moderen søger ophør fælles forældre myndighed

Hej
Jeg står i den situation at mig og min eks gik fra hinanden men boede dog stadig sammen en aften gik bælgerne virkelig højt og jeg blev meget ophidset og sagde jeg bare kunne tage vores søn som er 20 mdr og skride fra det hele og jeg talte i det hele taget ikke pænt til hende hun blev enorm bange og tog på krise center,
Efter nogen dage der snakkede vi og lavede en frivillig aftale om samvær. Desværre gik det galt og vi kom meget op at skændes i tlf og hun mener jeg truede hende på livet og anmeldte det, endvidere modtog jeg brev om hun søgte ophør af fælles forældre myndighed grundet hun mente jeg havde truede hende og hun var bange for jeg ikke kunne tage vare på vores søn, jeg skal sige at jeg har været ligeså meget forældre som hun har og hentet bragt ham fra inst hun ønsker slet ikke at tale med mig og har ikke set min søn i 35 dg da hun er `bange` jeg har søgt om forsat fælles forældre myndighed da jeg syntes det vigtigt at være med i belutninger om min søn som jeg elsker og savner og er nu ræd for at få frataget forældremyndigheden jeg vil sige at jeg ønsker at samarbejde og har prøvet at opnå kontakt på alle måder uden held her fik i i historien fra en far der har optrådt uhensigts mæssigt

Hej , jeg kan godt forstå din fustration og at du gerne vil se din søn . Men hvis din ex har ansøgt om at få den fælles forældre aftale opsagt er jeg bange for at der ikke er ret meget at gøre. I det danske samfund er vi mænd desværre kun 2 rangs personer i myndighedernes øjne når vi bliver skilt og mister vores børn , vi skal bare betale og så ellers rette ind til højre. Du kan melde dig ind i foreningen FAR , som er gratis og et debatforum for mænd der står i samme situation som dig. Der kan være hjælp og hente og der er en del der ved en hel masse om det at være weekend far.
Hav det godt og held og lykke.

Jeg tror som en start skal du lære at styre dit temperament. Du kan ikke gøre noget ved din ex. Men dit eget kan du. Det er en stopklods for dig. Hvad du end gør. For du(i) lader temperamantet løbe af med dig.
Hvor fedt er det for dit barn. Du skriver du elsker det overalt på jorden. Men jeg kan hilse og sige dig at som barn af to forældre der også "påstår" de elsker deres børn. Men som også sked på barnets tarv en meget laaaang march. Med deres egotrip. Så har jeres dreng fanget jeres egotrip og lider meeget under det.
De skænderrier i har, har ikke noget med barnet at gøre. Det er jeres sårede ego der skal stives af ved at tryne den anden.
Hvis du tror at barnet aldrig fatter eller opfanger hvad i laver. Så tro om igen. Måske ikk nu, men senere når han bliver lidt ældre.
Jeg ved godt det ikke er det svar dú er ude efter. Men hvis du vil have at dit barn bare kommer nogenlunde ud af barndommen uden de traumer egotistiske forældre kan påføre dem. Med deres forbandet indbyrdes kamp. Så ville i slet ikke opføre jer sådan. Men det ser i ikke, da i bare skal tryne den anden når bølgerne går højt. Så må du gøre noget ved dit eget temperament. Psykolog eller hvad ved jeg. (men det gøår du nok ikk)
OG i er forældre optræder Meeget uhensigtsmæsigt.
OG det er jeres barn der betaler jeres kamp. Men det hjælper nok ikke at skrive dette her. For chancen for at du eller din kærste formår at sætte barnt først. er rigtig, rigtig lille. Desvære.
Min egen erfaring med mine forældre gør mig meget pesimistisk med hensyn til at forældre formår at sætte deres børn før dem selv.
Jeg kan tage fejl med hensyn til jer to. Men jeg tvivler.
Jeg håber det bedste for jeres dreng.[f]

Men prøv alligevel at skille tingene ad. Efter min bedste overbevisning, så er fælles forældremyndighed fandens opfindelse. Den er ingen garanti for samarbejde, men til gengæld et godt værktøj til at modarbejde. Samvær er ikke linket dertil heller. Det giver hverken mere eller mindre af slagsen. Det eneste, der er vigtigt er forældrenes evne og vilje til at arbejde sammen. Hvis I går mindre op i "rettigheder" og mere i sønnens trivsel og hvad han har "ret" til i jeres bog, for juridisk har han ikke hunds ret. Du kan vælge ham til eller fra som du ønsker. Det samme gælder for hans mor. Lav i fællesskab en agenda, der handler om HAM.
Du har selvfølgelig et problem lige her og nu, fordi du har opført dig "uhensigtsmæssigt", men vel ikke noget uopretteligt, hvis du virkelig vil.
Du må igang med opgaven.

HØRT!!! Så længe du ikke kan styre dit temperament, har du sgu ikke noget at lave med en unge... sådan groft sagt.

Jeg vil slå fast barnet aldrig har lidt overlast det og jo jeg går skam til en psykolog vores søn har altid fået den kærlighed og omsorg han skulle havde og mit temperemt har aldrig kommet til udtryk over for vores søn

Kan endvidere sige at jeg har været ligeså meget primær voksen som min eks har og har været en del af hans liv i 22 mdr

lige så snart i , forældrene ikke kan enes. Hver gang barnet hører jer skændes så lider det overlast.

Hvis du gerne vil vise at du er en kompetent og troværdig faderfigur, som hverken din eks eller jeres barn skal frygte, så synes jeg at du hurtigst muligt skal opsøge en psykolog og få nogle samtaler, evt. med noget anger management. Du erkender at have opført dig groft, talt grimt mv., men selvfølgelig ikke at du har truet hende - det vil folk aldrig erkende, selvom de kan se angsten i øjnene på den ande.
Hun er blevet så skræmt at hun er taget på krisecenter og da det ikke sådan lige er at få en plads der, må det have været temmelig slemt. Idag tager de kun kvinder som virkelig er presset langt ud, enten pga. mental eller fysisk vold og i situationer hvor de skønnes at være i fare. Det siger mig at du i allerhøjeste grad bør lære at styre dit temperament. Det kan godt være at du ikke fysisk har gjort hende noget (det skriver du ikke noget om) men trusler og mental vold er lige så slemt og trusler er i øvrigt strafbart. Hvis du virkelig gerne vil din søn så får du styr på dit temperament så du kan føre en ordentlig dialog uden at hidse dig så meget op at du skræmmer hende og så du kan bevise at du rent faktisk er i stand til at tage vare på andre, fordi du kan styre din hidsighed.
Det er muligt at du selv synes det er helt normalt og acceptabelt at ryge så langt op i det røde felt når man er sur på en anden, men det er det ikke. Det er uacceptabelt at ryge så langt op at man skræmmer den anden ud af hjemmet - og jeg forstår godt hvorfor hun ikke tør lade dig være alene med barnet. Hvordan skal hun kunne stole på at du ikke ryger helt derop foran barnet hvis det går dig på nerverne, hvis du ikke viser initiativ og f.eks. henvender dig til en psykolog eller dialog mod vold, som også tilbyder rådgivning til mental og/eller fysisk voldelige.

hvis ikke du må se barnet skal hun ikke have 0 kr!

Vil det sige, at det var helt bevidst du skræmte moderen ud af hjemmet? Du har en dårlig sag.
Tro så ikke at det ikke går ud over barnet, blot fordi vreden ikke er vendt mod det. Var han ikke med sin mor på krisecenter?

Den holder ikke. Hvis du flipper ud i hjemmet og på hans mor, så har han også oplevet det. og hvem siger at han ikke allerede føler angst hvis du hæver stemmen?
Selv helt små børn opfatter stemningslejer og eksempelvis klangen i forældrenes stemme og din søn kan meget vel vokse op og blive nervøs hvis han hører dig hæve stemmen.
Du ANER ikke om han har lidt overlast før han bliver ældre og det eneste positive er at du går til psykolog - men snakker du virkelig med ham om dit problem? Har du erkendt at dit temperament er ukontrollabelt og giver dig problemer i forhold til dine omgivelser? Eller går du der med en overbevisning om at verden er imod dig og din eks bare er en kælling fordi hun ikke vil gøre hvad du siger?
Jeg sætter det på spidsen og stiller spørgsmålet fordi jeg selv har set det, hos andre og i et tidligere forhold; den der går til psykolog, ikke fordi de ødelægger tingene for sig selv, men fordi de tror at verden bare vil dem det skidt. Og de lærer ikke en skid, for så længe man siger det er alle andres skyld eksen, samfundet, forældrene osvosv hjælper det ingenting.

Har du helt selv regnet den ud?

Hvis man kan tage det sjove (sexen) så må man også tage det grove, som kan være forældreansvaret - også det økonomiske og også i tilfælde af at forholdet ikke holder. Man skal ikke acceptere truende og/eller uhensigtsmæssig adfærd i forhold til barnet, bare for at kunne retfærdiggøre udbetalingen af børnepenge.
Jeg ved ikke hvorfor nogen har den syge opfattelse at pengene skal gå til moderen og er så egoistiske at de ikke vil betale til deres eget barn. Man kan bare lave en konto til barnet selv hvis man er så sygeligt mistroisk omkring brugen af pengene. Det kan endda være en låst konto som kun barnet kan hæve på når det bliver gammelt nok. Så er det selvfølgelig surt hvis der lige mangler de 200kr ekstra til et par vinterstøvler, men hey lad da ungen fryse på tæerne, hellere det end at risikere at den anden forældre får to øre ud af det!
Det er endnu mere egoistisk ikke i det mindste at give et bidrag hvis man ikke engang er kompetent til at tage vare på sit barn og eksempelvis have samvær fordi man har et ukontrollabelt temperament. Hvis man har samvær har man da i det mindste lidt af udgiften når samværet foregår, men uanset hvordan forholdet er mellem forældrene så bør barnet have de penge de er berettiget til. Hvis man bor sammen nægter man vel heller ikke at betale til barnets underholde gennem husholdningen, hvis man er sur på partneren? Vel?

nej det var på ingen måde bevidst jeg skræmte hende og måske jeg har formulleret mig forkert men hun er ikke bange for jeg gør barnet noget hun siger bare at nå vi ikke kan snakke sammen kan vi heller ikke havde fælles forældre myndighed, og hun har endvidere afvist at få tilhold , jeg fralægger mig absolut ikke skylden eller siger det hendes skyld

Da hun er lige så god til at starte/fortsætte deres skænderier.
Just a thought.[:|]

hvis ikke du har noget at bidrage med, så bland dig udenom tråde du ikke har forstand på...ikke søde ven🙂
Husk: S-SF taber valget

Hvis du ikke vil tage ansvar for det barn du selv har sat i verden. Så skal du lade være med at sætte børn i verden. LOængere er den ikke.

Det er så nemt at falde over folk og hudflette dem, når de sågar selv indrømmer, de her dummet sig, og det gider jeg altså ikke beskæftige mig med, men den der fælles forældremhyndighed er jo efterhånden noget nærmest religiøst for statsforvaltningen og tro ikke, det er for din eller for dit barns skyld. Den har, som jeg skrev tidligere, ingen effekt på samarbejdsevne. Hun får den altså ikke bare ophævet administrativt. Hun skal slæbe dig i retten. Det ved du godt, ikke?
Men jeg kunne godt tænke mig at spørge dig: Hvad vil du bruge din fælles forældremyndighed til? At korrigere, der hvor I er uenige, eller hvad? Hvad er det præcist, du vil have indflydelse på, som kun den fællesforældremyndighed kan hjælpe dig med?

Hedder det ikke selvmål? Millionsalias.

Min ex forsøgte den øvelse, og da han havde låst pengene som du siger, måtte han til lommerne og betale én gang til.

Det er ikke trådstarteren, med den geniale ide. Han har da på ingen måde givet udtryk for han ikke vil tage og ikke har taget ansvar. Muligvis du har været et barn, der var i klemme, men derfor er ikke alle forældre som dine.
Du må se lidt ud over din egen næsetip.

så kan det ikke være rimeligt at man skal betale til hende.
Hun ville helt sikkert heller ikke betale halvdelen af afdraget på bilen hvis manden tager den med sig.
Hvis faderen må se barnet så skal han bidrage, men hvis moren er så ekstremt ond og egoistisk at hun nægter barnet at se sin far så kan hun sgu selv sidde med den økonomiske byrde.
Det hænger alt andet lige sammen. Hvis jeg havde et barn som en egoistisk og ond kvinde havde fraskåret mig retten til at se, så kan jeg love dig at hun ikke fik så meget som en flad 25 øre uanset om jeg så blev slæbt i retten og kom i fængsel...hun fik IKKE EN SKID!

Jeg ved godt hun ikke bare kan ophæve den og hun vil os gå i retten, jeg har gemmen 20 mdr været med til vigtige beslutninger omkring vores søn såsom institutions valg osv og det finder jeg os vigtigt at være en del af i fremtiden samt at kunne deltage i forældre samtaler og den slags og vil lige pointere at jeg altid har taget ansvar for min søn og været en primær voksen for ham

så havde du fået NARDA!

jeg indrømmer jeg har optrådt uhensigt mæssigt men har og vil på ingen måde ikke tage ansvar for min søn jeg har været en primær voksen for ham og haft mindst lige så meget at gøre med ham som min eks indkørin g i dag inst hentet bragt haft barsel osv

barn. Børn tager skade af skænderier. Børn bliver mærket af at komme på krisehjem.

Jeg svarede såmænd på en "anonym"
"Men hun mener sikkert at du skal betale børnepenge"
"hvis ikke du må se barnet skal hun ikke have 0 kr!"
Og ikke på trådsstarter. Sådan går det når man læser et indlæg og ikke hvor det kommer fra. 😉😉
Og jeg er godt klar over at ikke alle børn har været i klemme. 😉 Det ved enhver sku da.😃
Så se lige ud over din egen næsetip, næste gang du reagere på et indlæg. Ikk?[f]

Jeres søn bliver bange for dig, når du råber. Så måske er det bedst for din søn ikke at opholde sig hos dig, når du ikke kan styre dig.
Det er et meget lille barn at overlade til dig, når du ikke kan styre dit temperament.
Selvfølgelig bør du se din søn, men under opsyn.
Det er ikke godt for børn, at være kastebold. Små børn har mest behov for deres mor.

kan man ikke bruge til at sætte børbebidrag ind på. Ordet hedder børnebidrag fordi det skal være med til at opretholde den daglige drift der hvor barnet bor....tag over hovedet, mad, inst, tøj/sko, idræt. Pengene kan ikke uden fælles aftale sættes på en spærret konto, men går automatisk ind på nemkontoen hos den der er bopælsforælder.

hedder det

det bestemmer du ikke selv, for kommunen laver fratræk i din løn eller bistand inden du får den udbetalt, så du slipper ikke for at betale ligemeget hvad du gør

Jeg har ikke råbt af barnet og vi har skændtes så det bragede 1 gang og som tidligere skrevet har jeg aldrig råbt af min søn eller på nogen måde optrådt agressivt over for ham og som jeg skriver hun er ikke bange for jeg gør ham noget hun ønsker bare ikke at tale med mig

Har der været uenighed om institutionsvalg? Vil I ikke være enige om, hvor han skal gå i skole? Uanset hvem der har forældremyndigheden?
Du kan da sagtens deltage selvom hun har forældremyndigheden. Til gengæld bevirker den fælles forældremyndighed ikke at hun underretter dig, hvis hun ikke vil, vel?
Jeg forsøger at komme frem til at gøre dig opmærksom på, at den fælles forældremyndighed ikke er altafgørende for din deltagelse i din søns liv. Det er derimod jeres forældreevne. Den følger desværre ikke altid automatisk med rettighederne.
Kunne man ikke forestille sig, at hvis du faktisk målrettet forsøgte at opnå borgfred, så I kunne genoptage en fornuftig dialog (hvis en sådan har været til stede tidligere) så ville det også kunne lade sig gøre at arbejde sammen om at få tingene til at glide. Hvilken samværssekvens har du bedt om?

lønindeholdelse? Det kan min ex NU.

jeg gider det ikke. Jeg kan se, jeg heller ikke er den eneste, der misforstod din addressat.

Jeg er netop bange for at jeg ikke vil være med til institutions valg osv og jeg har ikke ret til at deltage i forældre samtaler uden myndighed.
vi lavede en frivillig aftale der hed 10-4 samvær og bopæl hos hende men så var det at det gik helt galt, jeg sagde enda at jeg ikke bare ville tage ham fra dag 1 så hun ikke stod med en tom fornemmelse
Og jo jeg vil rigtig gerne slutte fred som jeg os har meddelt hendes forældre og hende selv og ønsker på ingen måde en mudderkastning situation og håber da på vi kan genoptage en fornuftig kontakt med tiden

I hvert fald som udgangspunkt, men når du ellers har fattet meddelelsen, som vel er, hun ikke vil udsættes for det igen, så burde hun standse sine repressalier for jeres søns skyld og begynde at tale med dig, så I kan få det her på plads.
Nogle gange kan der være behov for en ringleder. I nogle familer er man så heldige at der findes en, der naturligt kan deltage i at udrede tråde. Har du sådan et familiemedlem? Ellers er der jo den mulighed at bede om rådgivning i statsforvaltningen. Det kan du bede om og så bliver hun indkaldt til det.

Jeg svarede bare med samme tone som dig. Da jeg gik ud fra det var sådan du vil tales/skrives til.😉

sagen er i stats amtet hvor hun ikke ville være i rum med mig så hun bliver indkaldt til et nyt møde

over for fædre, der "ikke må se deres børn" men jeg tror dig. Ikke at jeg har noget at have det i, men det gør jeg altså.
Hvad siger hendes forældre til situationen? Den ældre generation er nogle gange lidt mere besindig.

med at underminere sin egen sag. Har du fat i en ordentlig advokat?

Og jeg svarede på en anden omkring at tage ansvar ikke dig.😉
Men jeg kunne godt lide at vide hvad du synes om va290540 indlæg omkring anger manegement? Da det var tankevækkende at man ikke bare lige kan komme på krisecenter . Men at der skal være en tungt vejende årsag.
Når du skriver din kærste tog på krisecenter, da du truede med at tage lille mand. `
Det alene at den ene forælder truer den anden så vedkommende søger ly på et krisecenter burde være en alarmklokke der burde vække jer. Gør den det?

hendes forældre siger at hun har jo oplevet det og det og hun vil havde ene forældre myndighed os af grunden hun er bange for jeg stikker af med ham som hun har gjort og jeg forstår hende faktisk godt ville nok os selv sidde og tænke sådan og igen jeg prøver ikke at fralægge mig ansvaret, syntes bare der mange tråde hvor folk er sååå uskyldige men jeg er selv skyld i situationen som jeg dog blot syntes har taget overhånd nu

Så kommer du til at betale. Hvorfor har jeg også en fornemmelse af, du derimod aldrig ville få samvær med dit barn? Det kræver vist ikke en "ond, egoistisk", men en med en smule fornuft i hovedet vil da ikke beskæftige sig med sådan en som dig.

ja jeg har fat i en god advokat håber jeg da :-) hun siger hun kører masser af de sager

Eller fordi hun lever af det? Har du kigget lidt på hendes statistik?

jeg giver ikke nogen andre skylden for det skete udover mig selv , og selvfølgelig skal der meget til at at tage på krisecenter men så aligevel ikke har en søster der arbejder med den slags og hun mener os det lige overdrevet nok men selvfølgelig har det vækket en masse i mig og derfor jeg har taget kontakt til en psykolog

statistik ok der faldt jeg af kan man det ja åbenbart men nej det har jeg ikke

jeg ville skide SÅ MEGET på det danske socialdemokratiske registersamfund hvis det kom dertil. Jeg ville gør det alene for at hun IKKE skulle få noget.
Tro mig...

hvis jeg bor i Danmark og har en indtægt de danske myndigheder kender til.
Hun ville ikke få så meget som en 25 øre!!!! ...og jo det er onde, egoistiske og ækle hekse der nægter deres børn at se faderen.
Der er tilfælde hvor faderen er voldelig eller har misbrugt barnet - OK - men i de fleste tilfælde er det sgu bare fordi der sidder en eller anden eddikesur smatso som vil straffe faderen ved at nægte ham at se sit barn og dermed være ond mod BÅDE faderen OG BARNET!!!!!

Så dygtig da den lille mocafe er i dag hva'
Jeg kunne også lynhurtigt dissekere dine eddikesure indlæg og finde massevis af stavefejl. Skal vi prøve engang:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=355&posting=2074733#2074733
Det hedder "lige meget".
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=3&conference=203&posting=2073584#2073584
Det hedder "som".

De kunne tilbageholde min løn alt det de ville...hvis jeg boede i udlandet og ikke havde en indtægt som det danske registersamfund kendte til så ville du få dig en tør prut at pille i.
Men bare rolig - vi to ville aldrig få sex sammen.
Jeg kan lugte på lang afstand når der er tale om onde udspekulerede kvinder som bare vil have et barn og børnepenge og smider manden ud når han har befrugtet hende.
Jeg ville gerne møde din ex. og give ham et par tips til hvordan man slipper uden om at betale børnepenge...selvfølgelig forudsat at du er så ond at du nægter dit barn at se ham.

at fortælle os?

det formynderiske danske registersamfund😉
Så er det kun tørre prutter på din nemkonto🙂

Er 2 forskellige ting [:|]
Mit bud er at samværet er midlertidigt ophørt, og det bliver af hensyn til barnet ikke genoptaget, førend der foreligger klarhed om forældremyndigheden 😖
Du har opført dig tanketomt, jeg forstår godt moderen, hun er nødt til at beskytte barnet, næste gang bliver det måske ikke ved truslerne? 😮
Bare rolig, hvis ikke du har gjort noget virkeligt slemt, har psykiske problemer eller er afhængig af et eller andet stof, bliver det ufatteligt svært for hende helt at afholde dig fra at se dit barn 🙂
Men fat i den lange ende har hun 😖
Løvemor

Tag og kontakt foreningen "far", nu i dag.
http://www.foreningenfar.dk/
Men husk lige på en ting, det er barnet`s behov der kommer først, og det med at moren er på et krisecenter!, nu er det vel ikke i nakskov, vel?, for hvis det er det, også hun har en hvindelig "advokat" fra nakskov, så vil det nok kunne betale sig hvis du lige skrev til mig, for så ved jeg hvad det næste der sker er, og det MÅ IKKE SKE.
mail: pouljoergensen@sol.dk
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Uha, stakkels kvinde og barn! På krisecenter. Og med en eksmand/far, som nu bliver henvist til foreningen Far. Så skal der være krig, åbenbart. Gad vide, hvordan det er gået.
Vold og stalking tillægges desværre ingen vægt i samværs- og forældremyndighedssager, medmindre volden er direkte mod barnet.
Her er et forsøg på at hjælpe ofrene og kortlægge stalkingen. Undersøgelsen er for kvinder, som har barn med stalkeren. Svarfrist 10. marts 2013.
Undersøgelsen er anonym og bliver foretaget via et spørgeskema fra Syddansk Universitet.
Stalking indbefatter gentagne handlinger, som er uønskede af offeret - herunder også henvendelser til myndighederne om barnets mor, retssager, falske underretninger, påvirkning af barnet for at skade moderen m.v. Altså ikke kun trusler eller fysisk kontakt!
Kvindelige stalkingudsatte som har børn med deres forfølger kan henvende sig ved at sende en mail til: stalkingafkvinder@gmail.com
Mailen skal indeholde din mailadresse samt et par ord om din situation. Herefter vil du modtage et link med mere information samt et onlinespørgeskema som vil tage ca. 45 - 60 min at udfylde.
Dansk Anti-Stalking Forening, Bopam og en række andre volds- og børneorganisationer støtter og anbefaler undersøgelsen, der har som mål at søge viden om stalkingens betydning for stalkingudsatte kvinder med børn.