pigen styrer alt

jeg har i en del måneder været kæreste med en dejlig mand.
Han har en datter på 11 år, som bor hos ham, men er hos sin mor nogle gange i løbet af 1 uge.
Problemet er for mit vedkomne og nok kun for mit vedkomne, at der over hovedet ikke er nogen struktur på hvilke dage pigen er hjemme og hvornår hun er hos sin mor, dvs, at når pigen vil hjem til far, så hopper han op ad stolen og kommer hjem i en fart. Jeg er blevet så irriteret over, at så bliver jeg igen skubbet ud til siden, selvom kæresten og jeg havde lavet en aftale om, at vi skulle spise sammen, eller andre ting sammen, selv når vi er til fest sammen, så må kæresten køre hjem midt om natten, for selvfølgelig skal pigen ikke sove selv, men den oprindelige aftale var, at pigen skulle sove hos en veninde, men har så taget hjem i stedet for og bliver nok bange midt om natten og ringer til farmand for at sige, kommer du ik hjem...
Min kæreste har sagt til mig, at hver gang vi laver en aftale, så er det med forbehold, for hvis datteren ringer, så skal han altså hjem....jeg er velkommen hjemme hos kæresten og det er fint nok og jeg har også præsteret flere gange, at slæbe aftensmaden med hjem til dem, fordi pigen ikke gider spise hos mig, hun vil hellere være på hjemmebane, men nu har jeg sagt nej til at slæbe aftensmaden med hjem til kæresten.
Moderen har meget sjældent pigen i weekenderne, for da skal hun jo selv i byen eller have en afslapper med sin kæreste.
Men det der tænder mig mest af er, at skal min kæreste til en fest hos hans venner(med mig eller uden mig) så tager han ikke hjem kl. feks. 12 om natten fordi pigen ringer og siger, kommer du ikke hjem, så kommer han hjem, når det passer ham og kl kan godt gå hen og blive 3 om natten. Jeg har sagt til kæresten, at jeg føler mig ikke særlig vigtig, hvorfor gøre denne forskel, men det kan han ikke svare på....
Jeg kan snart ikke leve med at vores forhold er så usamhængende, men kæresten siger igen bare, jammen, hvad vil du have jeg skal gøre, jeg har sagt, så lav dog en fast aftale med xén om hvornår pigen er hos sin mor, så er ikke skabes så meget uro også for pigens skyld, men det vil han ikke, for han siger de alle sammen har det fint med, at pigen kan komme og gå i begge hjem som det passer hende.... ok, så kan jeg ikke gøre mere ved det..
jeg har ikke længere råd for, hvordan jeg kan forholde mig til dette, er der nogen herinde på sol, der har nogle kommentarer, så spyt gerne ud... på forhånd tak🙂

-find dig en ny kæreste eller lev med det

Spark ham ud for det bliver aldrig bedre , uanset hvad du gør vil du altid spille anden violin , han har tydeligt problemmer med at fastsætte nogen grænser og det vil han aldrig lære .

du er jo fuldstændig til grin har, du er så hurtig til at se det så har kan ikke nå at brykke en løjen histoer sammen, synes du bare ikke at du skal pakke dine frugter sammen og smutte mens tid er ??? jeg synes da også der er noget roderi med dattern skal da vide hvor hun høre hjemme❓vad med når hun bliver støre ??? vi kan lige så godt sige hun er en snot forkælet unge som trænger til at blive sat på plads, hun ville på en tidspungt blive så uratfældig at det ville ødelække familjen få hun må jo det meste kan jeg se, sig til din kærste at hvis hen ikke kan styger sin datter på 11 år hvordan fande tro han så kan styger dig ??? hvis jeg var dig ja så hade jeg sagt tak for denne har gang for det har bliver der kun problemer ud af på længer sigt, jeg under mig over at han ikke siger han ikke har tid når han er ude at spise med dig og dattern ringer til ham det øder lækker det hele vh slim

styrer hun alt og alle, det får hun jo lov til, og hvilket barn tager ikke magten, når det får lov?
Var jeg dig, ville jeg ikke kæmpe den kamp, fordi du taber til datteren. Jeg er selv mor, og finder jeg en ny kæreste, så vil børnene altid går forud for ham. Sådan er det bare, fordi man har store følelser i klemme. Hermed ikke sagt, der ingen grænser skal være.
Ikke for at fratage dig håbet, men du kan se, som det kører nu. Enten er du villig til at gå på kompromi med det hele eller også kører du træt i det, det er du ved at blive...
Har du prøvet at tale med den datter? Eller holder han bare hendes parti?
Jeg har ondt af dig, du lyder som en forstående og godmodig person, men man kan finde sig i for meget...
de bedste hilsner
mor til to

Du har talt med din kærste og han har gjort det klart at hans datter har første prioritet. Og det er da flot. Det er der ikke mange skilsmissefædre der gør.
Men surt for dig.
Du kan ikke ændre ham. Men du kan hanke op og find en anden.

ikke lade være med at kommentere diverse indlæg, ingen kan forstå dig, du halter bare bagefter med konstante stavefejl. bøøøøøøøøøøh

- men det betyder vel ikke, de skal trække de voksne rundt i manegen. Der er forskel på at tage sig ordentligt af dem og så lade dem tyranniserer deres omgivelser. Det mener jeg ikke har noget med prioritering - nærmere slaphed at gøre, som intet barn har gavn af.

og foretrækker at hun ikke er der. Det er vel i bund og grund det der er dit/jeres problem.
Hvis du har det sådan må du slå op med ham, fordi selvfølgelig vil hans datter på 13 år fylde meget i hans liv. Kan du ikke tolerere det så må du for din og hans og for hendes skyld trække stikket ud og finde dig en mand uden børn eller med voksne børn i stedet.

Mere langhalm kan der ikke tærskes på den.

Men der er så bare forældre der ikke kan se at de bliver trukket rundt i manegen. Enten fodi de har kronisk dålig samvitighed over det de har gjort(eks skilsmisse). Eller fodi de tror at sådan skal det gøres. Der er sikkert flere forklaringer.
Og manden her har gjort det klart at barnet kommer først, uanset hvad. Både ved det han har sagt og hans handlinger. Så må man jo enten leve med det eller lade være.
Så du har såmænd nok ret i de tkan være slaphed at gøre. Hvis hun gør opmærksom på det kan det jo hjælpe eller også ender hun med at være den "onde" dame der vil tage far fra barnet.
Og det er sq svært at kæmpe med.
Havd han 3 - 4 børn der trak ham rundt havde han nok blevet klogere, eller for træt til kærsterri. 😉

Jeg syntes ellers han har sat de grænser han vil. Han prioriterer datteren højere i øjeblikket. Og det er vel for pokker noget han selv bestemme. Jeg sætter også mine børn højere end alt andet.
Mærkeligt, som nogen mener, man ikke sætter grænser, når man ikke vil gøre, hvad der bliver sagt. Så har man da netop sat sine grænser.

Din kæreste har meldt klart ud, at hans datter har første prioritet og at han ikke har tænkt sig at ændre aftalen med sin datters mor, fordi aftalen passer dem alle fint.
Hvis du vil manden, bliver du nødt til at acceptere de vilkår han har sat op. Hvis du ikke kan det, bliver du nødt til at droppe ham.
Det er nok ikke den slags råd du ønsker, men noget mere positivt kan jeg desværre ikke komme med. Det eneste positive er, at din kæreste har været meget ærlig i sin udmelding, og det er derfor op til dig at vælge, om du vil spille med eller finde en kæreste, der prioriterer dig.
De fleste forældre prioriterer børnene før en ny kæreste - det gør jeg også selv - men der er jo forskel på, at prioritere børnene og lade dem styre. Jeg ville aldrig kunne leve som din kæreste - uanset om der er en kæreste i mit liv eller ej. Jeg ville heller aldrig have en kæreste, der lever som din kæreste.
Uden at kende din kæreste vil jeg så sige, at den måde han prioriterer sin datter på tyder på, at det ikke betyder så meget for ham, om du er i hans liv eller ej. Han kan sagtens være rigtig glad for dig, men han udtalelser viser, at han ikke vil ændre på noget for din skyld.
Min ex har på mange omårder samme attitude overfor sin kæreste - han er glad for hende, men kan hun ikke lide lugten i bageriet, er det hendes problem. Han ændrer sig ikke.
Jeg tror, at det ville være anderledes hvis han havde været forelsket i hende.

Vi har alle vores grænser - du må finde ud af hvor dine er - og om de kan forenes med din kærestes.