Nimrod
Nimrod var en søn af Kusj. (1Kr 1:10) Ifølge rabbinernes skrifter er navnet Nimrod afledt af det hebraiske udsagnsord maradh′, som betyder „at gøre oprør“. Den Babyloniske Talmud (Erubin 53a) siger således: „Hvorfor blev han da kaldt Nimrod? Fordi han æggede hele verden til oprør (himrid) imod hans [Guds] suverænitet.“ — Encyclopedia of Biblical Interpretation af Menahem M. Kasher, bd. II, 1955, s. 79.
Nimrod grundlagde og herskede over det første storrige efter Vandfloden. Han gjorde sig bemærket som en vældig jæger „foran“ (i negativ betydning; hebr.: lifnē′; „imod“ eller „i opposition til“; jf. 4Mo 16:2; 1Kr 14:8; 2Kr 14:10) Jehova. (Se 1Mo 10:9, fdn.) Skønt nogle forskere her lægger en positiv betydning i det hebraiske forholdsord som betyder „foran“, fremgår det af sammenhængen, af de jødiske targumer og af historikeren Josefus’ skrifter at Nimrod var en vældig jæger i opposition til Jehova.
Nimrods rige indbefattede i begyndelsen byerne Babel, Erek, Akkad og Kalne, der alle lå i Sinears land. (1Mo 10:10) Det var derfor sandsynligvis under hans ledelse at bygningen af Babel og Babelstårnet begyndte. Denne slutning stemmer med jødisk overlevering. Josefus skrev: „[Nimrod] gjorde lidt efter lidt sit styre til et tyranni, idet han mente at den eneste mulighed for at vænne folk af med at frygte Gud var at gøre dem fuldstændig afhængige af hans egen magt. Han truede med at ville hævne sig på Gud hvis denne skulle finde på at oversvømme verden igen; for han ville bygge et tårn så højt at vandene ikke kunne nå op over det. Derved ville han hævne deres forfædres undergang. Folket var ivrigt efter at følge [Nimrods] råd, for man anså det for trældom at underlægge sig Gud; så man begyndte at bygge tårnet . . . og det voksede med en hast der oversteg alle forventninger.“ — Jewish Antiquities, I, 114, 115 (iv, 2, 3).
Det ser ud til at Nimrod efter opførelsen af Babelstårnet udvidede sit rige til også at omfatte assyrisk område, hvor han byggede „Nineve og Rehobot-Ir og Kala og Resen mellem Nineve og Kala: det er den store by“. (1Mo 10:11, 12; jf. Mik 5:6.) Eftersom Assyrien synes at være opkaldt efter Sems søn Assur, må Nimrod, der var en sønnesøn af Kam, være trængt ind på semitisk område. Derved gjorde han sig til en vældig hersker og jæger, ikke kun ved at jage dyr, men også ved at optræde som kriger og føre angrebskrig. (1Mo 10:8) I M’Clintock og Strongs Cyclopædia siges der: „At den vældige jagt ikke var begrænset til dyr, fremgår af at den forbindes med opførelsen af otte byer. . . . Nimrods bedrifter som jæger var et tidligt tegn på hvad han opnåede som erobrer. Jagt og heroisme var nemlig fra gammel tid specielt og naturligt forbundet med hinanden . . . På assyriske mindesmærker skildres også mange jagtbedrifter, og ordet ’jagt’ bruges ofte om felttog. . . . Jagten og slaget, der i samme land siden hen blev så nært forbundet, kan derfor forbindes eller sidestilles her. Det betyder at Nimrod var den første efter Vandfloden som grundlagde et rige, forenede brudstykkerne af spredt patriarkalsk herredømme og konsoliderede dem under sig selv som hoved og herre; og alt dette i trods mod Jehova, for det var en voldelig indtrængen af hamitisk magt på et semitisk område.“ — 1894, bd. VII, s. 109.
Nimrod grundlagde og herskede over det første storrige efter Vandfloden. Han gjorde sig bemærket som en vældig jæger „foran“ (i negativ betydning; hebr.: lifnē′; „imod“ eller „i opposition til“; jf. 4Mo 16:2; 1Kr 14:8; 2Kr 14:10) Jehova. (Se 1Mo 10:9, fdn.) Skønt nogle forskere her lægger en positiv betydning i det hebraiske forholdsord som betyder „foran“, fremgår det af sammenhængen, af de jødiske targumer og af historikeren Josefus’ skrifter at Nimrod var en vældig jæger i opposition til Jehova.
Nimrods rige indbefattede i begyndelsen byerne Babel, Erek, Akkad og Kalne, der alle lå i Sinears land. (1Mo 10:10) Det var derfor sandsynligvis under hans ledelse at bygningen af Babel og Babelstårnet begyndte. Denne slutning stemmer med jødisk overlevering. Josefus skrev: „[Nimrod] gjorde lidt efter lidt sit styre til et tyranni, idet han mente at den eneste mulighed for at vænne folk af med at frygte Gud var at gøre dem fuldstændig afhængige af hans egen magt. Han truede med at ville hævne sig på Gud hvis denne skulle finde på at oversvømme verden igen; for han ville bygge et tårn så højt at vandene ikke kunne nå op over det. Derved ville han hævne deres forfædres undergang. Folket var ivrigt efter at følge [Nimrods] råd, for man anså det for trældom at underlægge sig Gud; så man begyndte at bygge tårnet . . . og det voksede med en hast der oversteg alle forventninger.“ — Jewish Antiquities, I, 114, 115 (iv, 2, 3).
Det ser ud til at Nimrod efter opførelsen af Babelstårnet udvidede sit rige til også at omfatte assyrisk område, hvor han byggede „Nineve og Rehobot-Ir og Kala og Resen mellem Nineve og Kala: det er den store by“. (1Mo 10:11, 12; jf. Mik 5:6.) Eftersom Assyrien synes at være opkaldt efter Sems søn Assur, må Nimrod, der var en sønnesøn af Kam, være trængt ind på semitisk område. Derved gjorde han sig til en vældig hersker og jæger, ikke kun ved at jage dyr, men også ved at optræde som kriger og føre angrebskrig. (1Mo 10:8) I M’Clintock og Strongs Cyclopædia siges der: „At den vældige jagt ikke var begrænset til dyr, fremgår af at den forbindes med opførelsen af otte byer. . . . Nimrods bedrifter som jæger var et tidligt tegn på hvad han opnåede som erobrer. Jagt og heroisme var nemlig fra gammel tid specielt og naturligt forbundet med hinanden . . . På assyriske mindesmærker skildres også mange jagtbedrifter, og ordet ’jagt’ bruges ofte om felttog. . . . Jagten og slaget, der i samme land siden hen blev så nært forbundet, kan derfor forbindes eller sidestilles her. Det betyder at Nimrod var den første efter Vandfloden som grundlagde et rige, forenede brudstykkerne af spredt patriarkalsk herredømme og konsoliderede dem under sig selv som hoved og herre; og alt dette i trods mod Jehova, for det var en voldelig indtrængen af hamitisk magt på et semitisk område.“ — 1894, bd. VII, s. 109.