Min mand siger NEJ til nummer 3 :-((

Hej!
Vi har to dejlige piger på 5½ og 2½. Mit store ønske er, at vi skal ha' et sidste barn, men min mand siger nej. Han har ikke lyst til flere, siger han. Jeg er bare så ulykkelig og jeg tænker på det konstant. Hvordan får jeg ham overbevist eller kommer over min egen trang, til at få en mere?

Hej jeg synes du skal være mere end lykkelig for at i det hele taget have børn-min hustru og jeg har netop måttet opgive efter 9 års forsøg på at få børn-så syns du skal prise dig lykkelig over at have 2 guldklumper-så der kan jeg ikke rigtig have medlidenhed med dig

Hejsa
Jeg har før hørt om par, hvor den ene side ville have flere børn end den anden. Sagen er jo den at du tvinger din mand til at tage stilling til endnu et barn. Han kan måske ikke overskue hele 3 børn?
Hvis jeg lidt "friskt" må påpege at kvalitet da bør overgå kvantitet, også hvad ens børn angår? Med det mener jeg, at man da kan vælge at give 2 børn hele ens opmærksomhed, fremfor at de skal undvære den et tredie barn skulle have?
Du skriver intet om jeres forhold. Arbejde, økonomi osv? Hvad hvis det er din mand der har overblikket over om der er "plads" til endnu et barn? Jeg kan ikke vide det, og tag mig ikke ilde op at jeg tænker i den retning.
Mvh Hunter

Vi havde ellers en aftale, inden vi begyndte at få børn om at vi ikke ville have et enebarn, ikke have kun 2, det var for "borgerligt" absolut ikke 3 da mellemste har det med at komme i klemme, så 4 måtte være målet, men han sprang efter nr. 3 med hans alder som begrundelse. Han blev 40 det år den yngste blev født.
Det, at jeg var "holdt op" med at få børn, var uhyre svært for mig. Når jeg så på den yngste og sagde til mig selv, "han er dit sidste lille barn", jamen jeg var ved at dø!! (overdrivelse fremmer forståelsen) "der kommer aldrig nogen efter ham" eller "hvis der sker en af dem noget har du kun to" jamen jeg kan blive ved med at forklare hvor forfærdeligt det føltes. Jeg syntes nærmest det var en identitetskrise. Det forsvandt lige så stille som det var kommet snigende, da han var omkring de 5. Da var jeg så selv 35 så MIN alder nu var problematisk. Sådan var det jo dengang. Vi var bange for at få mongolbørn - bl.a når vi var kommet lidt op i årene. Vi fik ikke scanninger, fostervandsprøver og fjernede det, der ikke lige var som vi ønskede. Det var en anden tid.

Jeg tror ikke at du er den ulykkelige kvinde/kone, der ikke kan få hendes ønsker
at få flere børn(nr.3 eller mere),især på tidspunkt -den krise tid i hele verden.
Hvad med økonomien?? Det kan godt være at din mand er bange for at miste jobbet,
m.m.
Arbejder du ... er du bange for at miste dit job, derfor tager du en chance at blive gravid
for sikkerheds skyld? Børnene må ikke betale prisen, den slags undskyldning.
Jeres børn på 5½ og 2½ - er ikke en gang stor nok, at passe sig selv. Det er ikke
det handler om at hygge og få flere børn, men hvordan forældrene passer deres ansvar,
gi'r dem den rigtige kærlighed, omsorg, opmærksomhed ... så børnenes fremtid bliver
ikke skævt??[s][l][s]

...respekterede HANS ønsker?
Det er altså også hans liv - dine ønsker involverer!
Der er andre i ægsteskabet end dig!
Glæd dig hellere over, at han allerede har skænket dig 2 piger!

M47

"skænket"😮 gider du!!!!

...er afhængig af mandens sæd - hvis hun vil have børn!
Jeg ser det som en stor ydelse, når manden netop skænker hende den så eftertragtede sæd, så hendes ønsker kan føres ud i livet!
Det er så fra naturens side ganske kløgtigt indrettet, at manden kan standse formeringen, mens legen er god - hvis han skønner kvindens drømme om børn er urealistiske. Senere vil hun indse sit manglende overblik - og være manden evig taknemmelig for hans beslutningsdygtighed!

😉 M47 😉

Ja, hvis M47 sad i statens kunstråd, så ville der blive puttet sæd på dåser og disse ville blive udstillet på pidestaler af det pureste guld.

Det værste er at tvinge et person til noget de ikke vil og især et barn.
Jeg mener samtidig det er tegn på manglende forståelse for sin partner, når man påkræver dem et barn eller flere som de ikke ønsker.

Af hjertet tak, du guds gave til kvinder!
Tusind tak for de "store ydelser" - og hvor er det dog betryggende at vide, at "manden kan standse formeringen" - alle vi dumme blondiner er meget taknemmelige for, at du kan afgøre, hvad der er realistisk på vore vegne 😉
Godt nok kan man stadig ikke købe sæd i Fuptex og Netto, men det kommer.
I mellemtiden kan man købe et barn i Mellemamerika, bestille sæd pr. post i Gomerika, blive insemineret eller nappe et par one-night stands i byen.
Held og lykke fra
NinaO

til kunststøtte. Det kunne eliminere en del latterlige bevægelser, og øjenskader grundet for mange fejlanbringelser.

😃

M47

at se på verdens tilstand sydens du så ikke der er nok mensker på jorden. jeg bliver mere og mere glad for at jeg ikke har børn.[:|][:|].

Tjah, ville såmænd dele den holdning, hvis ikke lige det var fordi jeg kom til at tænke på al den "ydelse" der går til spilde ved mænds "hjælp til selvhjælp" i et ømt øjeblik?
Hunter

Den største sorg i mit liv er, at jeg kun har fået et barn. Jeg skulle i virkeligheden have haft 3-4 stykker, men istedet spildte jeg tiden med en mand, som jeg egentlig ikke havde tænkt mig at få børn med, og pludselig var det bare for sent.
Du er nødt til at gøre op med dig selv, om du kan leve med at du ikke får dit 3. barn. Det vil gnave i dig altid, hvis det er dit ønske, og din mand ikke vil have flere, og det kan blive enden på jeres forhold.
Sagt lidt koldt og kynisk: I skal ikke spilde mere af hinandens tid, hvis I har så forskellige ønsker for fremtiden, at et kompromis ikke er muligt.
Det kan godt være at du alligevel ikke vil få flere børn, men så er det jo "din egen skyld". Hvis du ønsker flere børn, og er sammen med en mand der ikke vil have flere - så ender det med at blive hans skyld. Og det er det jo ikke, det er jo dit helt frie valg at blive eller gå.
Jo jo - jeg ved godt at det ikke er så let, og at der også er 2 andre børn at tage hensyn til, men i bund og grund så er ønsket om flere eller ikke flere børn noget man skal være fælles om, ellers slider det voldsomt på forholdet.

til at avle med. Han kan jo hurtigt blive skiftet ud med en yngrer, stærkere og bedre provider.
Og så kan det jo undre, at mænd kan stanse formeringen, hvis de ønsker det. Hvordan kan det så lige være, at der er så mange faderskabssager i dette land? Glemte manden at stanse formeringen, eller hvad?

Er det ikke også manglende forståelse for sin partner, hvis man nægter partneren det barn som partneren gerne vil have?

Man kan slet ikke vende den om, for HVIS hun virkelig gerne vil have et barn, så kan hun vælge sig en anden mand der vil.
Hun skal faktisk respektere hans ønske om at han ikke vil have flere børn med hende - kort sagt.
Tænk hvis det havde været manden, der efter 2 børn, ville have en mere, men konen sagde nej, så havde debatten nok fået en helt anden lyd fra kvindernes side om at manden skulle tage og respektere kvinden, for det er hendes krop.
Det er nu altså også mandens krop, der er involveret og han siger nej.
Hvis manden ville have et barn mere, så kunne han jo få det - med en anden kvinde.

Måske er det her et af de punkter, hvor mænd og kvinder bare er forskellige og ikke kan forstå hinandens ønsker. Hvorend hver især gerne ville.
Vi elsker hinaden og kunne aldrig drømme om at lade os skille pga. dette. Men derfor kan det stadig være utrolig svært at komme over dette her. Jeg synes vi har stor respekt for hinanden og har snakket utrolig meget om det. Tror også det er utrolig svært for min mand at se mig så ked af det - velvidende at han kunne gøre noget ved det. Men jeg ønsker jo heller ikke et barn, som han ikke ønsker... Har bare så svært ved at forstå hans beslutning. Og skulle nr. 3 endelig komme, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at han ville elske den lige så højt som de andre. Det siger han forresten også selv, så derfor virker det bare så uretfærdigt, at han siger stop.
Selvfølgelig elsker jeg mine 2 piger over alt, men derfor kan der jo godt være kærlighed til nr. 3 også. I sidste ende må jeg jo lære at leve med hans beslutning, men det er virkelig svært. Ville også være rigtig ked af, hvis jeg sidder som pensionist engang og stadig ærger mig over, at vi ikke fik den sidste...
Vi har begge fast arbejde og mangler ikke plads - hverken fysisk eller økonomisk...

Det at få børn er en mega omvæltning i ens liv, og det er også en stor omvæltning at skulle have 3 og ikke 2.
Hvis man er så forskellig på det område, må man gå fra hinanden og finde en anden partner, der vil det samme som en selv.

Så enig.
Vi kvinder, har det nogen gange med, kun at ville se det fra vores side.
Noget af det der nogen gange gør mig flov over mit eget køn. Præv at se ud over egen næse, den kan vel næppe være så stor, at det ikke kan lade sig gøre.

Jeg har faktisk opfordret hende til at overveje sin situation med den mand. Hvis hun virkelig vil have et barn, skal hun seriøst overveje at skifte manden ud.
Men derudover: Hvis respekten skal være gensidig, så gælder den altså begge veje. Hvis den mand bare ikke vil have flere børn, så kan han jo også vælge at finde sig en kvinde der ikke vil have børn med ham. Altså skifte sin kone ud, med en der ikke vil have hans sæd.
Og jeg mener faktisk den går begge veje. Hvis en mand vil have børn, og hans kone ikke vil - jamen så er det da bare ud med hende, og ind med en der gerne vil.
Det handler om at gøre sig sine ønsker klart, og vide hvilke kompromisser man kan leve med. Kan man leve med færre børn end ønsket, er det jo fint nok. Men kan man ikke, så må der en ny partner på banen. For der er ingen tvivl om, at når det engang er for sent, og ønsket stadig er til stede, så vil den modvillige i denne situation blive syndebukken. Man vil blive pålagt ansvaret for, at kvinden ikke fik de børn hun ønske sig. Og hvor ender ægteskabet så, tror du?

Hvis den ene bare vil have et barn til, og den anden ikke vil have flere børn - så skal de ikke længere spilde hinandens tid. Ud og finde den partner der opfylder de behov de har.
Men det er vel for hulen en respekt der skal være gensidig? Eller er det kun kvinden her, der vil have flere børn, der skal have respekt for manden, der ikke vil have flere?
Manden kan vel lige så godt være den der siger: "Nusermus - jeg elsker dig, men jeg vil ikke have flere børn. Da jeg ved at det er et ønske du har, som du ikke vil opgive, så forlader jeg dig, så du kan finde en anden at få dit ønske opfyldt med."
Eller de kan vente og skændes over det de næste 10 år og kvinden kan ende med at sige: "Din røv, du har frataget mig muligheden for at få de børn jeg ønskede mig. Du har taget de bedste år af mit liv, og jeg har ikke længere har muligheden. Jeg hader dig, og nu skrider jeg."

Ja, manden kan netop vælge at skifte konen ud, og efter de typisk forekommende råd som de skrukke kvinder får, så vokser sandsynligheden nok også for at det ender sådan, at manden ikke gider høre på det tiggeri.
Man kan vel slet ikke tale om respekt i situationen, såfremt det sluttelig skal være en afgørelse om et barn/ikke et barn.
En lejr råber: Manden skal respektere at kvinden vil have en mere
Den anden lejr råber: Kvinden skal respektere at manden ikke vil have en mere.
Netop som du er inde på, så kan manden også træffe en beslutning, men... den der bringer forslaget frem der slås ned, må tage konsekvensen.

Jeg er selv en kvinde midt i 30'erne som ikke vil børn. Jeg er flere gange i midt liv endt i situationen, at den partner jeg havde på daværende tidspunkt lige pludselig gerne vil have børn, på trods af at han vidste jeg ikke ville børn og havde sagt han hellere ikke ville.
Jeg er da gået hver gang. Det gør ikke en person der ikke vil have børn lykkelig, ikke at få dem - eller sjældent. Og det gør i hvert fald ikke en person der ikke vil børn lykkelig ved at få - tværtimod.
Og derudover gider jeg ikke hører på al den børnesnak.
Så hvis hun fortsætter skrider manden nok helt af sig selv, fordi han ikke kan holde ud at høre på hende.

Jeg kan sagtens følge dig. Jeg har selv prøvet det...
Jeg har to skønne teenagepiger, som jeg selvfølgelig er super glad for, men jeg har altid ønsket mig 3 eller 4 børn. Man kan jo ikke aftale den slags, og så henvise til, "at du lovede", men jeg blev meget ked af det, da min mand ikke ønskede at få flere efter nr. to. I årene inden vi fik børn og mens de to vi har, var små, var vi enige om at to ikke var nok.
Da nr. to var 3 år og jeg bragte nr. 3 på banen som andet end løs snak, meldte han klart ud, at det ville han aligevel ikke. Jeg røg ned i et dybt sort hul. Blev bare så ked af det. Jeg havde jo altid regnet med at vi skulle have mindst 3...
Manden var ikke til at rokke eller overtale, og jeg overvejede et split sekund at "snyde" ham og blive gravid ved et "held". Jeg var nemlig ikke i tvivl om, at han ville elske nr. 3, så snart han/hun var født.
Jeg valgte at acceptere min mands beslutning. Børn skal man være fælles om og de skal være et fælles ønske. Og man skal kunen stole på hinanden - man "overraker" ikke lige partneren med en uønsket graviditet. I starten var jeg meget meget ked af det. Det tog lang tid at vænne sig til tanken om, at jeg ikke skulle have flere børn. Jeg kan stadig tænke, tænk hvis jeg havde haft 4 børn...Men jeg er ikke længere ked af det. Og jeg ærgrer mig ikke.
Men mennesker er forskellige, og hvis du er bange for at sidde som gammel og ærgre dig, eller du er bange for, at du vil begynde at hade din mand, fordi han sagde nej, synes jeg du skal overveje, om det er en løsning at finde en anden mand. Du bliver nødt til at acceptere din mands valg, men det er op til dig at vælge, om du kan leve med hans valg. Jeg synes ikke du skal prøve at overtale ham, men jeg synes du skal fortælle ham ærligt om dine følelser.

Der er tale om en familie på fire - forældrene elsker tilsyneladende hinanden, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at de hver især elsker netop de to børn, de har sammen, højere, end nogen andre kan komme til.
Kan man virkelig kassere dette på grund af en drøm om endnu et barn? Skal et barn, som kun eksisterer som et ønske i den enes hoved, forårsage, at to små, i høj grad eksisterende børn bliver skilsmissebørn? - med alt, hvad dertil hører: Forældrenes nye partnere - Mors nye barn - forældrenes partneres eventuelle børn - og, må man formode, knuste hjerter hos begge forældre, som egentlig elsker hinanden?
Jeg forstår UDMÆRKET, at man kan forlade hinanden, hvis den ene ønsker sig et barn, og den anden ikke gør. Men når man allerede HAR to børn sammen - og dermed er forbandet forpligtet til at sætte dem i første række - finder jeg det DYBT egoistisk at ødelægge en familie på baggrund af noget eller rettere nogen, som slet ikke findes endnu - og som måske ikke engang kommer til det nogensinde, uanset hvad.
Jeg tror ikke på, man skændes om dette i 10 år. Livet bliver ikke ødelagt af "manglen" på barn nr. 3, når man har to dejlige ønskebørn sammen. Jeg mener heller ikke, man BARE finder en ny partner, der matcher ens ønsker til punkt og prikke - det er mennesker, der er tale om, ikke en ny bil.
Mht. til dine sidste linjer: Er det ikke værre at stå om ti år og indse, at man lod et godt ægteskab ødelægge - og påførte sin familie problemer og smerte - fordi man jagtede endnu et barn med alle midler?

Jeg har svært ved at forstå, at du er dybt ulykkelig og tænker på et ikke-eksisterende barn konstant, når du har to dejlige piger, som endnu er små. Det synes jeg faktisk er rigtigt synd for dem - og i en eller anden forstand også uretfærdigt over for dem. Det er dem, du skal være der for nu - de bliver aldrig 2 1/2 og 5 1/2 igen, og du skal da ikke kunne se tilbage om nogle år og huske, at du tænkte på den lillebror eller -søster, de ikke havde, hele tiden, i stedet for at nyde dem.
Jeg kan udmærket godt forstå, at du ønsker dig bare et barn mere - det gjorde jeg også efter nr. tre, og havde jeg fået nr. 4, ville jeg også have drømt om bare en graviditet og fødsel og baby mere. Jeg tror, det er noget, mange kvinder oplever - og vist er det tungt at erkende, at det ikke sker igen, men: Man forsoner sig med det med tiden, og sådan må det være - vi kan ikke blive ved og ved og ved. I hvert fald ikke, hvis vores partner siger stop, før naturen gør det. Og jeg mener ikke, det er urimeligt eller umenneskeligt at føle, at to børn er lige tilpas, og at et tredje barn ikke er tillokkende.
NYD de børn, du har været så heldig at få. Det tredje barn findes som nævnt ikke, og de to, du har, er uden tvivl unikke og perfekte og vidunderlige.

Vær du glad for det. Selvom det nok ikke er det man tænker på når man er skruk.

Nu er det barn jo ikke et stykke legetøj, men levene væsen og hvis begge parter ikke er enige om at få et mere, så synes jeg det er ærgerligt at bruge krudt på at være ked af at man ikke skal have flere børn med den mand. Elsker du din mand respktere du hvad hans siger, for vi taler jo ikke om en weekendtur til Paris, men om et levende væsen der skal passes i flere år.

når et par har tre børn. Måske vil manden om et stykke tid.

Så snyd ham, hvis han da ikke ligefrem bruger overfrakke eller tjekker at Du tager Dine P-piller.
Men gør det ikke før han tilsyneladende har glemt at I har skændtes om det, hvis Du bliver skrukket i længere tid går det ud over Jeres forhold.
Hvis Du venter et par år har han glemt det og der er chance for at han bliver lykkelig for en til.

Du er forhåbentlig ung og umoden - og ikke selv i nærheden af at stifte familie. Det er da det mest usmagelig at gøre. Et forhold skal bygge på tillid - man snyder sku ikke sin partner med noget så alvorligt.
Undskyld min tone - jeg er sku forarget😉

"hvis du venter et par år har han glemt det" !!! "Glemmer" man, om man vil have børn? Det var dog et forfærdeligt forhold, hvor den ene kunne finde på at snyde den anden på så vigtigt et punkt. Og en gevaldig mangel på respekt hvis man tror at vedkommende "glemmer" at han ikke ønsker flere børn. gud fader!!
Jeg er så naiv at jeg tror på respekt og kærlighed i et forhold, og det vil jeg blvie ved med
Hilsen fra hende med de 3 børn som hun er glad for

Den var måske lidt uheldig.
Jeg sammenligner det blot med at masser af par (begge parter) der ikke har planlagt det første, eller femte, alligevel kommer til at elske barnet.

En psykolog er vist det du har brug for.
tror det handler lidt mere om at det er den næste som gor dig lykkelig,
og ikke det du har.
tja sådan en mor har jeg også haft, ik sjovt...

Min mor så det som et statussymbol at få børn. Men vi følte os alle på en måde svigtet.
Så jeg giver dig helt ret.
Trådstarter burde være glad for og gå lidt op i de børn hun har.
Tænk, at kalde sig ulykkelig med to børn. Der er ikke mange følelser for dem hun har. Hverken mand eller børn.

vær glad for de 2 du har, fordi der er nogle der slet ikke kan få børn. eller hvis du vil have en tredje barn så inderligt kan du snyde din mand. ja det lyder ret groft at snyde ens mand når han ikke vil have et tredje barn.. men når det tredje barn kommer, vil han jo elske det og blive en stolt far om på ny. hvis du ikke bruger p-piller kan du sige at du er på dem og have en samleje med ham. og hvis det lykkes er du gravid 🙂. men det er en ret ond måde at gøre det på. du kan evt. snakke med ham om det. spørg ham hvorfor han ikke vil have et tredje barn? prøv at lok ham lidt. spørg om han ikke vil have den samme dejlige følelse som han havde da han fik de 2 andre. held og lykke, håber det går [f].

jeg er sikker på at hun går meget op i de børn hun allerede har! hun lyder til at være en god mor, så hvorfor skulle det skade med en mere? hun kan da godt kalde sig ulykkelig hvis hun har lyst til det. hun hedder jo ikke ulykkelig med 2 børn som du skriver. og hvad ved du om at hun ikke har mange følser for hverken mand eller børn. jeg syntes lige at du skulle tage dig lidt sammen. du kan ikke bare dømme folk du ikke kender!😮 .

M47? skænket? du siger at det er mandens sæd der skal til. ja.. men der skal sgu da også en kvinde til. det er trods alt kvinder der skal have noget i maven i 9måneder. næsten et helt år? det er hende der har morgenkvalme og nogen kaster en da op. kvinden skal spise det dobbelte af mad. kvinden skal føde med smerte! plus de fleste tager på af det. så du skal ikke komme her og komme her mester!

Ja der skal skam stadig 2 til! 🙂
Om I høns så ligger og brækker Jer hver morgen i lårfede stråler, så er den mandens sæd, som gør Jer gravide! 🙂
I er helt afhængige af vores velvilje, og derfor skænker vi Jer naturligvis kun vores dyrebare sæd, hvis vi vurderer, at I er modne nok til at håndtere det store projekt at få et barn!
Det kunne være kønt, om I kunne få børn efter samme ansvarsløse impulsivitet, som når I slippes løs i et stormagasin med et kreditkort! Ha!

M47