pip

Nu mener jeg så at starten af dit brev ligeledes er bygget op på teorier og antagelser (uden efterfølgende spørgsmålstegn) men lad det nu ligge.
Skal vi starte den klassiske diskussion om hvad der kom først - hønen eller ægget??
Min kommentar om "Dronningen" var bestemt ikke ment som et udtryk for, at mænd verden over skal starte ethvert forhold op med at opvarte deres kvinder og så vente på at få noget igen. Det mener jeg bestemt ikke at jeg gav udtryk for. Men ok, kvinden kan jo også starte med at opvarte ham og så kan hun blive behandlet som en dronning (hønen og ægget). Eller også kan de mødes på halvvejen og glæde hinanden samtidigt, af ren og skær lyst og hengivenhed for hinanden. Optimalt - ja. Men nu snakker vi om et forhold der lader til at være nået til et knudepunkt, hvor den ene part muligvis må tage første initiativ og håbe på at gensidigheden så kommer igen.

Venligst læs igen, og påstå så endnu engang at det ikke er fakta, at enhver rask og velfungerende kvindes mest basale behov er, at reproducere under trygge rammer.
Jovist har mennesket udviklet sig radikalt og er blevet civiliseret (ligestilling mv.) gennem de seneste par hundrede år, men evolutionens langsomme virkning men voldsomme magt (menneskets natur) kan man ikke ændre blot ved at tilegne sig en anden holdning.
Fra tidligere indlæg som du har reageret på:
Din kone/samlever har nu fået opfyldt sine egne overordnede behov, med at bygge rede og udnytte din sæd til reproduktion og tilfredsstillelse af hendes modergener.

Ved du hvad... vi kan blive ved med at skrive frem og tilbage om dette emne og vi bliver aldrig enige. Jeg er naturligvis klar over naturens indretning og mænd og kvinders forskellige behov, men jeg mener alligevel, at du generaliserer for meget og lægger for meget videnskab i dine overvejelser.
I min omgangskreds alene kender jeg 3 veluddannede, sunde og raske kvinder som har fravalgt børn af egen fri vilje. Dem findes der faktisk en del af efterhånden. Dette må jo unægteligt hænge sammen med, at kvinder i dag ikke længere har reproduktion og redebyggeri som eneste mulighed for at skabe en identitet.
Dybest set er jeg ikke uenig i dine antagelser langt hen ad vejen, men jeg tillader mig at pille lidt ved din kliniske og videnskabelig opstiling af mænd og kvinders roller.
For der findes rigtigt mange kvinder ,som får både 3 og 4 børn og som stadig har tid og overskud til deres mænd, så dette pars problemer kan næppe bunde i, at hun nu har fået stillet sine overordnede behov og ikke længere har brug for at være hans elskerinde også.