Mændenes panikalder

Hvorfor er det lige, at nogle mænd går pludselig i panik?
Hvornår er det at panikalderen indtræffer? Og hvorfor?
Er det fordi man pludselig opdager at man har rundet et skarpt hjørne (40 eller 50), man ser sig tilbage og indser at der er så meget man ikke har nået? Man vil prøve at indhente alle de ting man ikke nåede i ungdomsårene?
Vi har en af vores gode venner der er 40+, han er pludselig begyndt at agere teenager. Han forsøger på alle mulige måder at mænge sig med teenagsønnens venner. Det giver sig udtryk i frisure, tøjstil, sprog, m.m.
Han prøver på alle mulige måder at blive kammerat med sin søn.
Det er fint nok, at man lever sig ind i sønnens hverdag, og følger med i ungernes hverdag, men hvor går grænsen?
Der er flere af vores fælles venner der er begyndt at snakke om hans opførsel, og er lidt chokeret eller måske forarget.
Hvor går grænsen fra at være ungdommelig og til at være pinlig?
Bør man give ham et vink om, at han risikere at gør sig selv til grin, både over for de unge og de jævnaldrende. Eller skal man lade ham være i fred og måske grine lidt i skægget?
Hvad synes I? Kan I også mærke alderen trykke?
Fortsat god torsdag :0)

PS. Det er ikke fordi kvinderne ikke også kan gå i panik, men kvindernes panik alder kan vi tage en anden dag. Hvis nogen har nogle eksempler på det.

Jeg tror ikke man kan svare på hvad der sker i " panikalderen " hos mænd. Men et eller andet går der galt.
Nu kan jeg ta' min egen far feks. - bliver 55 år i år. Han valgte for 1½ år siden at blive skilt med min mor ( 30 års ægteskab ) fordi de ikke havde mere til fælles. Det er jo som tingene kan gå. MEN.... han kommer nu sammen med en ung dame på 30 år ( 1 år yngre end jeg!! ) som har et barn på 4 år ( samme alder som mit barn ).
Hvis det ikke er panikalder så ved jeg ikke rigtig!
Men der må absolut være noget galt med hende også!
Hvad kan de have til fælles?
Også godt torsdag til dig... ;O)

Når manden fylder 40 år sker der noget i homonbøfferne.:((( Han går i gang for at se på unge piger,de første grå hår er kommet for at blive...han pønser på at farve det kulsort!!!!!!!

taler de så om øh bagefter..jaaa ....smag og behag....:(((>Er forskelligt.

der ikke er særlig mobil, har jeg været henvist at handle i en modeforretning, hvis jeg ville have noget nyt. Så jeg har udstyret mig med tøj, man ikke umiddelbart forbinder med min alder. Der er nu aldrig nogen, der har gøet af den grund. Tvært imod ser børnebørn og min kone på mig, med bemærkning om, at jeg er smart. Moden med hænger..
og slæbende bukseben ser du overalt. Annoncer for tøj til mænd er hovedsagelig rettet mod en skægget fyr på 30. Desuden er moden stadig under udvikling, vi kan ikke stritte imod. Med hensyn til kvinder klæder de sig yngre og yngre, men det har du nok bemærket.

Det ser unægtlig sjovt ud når man er ude af trit med en biologisk alder, iallefald når andre forventer at man skal opføre sig på en bestemt måte. det gør det ligsom meget nemmere når alle parter ved hvordan man SKAL opføre sig.
Nej, hvorfor skal vi beskrenses af det, men samtidig skal vi heller ikke holde mund. Han skal da vide hvordan folk/søn/familie ser ham, og hvis han stadig vil opføre sig sådant er det da bare fint, ikke?
Vi lever i dette liv, og vi må vel leve det som vi vil, bare vi tager visse hensyn (og de hensyn er ikke at tage hensyn til forargelse).
Lad folk da leve deres liv, om den er kædelig eller ej.
/manden der lever på alle plan

rigtigt!HAHAHA!Jo det starter der ca. 39 år,kender en som var 65 år ca,men det gik ikke.

Nogle gange ser man at man forelsker sig i personer som man synes har noget særligt over sig.
Dette "særlige" kan fortage sig kraftigt med alderen. Et symbolsk eksempel er manden, der forelsker sig i kvinden med et langt smukt hår. Når de så er blevet gift klipper hun håret af til en plys-frisure, fordi det er lettere at holde - og nu HAR hun jo scoret.
Eller kvinden, der gifter sig med en sportstrænet, flot fyr, der i løbet af nogle år kun dyrker sport foran fjernsynet med chips, øller og stor mave.
Hvis der ikke er andet og mere dybt i forholdet kan det være svært at blive hængende.

tyndt hår og en måne får de osse
ud og købe paryk og nyt smart
tøj og flere tandlægebesøg o.s.v.
nye smukke unge slanke men ikke tynde
damer og det sker for rigtige mange mænd

Der er kommet mange gode svar til hvordan og hvorfor mænd går i panikalderen.
Jeg synes dog ikke at man går i panik, bare fordi man prøver at følge moden. Mænd i alle aldre kan se bedre og yngre ud, al efter det tøj de vælger. Man kan godt se ungdommelig ud, uden at skulle gå fra hverdags casual med cowboy-bukser og skjorte til stramme læderbukser og sort t-shirt, for at ligne en teenager (som det er tilfælde for ham jeg nævnte).
Det kan godt være at der er nogle der vil føle sig truffet når jeg antyder, at læder bukser måske ikke er til mænd i den alder. Det er ikke det jeg vil sige med dette her. Men den bratte stilskift! Det er tegn på panik, sammen med hårfarvning, det ændret adfærd, m.m.
Det er ikke fordi jeg ikke under mændene at følge sig ungdommelige. Jeg er bare bange for, at de om 5-10 år opdager at der er en fase i livet de er gået glip af, nemlig den mellem 40 og 50/60, hvor de istedet forsøgte at spole tiden tilbage.
Man kan sagtens være ungdommelig samtidig med, at man er sin alder bevidst og lever i nuet, uden at blive pinlig.
Hvornår bliver man pinlig?
Jeg håber at min familie og venner vil give mig et ordentlig vink med en vognstang, hvis jeg begynder at agere med panikhandlinger!

Kvinden i 30 års alderen, er kun ude efter
en mand med en god løn og en fed pension.
Desuden er den slags kvinder ikke ret
kvindelige, men tænker ret ofte som en mand.
Desuden er deres ægtefælle gået psykisk ned, og
har været arbejdsløs i en længere periode.
Dermed er økonomien ofte ret stram, og det vil
de færreste kvinder acceptere. Mandens tidligere
ægtefælle er også psykisk ned efter, at være
blevet trådt på i længere tid.
Så det er ofte to psykisk stærke partnere, der
finder sammen på den måde. Mens de efterlader
to andre mennesker, der er lige til rotterne.
Manden er ude efter en ung kvinde, som han
kan få bekræftelse fra. Så han stadigvæk
kan føle sig ung og viril. Selvom han ikke
kan følge med en 15-25 år yngere kvinder rent
fysisk, og derfor vil brænde ud efter et stykke
tid i "høkassen".
Min far gjorde det samme efter over 34 års
ægteskab, og blev gift med en 16-17 år yngere
kvinde med to børn. Men jeg tror ikke at han
er lykkelig, for det har altid nogle meget
høje omkostninger.

.... den bekendte du nævner lyder lidt ekstrem synes jeg. Om han gør sig ungdommelig for sin egen skyld, eller om det er for at være med på holdet ift. sin søn synes jeg er væsentligt. Teenagere skal jo også have lov til at udvikle sig selv uden forældrenes omklamring og det kunne måske lyde lidt som om det er det han gør - omklamre og blander sig. Hvis sønnen synes det er dejligt med en engageret far der lever sig ind i det, er der vel ikke noget i vejen - men er det modsatte tilfældet er det vammelt synes jeg.
Venligst 1-2-3

Min mand(49år)og jeg(41år) har været gift i 13år,har 2 børn.
Jeg synes det er hårdt at få at vide man ser slidt ud. Sidder egentlig bare her og venter på han skal fortælle han har scoret en på 30år....er det mig der er skør? er det ikke panikalderen??eller hvad foregår der i hans hoved? Han synes måske han er lækker når han kan følges med de unge piger??Jeg synes det er yderst pinligt🙂Hvad synes I?

panikalderen er et naturlig opgør mod det at føle at årene går og det ikke er alt der følger med. Vi har en kultur der dyrker ungdommen og gerne vil fungere som medspillere på denne bane.
Det er naturligt at se ned af sigselv og ind i stuen hvor ens partner ligner alt andet end det man dyrker i denne ungdomsfikseret kultur. Men det betyder jo ikke at man ikke kan være skøn at skue!
Som lifecoach for mange private, bliver jeg lidt trist ved at læse panikken der breder sig rundt om den man opfatter som værende i panik med sig selv, og endnu mere trist ved at læse at "man bare venter på ens mand skifer sin partner ud for en yngre model!". Jeg bliver lidt ærgelig over den passivitet jeg læser mig til og tænker "hvorfor venter du på din mand forlader dig?". Livet handler om meget mere end ungdomsfiksering, for det er sikkert ikke det eneste der sker med mænd i panikalderen. Der er vel også tale om at uret tikker og man gerne som menneske vil udleve nogen drømme som ens partner kunne deltage i? Er der plads til dig i din mands drømme så deltag, og få alt det sjove med derfra? Lov mig du ikke sidder tilbage og lader din mand styre dit liv udfra dine antagelse, men deltag med ham, lad dig inspirere til et liv i fyrrene hvor der bestemt også er plads til at kvinder er fantastiske og inspirerende, smukke og levende:-)og at din mand vil dig!
Knus fra mig

Startede da kvinderne fik stemmeret, og siden forlod kødgryderne og børnene, for nu skulle kvinderne gøre karriere, og se bare hvad der er kommet ud af det, nemlig en flok pjankede tøser i folketinget, så panikken var ikke helt ubegrundet. 😕

Det er vel ikke alle mænd, der hører til i den kategori ?
Ham du omtaler, er vel bare dum. Så enkelt kan det vel siges.
Modne mænd, der vil have ungt kød, kan sagtens få det, uden at gøre sig til grin. Der er masser af kød, både det man køber og det som nedlægger sig selv.
Det samme gælder for modne kvinder, som søger ungt kød.
I den forbindelse, er det mere udbredt blandt kvinder, at de går på det unge kød !

og kulturberigere.

Det er sagsbehandling det handler om.
Der skal en sagsbehandler på, inden en dum panikalder-mand/kvinde, kan komme på rette køl igen.

Eller er det bare noget, du synes?
Jeg selv lever også livet 'bagfra' - var alt for voksen og ansvarliig allerede som 12-årig, satte altid mine egne mål og drømme i baggrunden, tænkte altid på andre før mig selv, var altid den der fornuftigper osv. Hvad gav det mig? Intet.
Idag gør jeg som det passer mig, folk der har kendt mig fra min fortid bliver også chokeret, men hvis man bliver ved med at agere ud fra at leve op til andre folks billede af een, så når man ikke en hujende fis i livet.
Jeg er ikke gået i panik, det føler jeg ikke selv. Det kan så godt være DU vil sige det, fordi jeg er begyndt at leve ud fra mine umiddelbare tanker og ikke overvejer noget 100 gange - før jeg lader være medat gøre det. Hvis du kalder det teenageagtigt og panikalder - jamen så kald du bare det. Jeg stortrives med at leve livet omvendt. Jeg tror nemlig kun vi har eet liv at leve, og det gælder da om at få det bedste ud af det. Uanset om man har børn eller ej.
fordi man selv har ørn og er alenefar, betyder det jo ikkeat ens eget liv skal gå helt i stå uden overhovedet nogensinde at være startet, vel?

JEG har til gengæld hormoner aka testosteron i blodet. Så meget at jeg blev skaldet allerede som 19-årig.
For 5 år siden fik jeg målt mit testosteronindhold i blodet, min læge havde aldrig set noget lignende. Og nej, jeg har aldrig taget væksthormoner eller noget andet, men 100 procent naturlig og ekstrem viril. Og Ja jeg kender godt statistikken med høj testosteroninhold og risiko for prostatakræft, hvis man skal holde sig til det, så dør jeg som 40-årig.
Folk der stadig har hår på hovedet efter de 30 er nogle pjevser.

Verden er gået videre siden trådstarter skrev sit indlæg. Idag er man håbløst umoderne hvis man ikke springer ud som Lady Gaga - som 50-årig bedstefar, og man bliver mobbet hvis man ikke kan slikke sig selv i røven uden at have fået 1 mio views på youtube på et døgn.