Når folk ikke tør komme tæt på

Kender I det, at man normalt altid er et meget glad, smilende og positivt menneske. Sådan er jeg. Jeg har altid masser af smil og varme i overskud. Ikke fordi det er noget jeg tvinger mig selv til, sådan er jeg bare.
Derfor har jeg mange venner, for man føler sig tryg ved varme mennesker.
Nu er det sådan at min søster er igennem meget vanskelig sygdom og jeg har haft det så hårdt, tænk hvis jeg mister hende. Jeg har grædt og grædt og har haft meget svært ved at smile over noget som helst. Har ikke energien til det. Det er her at jeg har brug for mine venner, men det er her at mine venner lader mig i stikken. Det er som om de er bange for at skulle konfronteres med denne nye skikkelse, som er så anderledes.
Men hvorfor❓Jeg har brug for at nogen er der for mig nu og så smutter folk. Hvorfor ?
Vi er alle mellem 24 og 28, hvis det kan give en forklaring ?

Altså måske bør du konfrontere dem. Det kan være at de ikke er klar over at de måske undgår dig.
Selv har jeg haft en depression, hvor jeg lukkede mig meget inde, mine venner var ikke klar ovar hvad de skulle gøre. Jeg blev også meget frusteret og ked af at de nærmest undgik mig. Jeg konfronterede dem og fandt ud af at jeg havde været helt utilnærmelig og undgået dem fuldstændigt. Har du tænkt på at det måske er dig der nærmere undgår dem og isolere dig? Måske er dine venner ikke klar over at du har det svært og har brug for deres støtte, men istedet tror at alt din mangel på energi betyder de skal holde sig lidt væk?

men har ikke været sur på mine venner over det. Det var de bare ikke parate til og så ved jeg til en anden gang hvem det er jeg ikke skal satse på som stabil i de situationer.
Har været heldig at have min kusine hos mig i en svær tid.
Du må da have nogen hos dig, har du ikke det ?

Hej
Det gør ondt i den slags situationer, på mere end en måde.
Folk man regnede med var der for en, er det måske slet ikke, men det er så lige netop der du finder ud af hvem der er dine rigtige venner og hvem der ikke er.
Dem der er det er der for dig, ligegyldigt om du har tudet i dagevis og ligner lort,,,så er det der de rigtige venner er der for dig...!
Ellers glem dem..
man skal selvfølgelig turde vise sine følelser, for at trøste eller blive trøstet...og det kan for mange være et stort skridt...
Jeg er selv 38, har mistet/er ved at miste en flere af dem som er mig nær..

Knuz peter
MSN: store.peter@jubii.dk