min søn Autist...

Hejsa
Jeg er en enlig mor til to børn en datter på 5 og en søn på 7 som lige har fået diagnosen Infatil Autist
Det er hårdt at få denne dom, for min lille søn, selvom jeg nok vidste at det bar derhen, da jeg altid har kunne mærke at han ik var som andre.
Imorgen kommer så det første af mange møder, vi skal på børnepsykiatisk afd. og have et såkaldt netværksmøde, hvor lære, SFO, skolepsykolog, børnepsykiater og os i familien skal finde frem til hvad er bedst for min søn, mht hverdagen og skolen. Øv det bliver sejt at skulle sidde og erkende for første gang at han er Autist.
Også fordi jeg møder modstand fra så mange, der ik mener at han fejler noget. Ser i min søn har en normal intelligens og fungere rimeligt, netop fordi vi i familien har sørget for at "indordne" os hans hverdag, så han ik bliver agresiv og indadvent.
For mange er Autist = Rainman, men sådan er det ik i det fleste tilfælde og heller ikke i min søns, heldigvis! men ja øv han får sit at se til og sine nederlag og det er nok det der gør mig mest ondt som mor, at han kommer til at vide med tiden at han ik er som andre og at han altid vil have svært ved det sociale, som vi "normale" mennesker sætter så meget pris på.
Egentlig skriver jeg bare for at få lidt luft og få bearbejdet min sorg, men hvis der er nogen derude der har efaringer med hjælpe matrialer til at gøre hverdagen letter for ham/os er de da velkommen til at skrive :O)

Jeg forstår så godt din sorg - og jeg forstår bestemt også hvorfor det gør dig mest ondt at HAN en dag kan se.
Hvor er vi altså sårbare, når det kommer til vores børn, men fortvivl nu ikke helt.
Du elsker den sociale side af tilværelsen, hvem siger at den til alle tider vil være lukket land for ham?
I har i Jeres familie magtet at undgå de værste faldgrubber, endda i en udstrækning, så nogle mennesker mener det er rimeligt, at påstå der ikke er noget i vejen med din dreng.
I har nået mere end de fleste allerede og med den kærlighed, du har til din dreng er det jo ikke stoppet fordi han har fået en diagnose, vel? Du vil stadigvæk være i stand til at berige hans liv hver dag.
Jeg tror han er rigtig heldig at du er hans mor. Giv du din dreng et stor knus fra mig og elsk ham som du plejer.
Kærlig hilsen
Dulkis

Hej,
Det var interessant at høre en moder gøre sig tanker inden et afgørende møde. Jeg kan ikke helt se, om de professionelle har gjort det tilstrækkeligt nemt for dig at møde op.
Men strengt taget er der jo intet forandret ved din søn, han er den samme, som du kender ham, blot med en etikette.
Jeg tror at det er vigtigt for din søns fremtid, og for jer alle, at i bruger de professionelle godt. Prøv gerne tidligt at give dem lidt feed-back på, om de er til hjælp, hvis de ikke selv tager det op.
Der er en eller anden it-arbejdsplads, hvor de beskæftiger autister. Jeg husker ikke hvor?
Rainman er egentlig asperger, selv om det næppe fremgår af filmen.
Jeg ved godt at at du har en del at se til, men det er nok vigtigt at tænke på din datter også. Jeg mener at huske at det kan være svært at have en storebror, som man ikke kan se op til.
Egentligt skulle du have haft nogle bogtitler allerede, så de kunne sætte dig mere ind i siatuationen og i mulighedere, - jeg tænker du f.eks. har talt med en skolepsykolog.
Sig en psykolog fra nettet har sagt at de må tage sig lidt sammen nu!
Hvad med faderen, kan du ikke trække noget på ham?
Held og lykke!
f
paprik@sol.dk

Lige din søn og hans Autisme har jeg ikke erfaring med, men erfaring med at have et udviklingshæmmet barn det har jeg, og gud jeg føler med dig her..
Den dag man får "domme" om jeg så må sige, de første her og nu reaktioner, det så slemt, er det..
Flere år har man levet med et barn der var "anderledes" Når barnet bevægede sig rundt, talte, folk gloede som om hvad siger hun, er hun bagefter eller hvad..??
For som dit søns handicap, så ser man ikke umiddelbart , at min datter er "udviklingshæmmet" som jeg jo med rette kan sige nu..
-for i hendes yngre år og da jeg ikke have en diagnose var det forbandet svært at forholde sig til det, at "bare" måtte sige..
Jeg ved ikke hvad hun fejler og ingen giver mig hjælp/svar..
Men jeg tror du med tiden vil føle det som en meget stor hjælp i det at komme videre, at du nu har en etikette at sætte på dit barn, det hjalp mig så meget, og idag er jeg så glad for, at jeg var vedholden og holdt på min ret som mor, at køre hårdt på systemet, for at få hjælp til at få klar besked om min datter..
Min datter er idag 17 år, en livsnyder, og du vil finde dig helt til rette med , at din søn..
-han er unik på hans måde, han er bare "lidt" anderledes, og skal evt. have noget medicin med tiden, men vær Hønemor med stort H og M og intet i verden vil stå i vejen for jer..!!

Jeg har også haft mange op og nedture, men alt i alt, så er hver dag en lærdom med et sådan barn, og man lære ved gud, at ikke alt i livet må tages for givet..!!

Men tag imod med kyshånd, af ál den støtte og hjælp du kan få.. Der er jo også en søskende at tage vare på..
Jeg ligger et link fra et indlæg, jeg oprette, en dag hvor jeg også havde mig mange tanker om min datter og hendes fremtid..
Min varmeste tanker til dig dine unger..

Kærligst Mummi

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=170&posting=277549

Det hele er gået så stærkt, jeg kontaktede dem i januar og kom til møde i juni og har så lige fået diagnosen... jeg og nogen gange min søn har været til møder op til 2 gange om ugen i på roskilde amts sygehus
JEg syntes de har været fantastiske og til en god hjælp, så der har ikke manglet noget, er dog bare meget usikker om fremtiden, netop for di man intet kan sige om hvordan han udvikler sig.
Faren er ikke til nogen hjælp da han selv er meget asocial og hader i bogstavligt forstand alle autoriteter, han føler at de altid køre personlig herts imod ham. Men jeg har da et godt netværk med min familie.
Skolepsykologen er der ikke meget hjælp at hente hos, han mener at vi skal tage problemerne som de opstår, istedet for at forberede og hjælpe med støtte med det samme.
Hvor jeg mener at min søn IKKE skal ha flere nederlag end højst nødvendigt og heldigvis er børnepsyk. enig med mig og anbefaler masiv støtte til skole og SFO, så det bliver nok en specialskole...
Jeg har læst en masse på nettet og havde tænkt mig at få nogle titler på nogle bøger, af børnepsyk. som jeg kan læse.
tak for de dejlige ord begge to *S*

Tak for de dejlige ord, det er rart at høre at høre fra en "ligestillet" og jo jeg elsker alle hans dejlige små finurligheder, det er jo en del af hans charme. :O)
Og ja der er godt nok mange tanker der går igennem en og pt har jeg også sygemeldt mig, da jeg ik både kan overskue job og alle de undersøgelser han stadig skal til, inden vi kan finde frem til hvad der er bedst for ham fx skolemæssigt.
DErudover skal vi nok også igang med lidt familie terapi, fordi lillesøster har haft og stadig har meget svært med alle hans afvisninger og agresivitet, og det er har været svært for mig som enlig at kunne være alle steder så jeg har brug for nogle redskaber, så hun ik bliver svigtet. for det er jo nok ofte ham, der har har været taget mest hensyn til, da han reagere voldsomt på forandringer.
igen tak for de dejlige ord :O)

-ordene er dig vel ondt..
Jeg er jo ligesom kommet lidt længere end du.. !!
Her gælder helt samme princip...!!
-små børn små problemer, Store børn store problemer...!!
I skal nu til at indrette jer, og det kan synes svært, omend overskueligt til tider, og man ligger sig til, at sove med tårer i øjnene over sin situation..
Men fat mod kære ven..!!
-der er et overskud og et gå på mod, når man først står idet, og der er uanede kræfter på spil, lige om hjørnet gang på gang , når det gælder vore unger..
Se nu på dagen imorgen med åbent sind..
Kærligst Mummi /Eva

Hej
Jeg ved ikke hvordan systemet fungerer i Køge, men her i Århus har jeg arbejdet som aflaster for et par familier med handicappede børn, måske var det en ordning - eller lignende - I kunne benytte jer af?
Jeg har været tilknyttet en familie med en autist hvor vi mest snakkede cykler og hvor jeg ofte var praktisk - gjorde fx rent, for at familien kunne få mere tid sammen.
Hos den anden familie var det især det handicappede barn jeg tog mig af, så forældrene kunne få 'ene tid' med de andre børn.
Håber alt vel gå Jer vel
mange hilsner
Bibi

Vil starte med en rettelse til et andet indlæg. Rainman varIKKE asperger han var servant.
Jeg er mor til en voksen dreng med DAMP og en teenagedreng med Asperger.. derudover har jeg i 4 år arbejdet med autister, som godt nok ikke var normaltbegavede og derfor adskiller sig fra din søn, men det giver mig alligevel en baggrund til at udtale mig/komme med gode råd.
Jeg vil give dig en mailadresse, som jeg primært bruger til "reklame" og hvis du så skriver til den, vil jeg sende dig min "rigtige" mailadresse, for jeg har ikke lyst til at den ligger til fri afbenyttelse.
Tro mig, jeg ved hvor du er lige nu, og jeg er IKKE ekspert, men jeg vil kunne kommer med nogle gode råd og tips til hvordan du i din hverdag kommer helskinnet igennem (og også din datter).
Knus og varme tanker
Sisse
Sisse@loveletters.dk

Hej ville bare spørge hvordan det var gået - håber virkelig det gik godt. Det er sej omgang.
Knus og venlig hilsen Tiara

Hejsa
Tjaa det gik "meget godt" de var alle enig om at han ikke kunne gå i alm. skole og skulle i special skole, hvilket jeg også var indstillet på. Så det var ok.
Det jeg så bare er lidt ked af er at man så ikke vil give nogen støtte eller hjælp inden da, dvs han skal gå i over et halvt år i i en alm. BH og SFO, så jeg overvejer at tage ham ud af skolen da jeg ikke ser nogen grund til at han skal få det ene nederlag efter det andet i et halvt år.
SFO har jeg taget ham ud af, hvilket jeg har måtte gøre ved at sygemelde mig selv så jeg kan være hjemme når han får fri kl 12:45
Så det gik både og... :O)
han/vi får hjælp og støtte, men først til August

Få dig en aflastnings plads, og husk at tænk på resten af familien, eller kan din handicappet søn hurtig tage alt tiden.

kender du til autlist. det er et udemærket sted for pårørende til autister/aspergere men også et sted for aspergere/autister. www.autlist.dk

At læse en masse fagliteratur om Autisme vil nok kun gøre dig mere forvirret, du er jo mor til ham, og ingen kender ham bedre end dig. Husk det!!
Vi har selv en dreng på 7 år der fik stillet dianosen da han var 4, men det var ikke en dianose vi var overrasket over, vi havde selv set at det bar derhen siden han var ca. 8mdr. men ingen troede på os. En børnelæge hørte hvad vi sagde, og tog os alvorligt, og så gik det stærkt.
Idag går han i alm. skole og har legekamerater og er en meget glad dreng. Vores søn er helt klart den bedst fungerende Autist vi har set, men det har taget tid og vilje at lære ham ting. Det er ikke nok at lade de "kloge" lære ham det han skal vide. Gør hvad du synes er bedst, for en god mor springer ikke over hvor gærdet er lavest.
Vigtigt!! hvis du vælger en form for aflastning ( en weekend om mdr eller lign hvor han er hos en familie) Så husk at du nok gør det for at få lidt ro, OG DE gør det fordi der er mange penge i det.
Der er selvfølgelig ordentlige mennesker, og som mor, skal du være 100% sikker hvem det er du sender dit barn ud til.
Til sidst. læs div. på nettet der står meget godt.
eks. (google) autist, Jeppe, Hov
håber det bedste for jer...........

Jeg ved nok ikke hvordan du har det, men jeg har det selv så jeg ved i hvert fald hvordan din søn har den..

hej cece
jeg hedder joan og jeg har lige været oppe på autismecenter nordbo hvor jeg har fået en diagnose på min søn på 5 år
han er også infantil autist (suk)
jeg føler at min verden er faldet sammen.
jeg har det lige som dig mine familie og venner kan ikke se at han fejler noget og de kan ikke forstå hvad der er med ham.
vi skal til møde med børnehaven i morgen fordi vi har fået en småbørnsvejleder. det er jeg spændt på da jeg ikke ved hvad vi skal bruge hende til.
hvis du vil kan du skrive til mig direkte på bsjjs@email.dk
knus joan