Når de ældre bliver ældre...

Hvordan forklarer man dem når de ikke selv vil indse det, at tiden er inde til at slippe den gamle bolig, bil, at bo afsides, osv?
Sagen er en 74-årig som jo har boet alene i et hus alt for stort til en person (2 etager, garage, ja et stort hus, som passer bedst til en børnefamilie med 3-4 børn...
Hendes bil fra 1983 er lige blevet "døddømt" til skrot (det vidste normale mennesker for 5-6 år siden) og det er hun vildt ulykkelig over, hun elsker den bil som hun siger. Jo men den er livsfarlig at køre i, medmindre du bruger 30000 kr på den, uha det kunne hun ikke lide...
Hun er efterhånden både næsten døv, svagtseende, og alderen sætter jo generelt sine spor. Måske det var ved at være på tide at man overvejede en bolig tæt på indkøb osv, og undlade at købe en anden bil.
Men det vil hun nok næppe høre tale om hvis jeg kender hende ret. "nu har jeg boet her i 40 år og bla bla bla" kan lige høre det for mig...
Men fakta er altså at hun knapt kan komme op af trappen, og måske skulle indse at det nok snart er mest fornuftig at undlade at køre bil mere.
Jeg kan slet heller ikke se hvorfor hun er så ivrig efter at bo helt derude på lang tyndskids, i en kæmpe villa, helt alene. Jeg ville da søge væk...
Nå men man kan jo ikke tvinge hende, aner bare ikke hvorfor hun ikke kan se at hun ville have det langt bedre tæt på indkøb, i en meget mindre bolig, og ikke så langt væk fra alt og alle. Hun er også begyndt at vise tegn på demens...
Altså - sælg da huset og nyd otiummet istedet for at skulle bruge al tid og kræfter på at passe huset?
Hvad gør man, udover at lægen ved kontrol af køreevner (syn) osv, kan tage førerretten, men når hun en dag slet ikke længere magter huset? Nej ingen kan vel tvinge hende i en ældrebolig - eller hvad?

At du ved bedst hvad der er godt for den ældre dame? Du tror ikke hun selv føler hvad der er godt for hende? Skal hun så tvangsfjernes, installeres på et lille hummer og tvinges til at sidde der og være ensom?
HVIS jeg bliver så gammel, så vil jeg sku også hellere være ensom i hytten fremfor at være ensom et sted hvor andre synes jeg skal være ensom.😕

- Jeg kan ikke lige gennemskue, hvad det hele kommer dig ved udfra det du skriver, men jeg vil da nok mene "hun" er tidligt aldersvækket, hvis alt det du remser op, skulle have ramt hende allerede i en alder af 74.
- Eller synes du slet og ret "hun" skylder dig en forklaring på, hvordan hun ønsker sit liv indrettet?

Ud med den gamle og så overtage huset til ingen penge. 🙁

at blive puttet af vejen,og sidde og stirre ud af vinduet efter nogen som aldrig kommer,men de skændtes da godt nok indbyrdes om hvis tur det er til at hente hende i julen.
Det skænderi tager de så om sommeren,hvor de ikke besøger hende,men når hun har haft sin sidste uinviterede gæst døden,så sidder familliemedlemmerne som gribbe på lygtepælene og venter på at dele efterladenskaberne.😮
Hvem fanden er du,til at vide hvad der er bedst for andre mennesker som bare burde have al den hjælp de havde brug for da de temmelig sikkert har knoklet røven ud af bukserne for at du kan sidde og spille selvfed?
Nu vi taler om selvfed,så måler man et land på hvordan landet behandler sin gamle,og dem har vores selvfede selvglade pampere desværre glemt,og sender så en hjemmehjælp 15 min om måneden for at se om de er kradset af.

nogle år, du her fortæller om.
Jeg vil også blive i mit hus med trapper, beholde min bil og min elskede have og mine dyr.
For nogle år siden så jeg en TV-udsendelse om 2 ældre mennesker, der også ønskede at blive i deres hjem på trods af svagheder, der gjorde, at de havde meget svært ved at klare hverdagen. De to mennekser berørte mig meget.
Den ældre mand var en hel eftermidag om at bære sit vasketøj op af trappen. Det tog han med godt humør. Han kunne ikke finde ud af at dosere sin sukkersygemedicin, hvilket han ikke tog sig specielt af. Når han lugede i haven, lagde han sig på maven på et stykke plastik, og så fjernede han det skvalderkål, han kunne nå. Han købte selv ind og lavede mad - det vil sige kogte nogle kartofler. Hans liv var fyldt op med dagligdags gøremål. Han gav klart udtryk for, at han havde det liv, han ønskede, og at han ville dø med "støvlerne på". Familien, som ønskede ham på et plejehjem, blev afvist. En dag blev han fundet død i sit hjem.
Det gjorde den ældre dame også. Hun var ikke så lykkelig, som manden ovenfor. Hun blev næsten blind, men ville ikke forlade sit hjem alligevel. Familien overtalte hende til at tage på et plejehjem. Hun prøvede det, blev ked af det og flyttede kort efter hjem igen, hvor hun døde.
Måske skal du bare hjælpe og støtte "din" ældre dame i hendes ønsker, så hun får en glad og tryg alderdom. Måske kunne du starte med at hjælpe hende med at få et andet køretøj end en bil. Der findes rigtig mange smarte slags scootere til ældre og handicappede i dag.
Held og lykke med "projektet".
Isa

nu ellers meget fornuftig [:|]
Hvis hun har siddet i det hus i 40 år, så har hun sikkert råd til at købe en ny lille bil 😉
Jeg mener min dejlige livsglade mor på snart 82, kørte bil, indtil forrige år, hvor hun fik opereret sit knæ og blev angrebet af hospitalstaffylokokker [:*(]
Derefter kørte jeg den til den simpelthen døde midt i krydset i Holte, hvor vi var på vej hjem til mormor med ingredienser til den traditionelle "Løvebrunkagedej" i november sidste år 😃
Hvis hun stadig kan stavre op ad trappen, så lad hende dog være. Hun finder såmænd nok ud af det når tid er 😖
Løvemor

Nu har din mors bil kørt upåklageligt i mange år, så skal du lige køre lidt og straks ødelægger du den... 😕 Og ikke nok med det, midt i et gadekryds så du kan genere flest muligt,,,helt sikkert i myldretiden og ikke nok med det, så fyldt med brunkagedej a la lion........ Jeg har altid været lidt bekymret for dig Løvemor, men NU er jeg MEGET bekymret!!!!
[s][l][s]

Du lyder som een misundelig ondskabsfuld teenager!
Har du måske problemer med denne ældre person??Vil du bestemme over denne persons
livsførelse??? Vent til du selv kommer op i alderen,så vil du heller ikke skifte dine
daglige rutiner ud med nye ubenkendte ritualer!
Eller forventer du at skulle arve??? Er dette tilfældet,ville jeg sørge for at du ikke fik noget som helst,med de meninger du går rundt med!

Kan ikke tvinge hende til noget som helst. Men nogengange er man altså længere ude end man kan bunde.
Jeg kan intet tvinge hende til, men hvem kan så?
Ikke fordi at jeg har noget imod at hun er 74, jeg kan bare se at hun har svært ved at klare sig selv, men kan ikke selv indse det.

Men hun har lige købt en skoda fabia... wtf

Jeg skal da ikke bestemme over hendes liv, men der kommer jo for de fleste et punkt hvor man ganske enkelt er "gammel nok".
Hun kan måske godt køre et par år endnu, men det føles farligt som "blød" trafikant.

Jeg mener heller ikke på ingen måde at være selvfed, eller grådig efter arv - det er jeg slet ikke berettiget til.
Blot almindelig omsorg. JEg ved da godt en jul er røvsyg alene, jeg kender det selv.
Og jo jeg mener NETOP at mennesker bør have al den hjælp de måtte have behov for.

Det lød fornuftigt.
Men hun har allerede købt en Skoda Fabia, så pas på på vejene...

Jeg skal ikke arve noget som helst, blot sørge for hendes ve og vel i hendes sidste år.
Jeg arver NUL. Kun interesseret i at hun har det bedst muligt i sine sidste år, og ikke er til fare for sig selv eller andre.

Det er jo netop hvad jeg vil undgå.
Jeg har slet ikke intersse i de penge eftersom jeg slet ikke er arve-berettiget.
Blot en værdig "afgang" både for hende - og sine nære.

du lytter til hende og hendes ønsker. Hvis du respekterer hende som et individ på linie med dig selv skulle det ikke være så svært.
Kun hvis man er til fare for sig selv eller andre bliver man umyndiggjort! Og er man ikke det - har man retten til selv at bestemme hvor og hvordan man vil bo.
At ville bestemme over andre, giver ingen lykke. Kan hun en dag ikke klare trapper, medicinen, huset i øvrigt så er det hjemmeplejen der tager over. Det er visitatorens opgave at visitere folk til plejehjem. Så medmindre du er visitator er det dig der bevæger dig rundt på Lars tyndskids mark hvor du intet har at gøre.
Lægen kan afgøre om folk er i stand til at forny kørerkortet. Måske Skoda Fabia ikke lige falder i din smag - jo bedre er det næsten.
Hvis du er så godhjertet er der ET ord du bør lægge dig på sinde:RESPEKT!!

Det du finder er værdigt, det er nok ikke det samme som den ældre dame finder værdigt,,,tænk over det, du skal ikke bedømme hvad der er godt for andre, lad du dem selv klare det og brug din tid på at hjælpe med at gøre dagligdagen nemmere ved at opfylde den ældres ønsker og ikke dine.😕

respekt er nr 1.
Men du siger altså at en aldrende person automatisk "overtages" af hjemmepleje osv... eller familie?
Jeg mener jo selv at jeg udgør fare for enten mig selv eller andre, men selv 112 er ligeglad.

Det gør jeg da også så vidt muligt. Fx rådgive om en "ny" bil hvis hun absolut vil have en.
Skoda fabia er jo heller ikke det værste man kan få fingrene i, men kørt 160000 skal man passe lige på alligevel. Hun skulle jo nødig ramme en ny rustfælde.
Jeg er altså slet ikke interesset i de penge hun måtte have, for de ville aldrig tilfalde mig alligevel, blot i at både hende og jeg har det godt.
Jeg har sved-knopper af abstininser, lugter af noget som tiltrækker fluer, trods deo og bad, og har en økonomi som om få dage vil sejle ud af åen eller hvad man siger.
Jeg er syg, rigtigt syg, ikke bare alkoholiseret jeg prøver jo at droppe det, men man bliver da vildt bange hvis man hører syner midt om natten - og når ens læger giver en medicin som en vil.
Som en klog sagde: det er bedre at skyde over målet end at skyde folk ned.
Derfor forstår jeg heller ikke hvorfår jeg altid afvises: jo måske har jeg drukket osv, men hvis man nu lagde mig ned mon så ikke jeg kom på højkant igen.
For her ligger jeg jo bare og glor tv eller sover - dopet af medicin.
Og folk stjæler mine ting mens jeg sover.
Jeg ved egenligt ikke om min ex prøver at hjælpe mig videre, eller har taget min scooter og udnytter mit vand, og strøm, og tv-muligheder, eller om jeg i virkeligheden er offer for et stort svindel-forsøg.

Det er jo også det jeg gør. At det nok var nemmere for hende at bo tæt på indkøb, ikke være afhængig af en bil fra 1983, ikke skulle ja noget som helst udover at leve. Heller ikke klippe hæk eller noget.
Men ok hvis gamle mennesker absolut vil holde fast i det kendte selvom de sikkert selv ved at de ikke magter så ok... og jeg vil gerne understrege: jeg har INGEN økonomiske interesser - blot omsorg for andre mennesker, selvom jeg i virkeligheden måske burde sætte mig selv først. Altså på ingen måde ondt ment, blot en bekendelse af virkeligheden.

Det er nok den du selv skal se at finde i en vis fart... Hvad der er nemmest for dig at tænke på, er nødvendigvis ikke andres virkelighed...
Dine økonomiske interesser rager mig, har du ikke personligt overskud til at hjælpe et ældre menneske i din nærhed.. er din værdi som menneske i mine øjne... 0
Læs hvad du selv skriver... Crist.
Mvh. sjoveren nu med himmelvendte øjne 😖