Mit liv eller mit livskælighed? :(

Kære Solveig!
Dette er ikke så meget et problem i mit forhold jeg er bange for...
For at gøre en lang historie kort, så har jeg gået og ventet i et år på at komme ind på mit studie, kæmpet for at supplere fag for at komme ind - men der var ingen plads mit mig i år, hvilket jeg blev rigtig ked af... Min kæreste har støttet mig rigtig meget! Jeg er 21 han er 24 Vi har været sammen i 3 år (+ 3 mdr😉) og har selvf. haft rigtig mange op og nedture... Selv når jeg har været i den overbevisning at vi ville gå fra hinanden, har vi ALTID kunne finde ud af det sammen, og da jeg spurgte ham hvordan han ville have det med at jeg tog til Nepal for at hjælpe børn dernede (da jeg var blevet anbefalet det af min vejleder, da det kunne hjælpe mig til at stå bedre næste år studiemæssigt) sagde han bare ar hvis det var det jeg ville så syntes han da at jeg skulle gøre det... Men 4 måneder er meget lang tid og ved ikke om jeg ville kunne undvære ham så længe![:*(] Så tilbød han at tage med, hvis han kunne få orlov fra sit arbejde og vi kunne finde ud af noget med lejligheden (det koster jo selvom man ikke er der [:|]) Personligt tror jeg ikke at han kunne få lov til det på sit arbejde, men det at han kunne sige det og mene det betyder også alt for mig!
Så mange planer....
NU er jeg bare ved at tvivle på om jeg overhovedet kan klare det hele [:*(]
Mine veninder fortæller hele tiden hvor hårdt det er, de, som altid har klaret sig bedre end jeg i skolen! Og tanken om at være 27 måske 28 når jeg er færdig er ikke til at holde ud, og bliver mere og mere glad for at jeg ikke kom ind... Jeg ønsker brændende at stifte familie med min kæreste, og er pludselig blevet i tvivl om vores forhold overhovedet kan klare det at jeg skulle tage langt væk hver dag (1½ time hver vej) Han er ikke typen der vil holde mig tilbage for det jeg gerne vil, og er slet ikke i tvivl om han elsker mig, men jeg tror bare at han måske kunne lade mig glide lidt væk fra sig?
Har aldrig forstået de kvinder der skrev at de ønskede at de bare ville blive gravide ved et uheld, men så ville beslutningen i det mindste været taget af sig selv😖
Har du nogle erfaringer inden på det punkt her?
Hvis du har vil jeg MEGET gerne høre, så jeg kan få sat mit problem lidt i perspektiv...
På forhånd tak!
Tanker fra Forårspigen[f]

Kære Forårspige
Allerførst tak for din store forståelse for mit fravær og din forklaring til andre her i brevkassen. Det blev jeg meget glad for.
Selvfølgelig er det rigtig ærgeligt, at du ikke kom ind på dit studie i år. Men det giver dig også muligheden for at mærke efter, hvad det er, som du rigtig gerne vil i dit liv. Med hensyn til Nepal vil jeg helt klart anbefale dig at tage afsted og dette af flere årsager. Du var meget ung, da du mødte din kæreste og du har brug for nogle flere oplevelser i dit unge liv, før du bliver en rigtig "sat" kone. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeres forhold kan holde til adskillensen, såfremt din kæreste ikke kan få orlov, for I har kendt hinanden rigtig længe og jeres forhold er stabilt. Selvfølgelig er 4 mdr. lang tid, men ikke set i lyset af et helt liv. Du vil få en kæmpe oplevelse for livet. Selv tog jeg i kibbutz, da jeg var knapt 18 år, og det var nogle fantastiske måneder, som jeg ikke ville være foruden idag.
Det vil give dig en styrke og modenhed at få prøvet dig selv af, og det vil give dig troen på, at du sagtens kan klare din uddannelse, uanset hvad dine veninder fortæller. Måske overdriver de også lidt, fordi de et eller andet sted er misundelige på din frihed. Ellers gå til dem og spørg, om de har overvejet at droppe uddannelsen, nu når det er så hårdt. Er det ikke tilfældet, er det nok ikke så slemt, som de gerne vil gøre det til.
Nyd at du har en kæreste, der giver dig mulighed for at forfølge dine drømme og glem alt om, at han vil lade dig glide væk. Han har netop forstået, hvor vigtigt det er i et parforhold at give hinanden plads.
Så afsted med dig til Nepal og skrab alle de erfaringer til dig, som du kan. Det vil være en god ballast i dit videre liv.
Alt held og lykke med rejsen, uddannelsen og din dejlige kæreste.
Mange varme hilsner
Solveig[s]