Nærheden
En munk havde mediteret i mange år og endelig en dag, da han som sædvanlig sad hensunken i bøn i sin celle, følte han, at han nærmede sig målet : Gud
Han følte sig i nærheden af et strålende lys.
Men netop den dag var det hans tur til at uddele mad til de fattige, ved klostrets port.
Tidspunktet var inde, men han var frygtelig ked af, at standse sin meditation så nær ved målet, for måske ville det tage ham år,at komme den tilstand så nær igen.
Han havde nær ladet de fattige vente, men rejste sig alligevel med et suk Og gik til sit arbejde.
Der var mange fattige den dag, og det varede flere timer, inden han var tilbage i cellen.
Træt og modløs trådte han ind, men det guddommelige lys var der stadig, og en stemme sagde :
Fordi du gik blev jeg,
var du blevet, var jeg gået.
Lys i alle hjerter
guller
Han følte sig i nærheden af et strålende lys.
Men netop den dag var det hans tur til at uddele mad til de fattige, ved klostrets port.
Tidspunktet var inde, men han var frygtelig ked af, at standse sin meditation så nær ved målet, for måske ville det tage ham år,at komme den tilstand så nær igen.
Han havde nær ladet de fattige vente, men rejste sig alligevel med et suk Og gik til sit arbejde.
Der var mange fattige den dag, og det varede flere timer, inden han var tilbage i cellen.
Træt og modløs trådte han ind, men det guddommelige lys var der stadig, og en stemme sagde :
Fordi du gik blev jeg,
var du blevet, var jeg gået.
Lys i alle hjerter
guller