Nyt økonomisk system
Jeg har længe gået og tænk over økonomien.
Når en arbejdsom person tjener nogle penge, så tager staten skat af dem. Det er tyveri. Man kan da ikke bare tage andre folks ting.
Men der er jo også folk som går og ikke kan finde job, har det svært osv.
Er det retfærdigt at de skal lide?
Hvad er løsningen på det problem?
Jeg mener at have fundet frem til det, men det kræver altså en økonomisk omvæltning, en gang for alle, og det kan IKKE løses gradvist. Det indebærer en form for borgerløn men også ren kapitalisme. På samme tid.
Derfor vil jeg bede alle der læser dette om at LADE VÆRE med at skimme mit indlæg igennem, og kommentere brudstykker af det, idet i bliver nød til at læse det hele igennem. For løsningen på eventuelle problemer står der, og jeg gider ikke sidde og svare på kommentarer, som er fremkommet fordi man ikke har læst det hele og f.eks. siger "jamen der kommer jo inflation pga. det der" uden at man har læst videre.
Lad os starte:
Alle overførselsindkomster skal generaliseres. Det vil sige, at pension, bistand osv. skal udgå.
Alle borgere får 2 konti, hvor den anden konto er det beløb, som bliver udbetalt af staten hver måned. Den første konto er så ens samlede økonomi + den anden konto.
All får så udbetalt et fastsat beløb hver måned. Lad os bare tage et eksempel, 10.000 kr. om måneden.
Det borgeren får at se er kun den ene konto. Vedkommende har opsparet 5.000 kr. ved arbejde. Han har så 15.000 kr. til sig selv (eller til hus, bil osv.).
Der bliver via nationalbanken derfor konstant udpumpet nye penge alene til dette formål.
For at undgå inflation vil de penge der står på den anden konto, som kun staten kan se (borgeren ser nemlig kun 1 konto, som er 1. + 2. kontos beløb), blive set efter hele tiden. Hver borger har så 10.000 ved starten af hver måned, altid den 1. i hver måned 10.000 kr. Aldrig 20.000. Har man f.eks. brugt 15.000 ialt, så står der ikke minus på den anden konto, som man hele tiden får penge på, de bliver kun taget fra det man har opsparet, arbejdet for eller sat som gæld som vi kender det idag. Man får fortsat udbetalt 10.000 kr. Har man så brugt f.eks. 3000 kr. og på den statslige konto har 7000 tilbage i den 1. i hver måned (eller hvad man nu bliver enig om), så bliver der via dette system indsat 3000, så der igen står 10.000 kr.
Inflation forekommer ikke, eller kun minimalt, idet folk stadig vil arbejde.
Lad os tage et eksempel:
(og det er f.eks. nu i skal læse hver en linie der står så LAD VÆRE MED AT SKIMME DETE IGENNEM):
3 borgere har hver 10.000 kr. på deres konto.
Den ene borger laver et produkt som den anden borger gerne vil have. Det koster 3000 kr.
Nu har den ene borger 13.000 og den anden 7000. Den tredie borger laver også et produkt, som den anden borger gerne vil have. Dette koster 3000 kr.
Vi har nu borgere der har 7000, 10.000 og 13.000 kr.
Måneden er omme, og der bliver udbetalt penge. Da anden og tredie borger har hver 10.000 kr. indsat på deres konti skulle man nu tro, at kun den med 7000 får penge. Men det er ikke rigtig. Også anden borger får penge.
For 1. og 2. borger har nemlig hver brugt 3000 kr. af deres samlede konto.
Økonomien ser nu således ud når måneden er omme, og de alle får udbetalt penge:
10.000, 10.000, 13.000
Vi har altså ikke en inflation på 10.000 kr. heller ikke en inflation på 2*3000 kr.
men kun en inflation på 3000 kr. der alt sammen går til 1 person: Nemlig sidste person i rækken.
Hvis vi nu regulerer system således, at vi sørger for, at sidste mand er staten, så er det kun staten der står tilbage med inflationen på de 3000 kr.
Disse ekstra 3000 kr. kan så bruges til at spare 3000 kr. når der skal udbetales penge til borgerne. Vi har altså en inflation på 3000-3000 kr. altså 0 kr.
Derfor er det store spørgsmål altså ikke, om der kommer inflation, for det kommer der ikke. Ved en størrer økonomi en lige en der involvere 3 personer men 5 millioner vil der naturligvis også være uregelmæssigheder den ene vej, +, men der vil også være uregelmæssigheder den anden vej, -, så uregelmæssighederne der kunne medføre inflation er så små at det ikke gør noget, og det kan nemt gå den anden vej også, så i sidste ende ophæver uregelmæssighederne hinanden.
Spørgsmålet er derfor:
Hvordan sikrer vi, at staten på den ene eller anden måde i sidste ende bliver sidste mand der får pengene?
Mit bud er, at staten bliver sikret et område, hvor forbruget er stigende og udgifterne er konstante - eller minimale i forhold til forbruget. Der findes sådanne områder. Telefoni er faktisk et af de bedste områder.
Det er nemlig kommet frem, at antallet af SMS'er er mangedoblet, men udgifterne til systemet har været konstante.
Hvis staten overtager telefonnettet, elnettet, vand og varmeværker, så vil det hele kunne løbe rundt.
Grunden til at jeg vil have at staten skal sikre sig et område hvor udgifterne er konstante og forbruget stigende, er, at så kan vi retfærdiggøre at folk betaler noget til staten, for at få ydelser igen, samtidig med at det sker frivilligt, og samtidig med at da udgifterne er konstante, så vil der hele tiden være et overskud, som der ikke er nogen mennesker der skal få, og dermed kan overskudet bruges til borgerlønnen. I nogle tilfælde vil der komme overskud på overskudet til borgerlønnen. Dette kan så bruges i tilfælde af underskud engang.
Når en arbejdsom person tjener nogle penge, så tager staten skat af dem. Det er tyveri. Man kan da ikke bare tage andre folks ting.
Men der er jo også folk som går og ikke kan finde job, har det svært osv.
Er det retfærdigt at de skal lide?
Hvad er løsningen på det problem?
Jeg mener at have fundet frem til det, men det kræver altså en økonomisk omvæltning, en gang for alle, og det kan IKKE løses gradvist. Det indebærer en form for borgerløn men også ren kapitalisme. På samme tid.
Derfor vil jeg bede alle der læser dette om at LADE VÆRE med at skimme mit indlæg igennem, og kommentere brudstykker af det, idet i bliver nød til at læse det hele igennem. For løsningen på eventuelle problemer står der, og jeg gider ikke sidde og svare på kommentarer, som er fremkommet fordi man ikke har læst det hele og f.eks. siger "jamen der kommer jo inflation pga. det der" uden at man har læst videre.
Lad os starte:
Alle overførselsindkomster skal generaliseres. Det vil sige, at pension, bistand osv. skal udgå.
Alle borgere får 2 konti, hvor den anden konto er det beløb, som bliver udbetalt af staten hver måned. Den første konto er så ens samlede økonomi + den anden konto.
All får så udbetalt et fastsat beløb hver måned. Lad os bare tage et eksempel, 10.000 kr. om måneden.
Det borgeren får at se er kun den ene konto. Vedkommende har opsparet 5.000 kr. ved arbejde. Han har så 15.000 kr. til sig selv (eller til hus, bil osv.).
Der bliver via nationalbanken derfor konstant udpumpet nye penge alene til dette formål.
For at undgå inflation vil de penge der står på den anden konto, som kun staten kan se (borgeren ser nemlig kun 1 konto, som er 1. + 2. kontos beløb), blive set efter hele tiden. Hver borger har så 10.000 ved starten af hver måned, altid den 1. i hver måned 10.000 kr. Aldrig 20.000. Har man f.eks. brugt 15.000 ialt, så står der ikke minus på den anden konto, som man hele tiden får penge på, de bliver kun taget fra det man har opsparet, arbejdet for eller sat som gæld som vi kender det idag. Man får fortsat udbetalt 10.000 kr. Har man så brugt f.eks. 3000 kr. og på den statslige konto har 7000 tilbage i den 1. i hver måned (eller hvad man nu bliver enig om), så bliver der via dette system indsat 3000, så der igen står 10.000 kr.
Inflation forekommer ikke, eller kun minimalt, idet folk stadig vil arbejde.
Lad os tage et eksempel:
(og det er f.eks. nu i skal læse hver en linie der står så LAD VÆRE MED AT SKIMME DETE IGENNEM):
3 borgere har hver 10.000 kr. på deres konto.
Den ene borger laver et produkt som den anden borger gerne vil have. Det koster 3000 kr.
Nu har den ene borger 13.000 og den anden 7000. Den tredie borger laver også et produkt, som den anden borger gerne vil have. Dette koster 3000 kr.
Vi har nu borgere der har 7000, 10.000 og 13.000 kr.
Måneden er omme, og der bliver udbetalt penge. Da anden og tredie borger har hver 10.000 kr. indsat på deres konti skulle man nu tro, at kun den med 7000 får penge. Men det er ikke rigtig. Også anden borger får penge.
For 1. og 2. borger har nemlig hver brugt 3000 kr. af deres samlede konto.
Økonomien ser nu således ud når måneden er omme, og de alle får udbetalt penge:
10.000, 10.000, 13.000
Vi har altså ikke en inflation på 10.000 kr. heller ikke en inflation på 2*3000 kr.
men kun en inflation på 3000 kr. der alt sammen går til 1 person: Nemlig sidste person i rækken.
Hvis vi nu regulerer system således, at vi sørger for, at sidste mand er staten, så er det kun staten der står tilbage med inflationen på de 3000 kr.
Disse ekstra 3000 kr. kan så bruges til at spare 3000 kr. når der skal udbetales penge til borgerne. Vi har altså en inflation på 3000-3000 kr. altså 0 kr.
Derfor er det store spørgsmål altså ikke, om der kommer inflation, for det kommer der ikke. Ved en størrer økonomi en lige en der involvere 3 personer men 5 millioner vil der naturligvis også være uregelmæssigheder den ene vej, +, men der vil også være uregelmæssigheder den anden vej, -, så uregelmæssighederne der kunne medføre inflation er så små at det ikke gør noget, og det kan nemt gå den anden vej også, så i sidste ende ophæver uregelmæssighederne hinanden.
Spørgsmålet er derfor:
Hvordan sikrer vi, at staten på den ene eller anden måde i sidste ende bliver sidste mand der får pengene?
Mit bud er, at staten bliver sikret et område, hvor forbruget er stigende og udgifterne er konstante - eller minimale i forhold til forbruget. Der findes sådanne områder. Telefoni er faktisk et af de bedste områder.
Det er nemlig kommet frem, at antallet af SMS'er er mangedoblet, men udgifterne til systemet har været konstante.
Hvis staten overtager telefonnettet, elnettet, vand og varmeværker, så vil det hele kunne løbe rundt.
Grunden til at jeg vil have at staten skal sikre sig et område hvor udgifterne er konstante og forbruget stigende, er, at så kan vi retfærdiggøre at folk betaler noget til staten, for at få ydelser igen, samtidig med at det sker frivilligt, og samtidig med at da udgifterne er konstante, så vil der hele tiden være et overskud, som der ikke er nogen mennesker der skal få, og dermed kan overskudet bruges til borgerlønnen. I nogle tilfælde vil der komme overskud på overskudet til borgerlønnen. Dette kan så bruges i tilfælde af underskud engang.