Når nogen forlader -

deres base / kirke / menighed / sekt.
Som f.eks. når johovas vidner forlader vagttårnet, så tror disse vidner, at de har forladt selveste Gud.
Sandheden er, at Jesus slet ikke, er lukket indenfor i jehovas vidner - de har slet ikke mødt Gud - de er styret af et vagttårnsguden.
De skal derfor ud og finde Gud et andet sted - eller de bliver bitre / skuffede og vrede på Gud.
Når en kristen forlader en menighed / kirke / en kristen forenig som f.eks. Evangelist - så forlader de den, på grund af uoverensstemmelser indenbyrdes - men de forlader jo IKKE GUD !
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/384158:Kirke---tro---Om-jeg-saa-er-den-eneste--saa-bliver-jeg-staaende
Der er ingen tvivl om, at medlemmerne gav Christian Hedegaard for meget magt - alt for meget !
Det er jo let, at være bagklog - men han skulle have været "sat på plads" fra begyndelsen.
Det kan også ske på en hvilken som helst anden arbejdsplads.
Men Evangeliet er blevet forkyndt, og medlemmerne har ikke mistet Gud - for de har taget IMOD Jesus - Hedegaard er ikke en gud - det har de vidst hele tiden.
Her er en trofast medarbejder, der nu har forladt Evangelist:
http://eva.eftertanke.dk/

..i at Gud ikke er knyttet til nogen bestemt trosretning eller kirkebygning,-
men spørgsmålet er så om organiseret religion i virkeligheden er noget bras ?
Det fører altid til menneskelære og splittelse, så spørgsmålet er om man i virkeligheden står sig bedre ved at tro på Gud i al stilfærdighed ?

arres

medarbejder som har forladt Evangelist er jo Lena Løbner :
http://www.nyk-frikirke.dk/dk/nyheder/53208/
Hun er i fuld gang med sociael hjælpetjeneste "Håb for alle" og har etableret egen bestyrelse.

er det DET jeg gør Arres 🙂 "tror på Gud i al stilfærdighed"
Men jeg er glad for, at der FINDES mennesker - der brænder for at hjælpe andre mennesker - og udbrede det gode budskab [l]
Dette - at vi har muligheden for, at møde op i en kirke / menighed og opleve Guds nærvær, det er en velsignelse.
Men det at man selv kan vælge til - eller fra, det er også en befrielse [f]
Det er jo næsten at sammenligne med et ægteskab - man skal have det til at fungere..
det skal de også i kirkerne.
Men jeg orker ikke, at skulle diskutere hvilken farve væggene skal have og hvilket gulvtæppe ... og hvad der skal bages og hvor meget.. alt det praktiske ..økonomien o.s.v.
Og ingen bør bestemme over andres liv - med mindre nogen selv vælger - at lægge ansvaret fra sig.
Der findes mennesker med nådegaverne til helbredelse - forkyndelse, lovsynge m.m. vi skal bare finde ud af, hvilken gave vi selv har, så vil Gud velsigne os - til at bruge den - og nyde godt af dem, der har fået andre gaver.
Alle er vi kun mennesker på godt og ondt 🙂

-når johovas vidner forlader vagttårnet, så tror disse vidner, at de har forladt selveste Gud.
Hvad siger x-vidner til det.

..jeg kan godt lide din indstilling 🙂

Jeg har det på præcis på samme måde som dig vedr. al det der ævl og kævl der kan opstå pga intern uenighed - ha ha -
- og lige som dig kan jeg lide at være sammen med andre kristne mennesker der hvor de nu måtte befinde sig, om det så er i en kirke eller en anden bygning er jo i og for sig ligegyldig.
Jeg tror at du har helt ret i at efter som vi er forskellige af natur, så har vi også forskellige muligeheder for at vise vores kristne tro. Vi er ikke allesammen gearet til at være fremstormende missionære.
Uden at det på nogen måde skal opfattes som pral, så har jeg altid fået at vide at jeg er god til at tale med ældre mennesker, så det er måske min chance for at udvise lidt af de kristne egenskaber.
arres

...har jeg aldrig haft den tanke !
Jeg har altid været klar over at Jehovas Vidner (eller rettere VT-selskabet)IKKE har patent på Gud, eller patent på det at være kristen, - men jeg var nok heller ikke korrekt indoktrineret 😃
- men jeg ved at der faktisk er andre der forlader "tårnet", der går rundt og tumler med sådanne tanker.
Min gamle mor siger altid, med en bekymret tone, til mig: "jammen, min dreng - du er jo et døbt Jehovas Vidne..."
hvortil jeg svarer: " Nej mor, - min dåb er til Gud, - ikke til en organisation"

arres

til en organisation som jehovas vidner i dåben, så mener de jo, at man har forladt Gud, når man forlader vagttårnet.
Men i sit hjerte, kan et vidne jo godt sige ja til Jesus Kristus i dåben - det må være det der tæller.
Jeg fandt lige en fortælling fra den virkelige verden:
Ingen andre end Vagttårnsselskabet, "Guds organisation", har den rette lære.
http://udfordringen.com/arkiv/2002/36/historie2.htm
Bondefangeri.
- Jehovas Vidner lærer, at det kun er 144.000, der kommer i himlen, kun de Jehovas Vidner, der har udmærket sig på jorden. Og det er kun dem, der må gå til nadver…
[sol] (Jeg har stillet vidnerne det spørgsmål, hvordan de finder ud af, om de er "de salvede" - det fik jeg aldrig svar på... her kommer svaret : )
Citat:
Hvordan administrer de det?
- De skal selv mærke efter om de hører med i "den lille skare".
( Min kommentar: De har udvalgt sig selv - det kan enhver jo gøre ! )

I Jehovas Vidner finder nadvermåltidet kun sted én gang om året, på den såkaldte "Mindehøjtid". Brødet bydes rundt, de fleste lader fadet gå forbi, kun de udvalgte må deltage.

- Det kunne jeg ikke affinde mig med, siger Egon Olsen med eftertryk. -
Jeg studerede min egen bibel, ikke Jehovas Vidners oversættelse - og fandt mange ting som ikke passede.
- Hvor er det pragtfuldt at komme ud af det bondefangeri - for det kalder jeg Jehovas Vidner.
Alt det jeg ikke måtte, alt det jeg skulle!
Egon Olsen må simpelthen ud og fortælle om det, han har oplevet. Derfor har han tit holdt foredrag på efterskoler og i ungdomsforeninger.
- Det er især de unge, Jehovas Vidner er ude efter, siger han.
Citat slut

anonym er STADIG for dumt kald dig noget andet

http://www.religion.dk/artikel/386327:Fra-bloggen--Derfor-forlader-jeg-Evangelist
Eva Maria Jørgensen | 29. oktober 2010
Læs, hvorfor blogger Eva Maria Jørgensen har forladt Evangelist
Flere har spurgt, hvordan det kan være, at jeg forlader Evangelist nu. Det vil jeg forsøge at forklare her.
Denne forklaring er vanskelig at skrive, for der er mange sider af sagen, og det er ikke så længe siden, jeg tog beslutningen.
Derfor er det jo langtfra sikkert, at jeg har det store overblik. Og samtidig ønsker jeg ikke at såre mennesker unødigt. Hverken mine venner, som stadig er i organisationen, eller mennesker som i dag er vrede og sårede på organisationen.
Men for at begynde med begyndelsen tog jeg, der allerede var en overbevist kristen, til Evangelist for 6 år siden, fordi jeg brændte for, at hjælpe mennesker og at følge Gud på en overbevist og dedikeret måde. Det var en stor beslutning for mig, da jeg er opvokset i missionske kredse. Men det var også en dejlig beslutning, da jeg længe havde længtes efter at være en del af bevægelsen.
Jeg kom til Evangelist som en meget forvirret pige og på nogle områder også meget ulykkelig og usikker pige. Ikke på grund af store ting, men vi har alle sammen vores at kæmpe med. Og jeg havde ikke været i Gørløse mange dage, før jeg følte, at jeg var kommet hjem.
Jeg kom til en organisation, hvor mennesker ville gøre stort set alt for hinanden og for Jesus, men hvor der også var mange strenge regler og et skarpt hierarki. På mange måder var det en utrolig lykkelig tid i mit liv, fordi jeg følte, at de hverdagsting, jeg hjalp til med, var med til at gøre en forskel både i menneskers liv og i verden. Men der var ikke så meget frihed til at mene noget andet eller gøre noget andet, end man fik besked på. Det var sådan set meget trygt for en tid, men det fungerede ikke i længden.
Det indså – efter min mening – de fleste mennesker i organisationen over årene. Og vi rykkede os lige så stille i en ny retning. En retning, der var meget mere kompleks og ukontrollerbar. Og på mange måder fungerede det jo dårligere end den gamle stil, derfor oplevede jeg, at organisationen bevægede sig i pendulfart mellem det gamle og det nye – og selvom pendulet svingede langsommere med tiden, holdt det ligesom aldrig helt op.
Det, jeg siger, med mit fine billede er, at jeg har troet på, at forandringen for alvor var på vej, så de gode ting blev bevaret og de dårlige smidt ud. Men da ledelsen for Powerhouse gik, mistede jeg troen på den forandring og har derfor forladt Evangelist.
Jeg er ikke ude på at anklage de mennesker, som stadig er i Evangelist, for hvis de enten har troen på forandring, eller ikke synes behovet er der, er det jo klart, at de ønsker at blive og kæmpe for det, de tror på. Og jeg fornægter hverken det gode eller det dårlige, jeg har fået med mig fra årene der.
For mit vedkommende vil kampen for det, som jeg stadig tror på, i fremtiden blot foregå andre steder.
Citat slut