret i, at jeg skulle finde mig selv, så var det som om, han ikke ville høre på, at jeg gerne ville læse hf til august med kun 17 pr. uge + lektier og at jeg så lige har 6 måneder til at finde mig selv i, da jeg de næste 6 uger er på kursus, men dernæst har jeg ingen planer.

Ja jeg vil meget gerne fortælle dig, hvordan jeg var igennem hele møllen som jeg skriver!!
Det hele startede med, at jeg var i et fysisk og psykisk voldelig parforhold, min eks mand er psykopat.
I år 2000 var jeg i praktik på AMU centret Horsens, i forbindelse med min køkkenuddannelse. Jeg blev mobbet af køkken lederen, fagforeningen fik mig hurtig i en ny køkken, men jeg var meget medtaget og skræmt. Så det endte med en sygemelding.
Jeg fik overhovedet ingen behandling, jeg var Palle alene i verden, jeg gik sygemeldt i lang tid, indtil jeg kom på noget der hed flexa på Tørring daghøjskole. Jeg startede der i august måned 2001, der havde jeg så fået en ny læge, som gav mig lykkepiller. Jeg var rigtig glad, for at være på Tørring daghøjskole.
Men skæbnen ville, at min mor meget pludseligt kom på sygehuset den 7. september 2001. Det kom som et chok, at hun havde lungekræft og en hjernesvulst. Mens min mor lå for døden kom den 11. september endnu et stort chok, for en sart sjæl, som mig.
Min mor døde den 29. september jeg fik et nervesammenbrud. Og jeg havde jo ingen støtte i min eks mand, tvært i mod blev han mere ond ved mig.
Men lægen & sagsbehandleren syntes, at jeg skulle i arbejdsprøvning, det gik bare slet ikke jeg var 2 forskellige steder og jeg løb skrigende derfra begge steder.
I 2002 kom jeg til samtale ved en psykiatere, hun var meget sød og lyttede på, hvad jeg sagde.
Vi bestemte os for, at jeg skulle på psykiatriskdaghospital, så hurtigt som muligt.
Der kom jeg i forskellig terapi former b.la Kognitiv terapi. Men så skulle jeg igen lige prøve, om jeg ikke lige kunne arbejde i bistroen i Bilka Horsens, jeg var der i 14 dage, så gik jeg ned med flaget.
Endeligt fattede de så, at jeg var kronisksyg. Jeg fik bevilget førtidspension i 2004. Min eks mand kom aldrig til, at acceptere at jeg gik på psykiatriskdaghospital. Så i 2005 blev vi skilt. Du kan læse mere om det på min hjemmeside, hvis du har lyst www.123hjemmeside.dk/Liljekonvalen

Jeg har været inde og læse på din hjemmeside - du virker som en kvinde, der står ved dig selv, så ros til dig.
Havde du det ligesom jeg, svært ved at acceptere, at du havde svært ved at magte arbejdsmarket? og samtidig på nogle områder, at man er en sårbar sjæl.....
Som man siger, modgang bliver man stærk af, dette kan jeg tilslutte mig, men medaljen har også en skyggeside og for mit vedkomne, så er jeg sårbar overfor kritik.

Mange tak for rosen!! Ja du kan tro jeg havde det svært, med at jeg ingen gang kunne være på arbejdsmarkedet i en alder af 37 år jeg kunne ingen gang magte, at holde hjemmet rent eller lave mad. Jeg var konstant angst og panikslagen over alt ting.
Ja du kan også tro, at jeg var og er for så vidt stadig sårbar over for kritik, bare her inde på Sol er der sommetider nogen der bare ser skævt til mig, uanset hvad jeg skriver.
Jeg siger bare, at hvis jeg mødte de mennesker i det virkelige liv til en kop kaffe, så var de slet ikke sådan ved mig, for i det virkelige liv har jeg ingen fjender, og alle siger det er flot gjort, det jeg har gjort og tager hatten af for mig, fordi jeg har været igennem så meget modgang.
Men ved du hvad i dag har jeg det skide godt, fordi jeg har fjernet alt det der var dårligt for mig og min psyke. Jeg håber også for dig, at du vil opleve dette