1tilføjet af

Noget lignende?

Jeg var sammen med en pige i lidt over to år. Da jeg mødte hende var hun rigtig sød. Hun havde dog et problem med at hun ikke kunne sige sin mening.. Kun til mig. Men jeg støttede hende selvfølgelig og troede bare hun var almindelig genert. Der skulle så gå et halv års tid, og hun begyndte at forandre sig. En dag fortalte hun at hun havde været på webcam med en fyr fra nettet. Hun strippede for ham, mens han ... ja, det behøver jeg ikke at skrive. Jeg tænkte at jeg skulle have set det komme. Men hun var jo så sød. Jeg var selvfølgelig klar til at forlade hende, men det endte med jeg blev. En af de største fejl i hele mit liv, men hun lovede at hun aldrig ville gøre sådan noget igen. Og hun var rigtig sød igen. Der gik lidt længere tid og jeg fandt ud af at hun havde skrevet til en af mine gamle kammerater og endnu senere indrømmede hun at hun havde været ude med en anden fyr plus en del andre ting hun havde løjet om. Faktisk løj hun så meget, at jeg begyndte at tvivle på næsten alt hun sagde. Når jeg tænker tilbage på det, kan jeg se så klart, at jeg skulle været gået for længst. For det var jo heller ikke engang kærlighed til hende på sammen måde, som jeg havde haft tidligere, jeg havde på det tidspunkt. Før blev jeg ved hende ... ja, selvfølgelig fordi jeg var svag, men også fordi jeg vidste, at hun ville gå helt ned, hvis hun blev alene. Men så begyndte hun at være mere og mere ligeglad med mig og til sidst blev vi enige om at slå op. Vi blev ved med at holde kontakten. Det var så også en af de største fejl i mit liv.
Og så var det at hun blev ondskabsfuld... Jeg havde ikke troet hun kunne synkke så lavt. Og jeg har aldrig fundet ud af præcist hvad hun fejlede Hun begyndte at sende beskeder til mig om at hun havde mødt forskellige fyrer på nettet. Der var bl.a. en 45-årig mand som hun tilbød at han kunne komme hende i ansigtet.. og det var sådan nogle beskeder jeg fik. Plus at hun begyndte at skrive at hun var blevet meget stærkere af at være kommet væk fra mig og flere ting. Hun begyndte at bagtale mig til alle hun mødte og jeg ved stadig ikke hvordan hun kunne blive sådan. Jeg har tænkt meget over det. Måske social arv? Måske fordi jeg netop støttede hende at hun så ville vende det om til at det var hende selv, der havde klaret det... Det lyder mærkeligt men man har jo hørt om det. Jeg ved det virkelig ikke, og jeg vil meget gerne høre hvad I mener.
Nå men en af de sidste beskeder hun sendte til mig var så gennemført ondskabsfuld, at jeg ikke vil skrive den her. Jeg videresendte den til en der kendte hende... Det var selvfølgelig ikke fair at blande hende ind i det, men jeg havde nået et punkt hvor det bare var FOR meget.
Nu er jeg kommet videre og har lært meget af situationen, men desværre også at der er nogle, som ellers ser ganske normale ud og som ingen ville tro kunne være andet end søde, som kan blive primitive og ondskabsfulde, hvis de kan slippe afsted med det. Og så mister man da også lidt håb for menneskeheden... Men jeg må sige til mig selv at der er meget få af hendes slags.
På den positive front, er der heldigvis kommet en del. F. eks. folk man har været uvenner med eller har været irriteret på, begynder at træde frem i nærmest helligt lys. Sådan følte jeg det lige efter. At det jo var småting i forhold til det med hende. Og hun har selvfølgelig fået det hele vendt om til at det var min egen skyld og at jeg fortjente det og alt det pis.
Er der nogle der har oplevet noget lignende? Og jeg VED at jeg skulle være gået for længst, så det behøver I ikke at skrive;)
tilføjet af

Mere

Det er først efter man er kommet væk, at man virkelig kan se hvordan det var. Men der var nu også en del ting som jeg tog stærkt afstand fra.
F.eks. var vi ude at spise en dag, og hun insisterede på han vi skulle finde et andet bord, fordi der var nogle handikappede tæt på. Det var første gang det for alvor gik op for mig at hun var syg. Jeg sagde til at det sgu da var ligemeget. Hun svarede med at de spiste så grimt.. Så sagde jeg til hende: Hvad så med børn? Jamen de kan jo ikke gøre for det, svarede hun. Lige dér følte JEG mig som et dårligt menneske bare af at stå tæt på hende. Det var afskyeligt at sige sådan noget.
Hendes søster var på samme måde, hvis ikke værre. Hun skulle altid.. og jeg mener virkelig ALTID gøre nar og grine af alle, der ikke var som hende selv. Handikappede og udlændinge. Hun gik dog også til psykolog. Ikke at det hjalp.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.