min søn på 6 år vil ikke hjem til sin far

og besøge ham hver 14 dag, 1 hel lørdag fra kl ca 10.30 formiddag til ca 19.30 aften vel at mærke samme dag...
Jeg tror, at grunden til, at min søn ikke vil hjem til sin far skyldes, at han simpelthen ser sin far for sjældent og at han derved ikke når, at opbygge et tæt far-søn forhold.
samkvemmmet har vi aftalt privat - ikke noget med statsamtets indblanding.... Jeg synes egentligt, at samværet er for sjældent, for min søn har så ikke mulighed, for at knytte så tætte bånd med sin far og hver gang, han skal hjem til sin far, så protesterer han.
Jeg har talt med faderen om dette et par gange, men han siger, at grunden til, at drengen ikke overnatter er, at han savner mig og gerne vil hjem. Ja, det tror jeg er rigtigt, for det har min søn også sagt til mig, og så synes jeg også, at han skal hjem og sove, når han har det bedst med det...
Faderen siger også, at grunden til, at han ikke er oftere sammen med sin søn er, at han vil tage hensyn til sin søn og ikke overtale ham til at have sammenkvem mere end hvad drengen har lyst til....
Jeg tænker, nej det er da vel klart, at drengen ikke har lyst til, at være så meget sammen med sin far, eller i det hele taget ikke vil være sammen med sin far, når det er så sjældent...
Det er ikke fordi, at jeg vil have, at min søn skal sove hos sin far, for jeg så kan gå i byen, for det gør jeg højest 2 gange årlig.
Men jeg tænker, at det handler om, at faderen hellere vil drikke sammen med sine kammeater, istedet for, at have sin søn sovende, for det er sket nogle gange, at faderen har ringet og ville afleve sønnen hos mig flere timer før, end aftalt, da hen var blevet budt i byen, til middag osv..... Jeg mener, at han bør sige nej tak til disse tilbud eller sige, at han kommer senere, når han har afleveret sin søn, men han prioroterer åbenbart ikke samkvemmet med sin søn så højt!!

Jeg føler mig som en lus mellem to negle, for min søn siger næsten hver gang NEJ, til at skal ud til sin far, måske fordi han ikke ser sin far så ofte???
Jeg har dog stærkt på fornemmelsen, at min søn har det godt ude hos sin far og at hans far hver gang er god til at foretage sig ting sammen med sin søn og det giver min søn også udtryk for.

Hvad siger solens folk til alt dette her, for jeg har brug for at se tingene udefra.
Jeg er itvivl om, om jeg bare skal lade tingene være som de er, eller hvad kan jeg ellers gøre?

er min umiddelbart holdning. Og hvis du er sikker på at mere samvær mellem far og søn kan bedre deres forhold, må din søn natruligvis være mere sammen med sin far.
Jeg synes overhovedet ikke det er sundt for en 6 årig dreng selv at bestemme om han skal sove hos sin far. Jeg tror det er et alt for stort ansvar at give så lille et barn, og er sikker på, at at alle børn er bedst stillet med at mor og far bestemmer.
Hvis du på den andes side er sikker på at at hans far hellere vil drikke og feste med vennerne, er der jo ikke så meget at komme efter og så tænker jeg at i måske skal stoppe samværet i en tid, til hans far bliver sin opgave voksen og vil prioritere søn frem for vennerne..

Et barn skal man ikke selv lade bestemme men de skal høres, da det nemlig lige nøjagtig bliver et alt for stort ansvar for dem.

Du/i skal ikke selv lade jeres søn bestemme om han skal sove hos sin far, da han ikke er gamle nok til at bestemme dette selv men jer som de voksne, og din ex ser sin søn alt for sjældent det har du total ret i, du har også ret i at han burde tage sig sammen og beholde sin søn de timer i har aftalt. Dette syntes jeg du skal gøre ham helt klart, da du også har brug for nogle timer til at lade batteriene op i ja hver anden weekend kunne vil for fanden ikke være for meget at du fik for dig selv. Så må han drikke bajer med hans venner på et andet tids punkt og spise middage en anden weekend hvis ikke jeres søn er velkommen der hvor han skal hen.

Din x er tydeligvis ikke sin ansvar bevidst. Hvis han fortsat ændre på jeres weekendaftaler, bliver han nød til at få en alvorlig samtale omkring sin samkvemsret med amtet. Desuden gør du ham en bjørnetjeste ved at overtage hans ansvar i utide. Du bliver nød til at være konsekvens og lade ham klare sin weekend-opgave selv.
Din dreng giver tydeligvis udtryk for sin modvillig overfor at besøge sin far. Udfra barneperspektivet skal man selvfølgelig tage hans udsagn seriøs og tale med ham om, hvordan han kan tackle sin bekymring og situationen bedst. For børn i splettet familieforhold kan det være meget svært at stå mellem to forældre-interesser, hvem skal de sympatisere og skal de tilsidesætte deres egne tryghedsbehov, så de voksne kan blive tilfredse osv... Man kan ofte nå langt med disse usikker børn ved at give dem et overblik over, hvad de skal og hvordan de skal forholde sig i den givende situation.
Udfra voksen-perspektivet er der ingen tvivl om, at du eller din x har definitionsautorit til at beslutte, hvad der tjener barnet bedst. Der skal overhovedet ingen slinger være her. Han er jo kun 6 år - hvordan skal han kunne gennemskue sin/og jeres situation og tage en fornuftig beslutning herefter?
Og så kan jeg ikke undlage og sige, at du ikke har nok friweekender til dig selv, så du kan pleje din sociale omgangskreds. Her må du markerer dig noget mere i forhold til at gøre din ret gældende overfor din x-mand eller få fat på en barnepige. Selv om man har børn, skal man ikke helt glemme sit eget behov for voksenliv!

Har selv to små børn som jeg ser hver mandag og tirsdag.
Min søn på 4 vil i perioder heller ikke sove ved mig.
det starter allerrede når han bliver hentet i børnehave omkring kl 13 mandag "far jeg skal hjem til mor og sove" nej knægt du skal sove ved far idag og så det eller derud a med skrig og skrål i 4-5 timer så tårene de triller.
Det holder mit hjerte sgu ikke til så det ender med jeg køre ham til hans mor og der går 1000 tanker i hovedet "jamen slår jeg ikke til,laver jeg noget forkert osv osv"
Børnene er her 100 % på deres betingelser og rendyrket legedag hoppe trampolin spille bold og diverse livretter til aften.....
jeg aner virkelig ikke hvad det er der sker,ved bare det er et helvede.